GORDON SETTER TRÆF PÅ GÅRDBOGÅRD I NORDJYLLAND

Weekenden den 17.-18 februar mødtes 36 smukke Gordon Settere op på Gårdbogård sammen med endnu flere tobenede venner.

Gårdbogård ligger som noget af det allernordligste i Danmark, og dette havde hele to super hyggeligekonsekvenser.For det første var der stort set lige så mange nordmænd som danskere til denne weekends træning, Hvilket gav hyggelige snakke på tværs, gode grin og nye venskaber.
Derudover var der mange af os som tyvstartede og mødtes allerede fredag på Aalbæk Badehotel, hvor vi efter en lækker middag indtog hotellets hyggelige slyngelstue med godt humør, og senere fik en godnats søvn og var udhvilet til næste dags strabadser.
Vi mødtes på en solbeskinnet gårdsplads lørdag morgen – den første forårsdag i 2024, og det var et ubeskrivelig prægtigt syn at se så mange smukke hunde samlet foran godset.
Efter at have stillet både hundenes og deres ejeres tålmodighed på prøve gik det hele op i en højereenhed med nedenstående flotte billede af os alle, taget af Erik Petersen
Anne Geisler bød velkommen og oplyste om hold og holdledere, og så blev der kørt kolonnekørsel ud tilde respektive terræner. Og sikke nogle terræner vi var blevet tilbudt.
Mere end 700 HA af marker primært med gamle majs og græs. Derudover gik vi i skov, hegn og krat tilden store guldmedalje – det var virkelig nogle dejlige områder.

Jeg deltog på Team Bjarke og det var en udsøgt fornøjelse.Der var hele dagen en livlig snak blandt alle deltagerne (og vores hunde��) – Man ved det er et godt
team, når man ikke kun fokuserer på, hvornår man skal slippes næste gang, men også nyder at gå rundt og hyggesnakke og udveksle erfaringer.
Vi havde et helt suverænt terræn med agerhøns, harer, snepper, ualmindelig meget råvildt, og sidst menikke mindst en enkelt flot ræv.
Vi havde en skøn dag med i alt 5-6 slip hver. Det er altid en fornøjelse, at se en masse hunde sammen, som aldrig har mødt hinanden før, men som ikke desto mindre lægger pæne søg op uafhængigt af hinanden.

Vi havde bestemt også nogle slip, hvor hundene bestemte mere, end hvad deres førere syntes om, mendet gav os til gengæld noget at arbejde med fremadrettet, og det var jo også derfor vi var der.
Nogle af hundene opnåede stand og en enkelt hund scorede max. point i elegance, når hun forcerede de brede å-løb i et svævende elegant spring. (De fleste hunde forsøgte at svømme eller springe/klatre over,eller også afholdt de sig helt fra overhovedet at prøve at forcere dem)

Vi tog en timeout i form af en fælles frokostpause i solskinnet på Gårdbogård, og her blev der snakket,grinet, og delt historier indtil vi igen hoppede i bilerne ud på nye eventyr med vores hunde.
Efter en fuldstændig fantastisk solrig dag i terrænerne kørte vi tilbage til Aalbæk Badehotel.
Lørdag aften inden middagen fortalte Kertil Urdahl om forskellen på at gå på prøver i Norge vs.
Danmark.
Vi kom rundt om mange spændende ting – ikke mindst det norske pointsystem sammenlignet med de danske kritikker var interessant.
Pål Morten afsluttede dette med et flot tilbud om muligheden for, at vi kan arrangere fælles træning i Trollheimen i nærheden af Grindal Salmon Lodge med overnatning for grupper á 8-12 personer ad gangen – En spændende mulighed!
Lørdag aften bød på endnu mere lækker mad og drikke og ikke mindst hyggeligt samvær i både
restauranten og i slyngelstuen.

Søndag var én af de dage, hvor man virkelig ønskede at meteorologerne tog helt fejl.
Men det gjorde de desværre ikke. Solskinnet var forsvundet til fordel for heldagsregn, men det skulle ikke ødelægge humøret, og vi havde en super god, om end meget våd søndagstræning. Posen var blevet rystet, så alle kom i nye terræner sammenlignet med dagen før.
Mange valgte grundet vejret at køre hjem over frokost. Kun en lille hård kerne blev tilbage.

Alle var enige om, at det havde været en forrygende god træningsweekend.
Virkelig gode terræner, dejlige mennesker og hunde samt fine forhold i det hele taget.

Herfra skal lyde en kæmpe stor tak til Anne Geisler for hendes store arbejde for at få denne weekend op og stå med alt hvad det kræver af kommunikation og planlægning.
Ligeledes en stor tak til Gårdbogård for lån af jeres meget fine terræner – vi kommer gerne igen��

Tak også til Aalbæk Badehotel for fin behandling og stor fleksibilitet – også omkring vores mange hunde
OG sidst men ikke mindst tak til alle deltagere for en super hyggelig weekend, hvor alle bidrog.
Hvis jeg havde vidst hvor hyggelige GS’ere og deres mennesker er, så havde jeg ikke ventet så mange årmed at melde mig ind i klubben��

Tak for denne gang ❤️