Kategoriarkiv: Forsidehistorie

Point til årspokaler 2025

Hvis du ønsker at komme i betragtning til årspokaler 2025 skal der i henhold til proportionerne i årbogen indsendes pointopgørelse senest den 31. december 2025 til formand@dgsk.dk.

Vi ser meget gerne at man benytter de nye skabeloner til udfyldelse og indsendelse af point, de nye skabeloner skal downloades, udfyldes, gemmes og sendes som vedhæftet fil til formand@dgsk.dk

Vinderene vil blive offentliggjort i første nummer af Jagthunden 2026

DGSK årets unge GS

DGSK årets GS

DGSK årets vinderklassehund

DGSK årets udstillingshund

DGSK Trollfuruas Sølvfad

DGSK Tallerken

DGSK Stenmarkens Pointpokal

DGSK årets opdrætter

Forventede hvalpe hos Kennel Nakkehage

De to unge hunde Æblevangen London (Else), DK07684/2023, og Härjedalsguidernas Jc Razken, SE27561/2023, er blevet parret. Hvalpe forventes født lige før jul 2025.

 Härjedalsguidernas Jc Razken (Settertjärns Compiz, SE46995/2016 – Jimbalayas Jena, SE13414/2019) er stillet på fjeld- og skovprøver. Han har i Sverige 2 x 1.UK (den ene med ærespræmie) og 1 x 2UK. Han er i Norge præmieret med 1ÅK på højfjeld. Han har trods hans unge alder deltaget i alle højstatusprøver: Fjällpokal 2024, FjällSM 2025 og SkogsSM 2025, og har opnået titlen NNFK Årets unghund og Årets hund i 2024.

Razken har på udstilling opnået excellent.

Sundhed: PRA: fri, CCA: fri, HD: A.

Æblevangen London (Zettertjärns Hazard, SE26825/2918 – Nakkehages TD Laika DK14818/2016)

London er af mange bedre kendt under navnet Else. Hun er stillet på markprøver og modtog som unghund Dansk Gordon Setter Klubs stilpokal i foråret 2025. Den kan tildeles en hund “der på hovedprøven går i et godt tilrettelagt søg i en stil og fart af absolut højeste karat”. Hun har bestået SJD apporteringsprøve, men er endnu ikke præmieret på marken ud over IFF.

London har opnået excellent på udstillinger.

Sundhed: CCA: fri, HD: B (A/B), AD: 0 (fri)

Info om Æblevangen London (Else) og reservation af hvalpe:

Anne tlf. +45 21938824

mail: eliasen@paradis.dk

Info om Kennel Nakkehages: Facebook og www.nakkehages.blogspot.com

Info om Härjedalsguidernas Jc Razken:

Maria og Niklas Köhler, Härjedals Guidernas

Niklas Köhler tlf. +46 706165584

eller skriv via Facebook: Härjedalsguidernas.

Album Razken:

https://www.facebook.com/media/set/?vanity=harjedalsguiderna&set=a.26326772723605250

Album London (Else):

https://www.facebook.com/media/set/?vanity=KennelNakkehages&set=a.1240887291414681 

Fiktiv stamtavle London_Razken

Razken

London

Forslag til ny struktur i SJD

Der har  igennem længere tid været et ønske om at få et SJD med mere åbenhed og handlekraft. Denne proces blev startet på et strategi møde i juni, her skulle hver klub komme med deres input om det fremtidige SJD. Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe som skulle koge alle inputtene ned til et forslag til det fremtidige SJD. Det første udspil fra arbejdsgruppen modtog klubberne medio august, og herefter havde klubberne mulighed forat komme med input. På baggrund af klubbernes input blev arbejdsgruppens ny forslag til det fremtidige SJD, behandlet af repræsentantskabet den 22. september. Herefter blev forslaget fra arbejdsgruppen tilrettet og kan ses på SJD VERSION 2,0

Hvis man har spørgsmål eller ønsker svar på nogle spørgsmål, kan jeg kontaktes på formand@dgsk.dk eller mobil 2149 6551.  Mvh John Bak

Nybegynder weekend 7.- 8. februar 2026

Nybegynderweekend for alle med Engelske Stående hunde 🐾
Fra lørdag morgen d. 7. februar 2026 til søndag eftermiddag d. 8. februar 2026 afholdes der en kursusweekend for nybegyndere og/eller lettere øvede hundeførere med henblik på markprøve med stående hund.
Hele weekenden kommer til at foregå i det Vestsjællandske. Standkvarteret er Myrehøj Bed and Breakfast i Eskebjerg, hvor der er overnatning i enkeltværelser og bespisning for både kursister og undervisere.
Weekenden starter op med teori, gennemgang af Fælles Markprøveregler og rigtig meget snak omkring det kursisterne har spørgsmål til. Der vil også være mulighed for snak og evt. fremvisning i udstilling og apportering.
Lørdag:
Kl. 08:00 Check in og morgenmad
Kl. 09:00 Teori
Kl. 12:00 Frokost
Kl. 13:00 I marken i 2 hold (Gørlev/Hagesholm)
Kl. 16:00 Pause
Kl. 18:30 Aftensmad
Kl. 20:00 Teori/snak om dagens oplevelser/spørgsmål
Kl. 22:00 Godnat
Søndag:
Kl. 08:00 Morgentid
Kl. 09:00 I marken i 1 hold (Hagesholm)
Kl. 12:00 Frokost og afsked med Myrehøj
Kl. 13:00 I marken i 1 hold (Gørlev ell. Kalundborg)
Kl. 16:00 Afslutning og evaluering
Man tilmelder sig en samlet pakke: Kursus+mad+overnatning til en samlet pris af 2.200,-
Man betaler kun drikkelse selv.
TILMELDING ER BINDENDE!
Bemærk at hunde IKKE må komme med på værelset!
Min. 10 og max. 12 deltagere. GS’er har fortrinsret.
Tilmelding (og spørgsmål) til John Bak på telefon 21496551 eller mail formand@dgsk.dk senest 12. oktober 2025 af hensyn til standkvarteret.
Med venlig hilsen
Dansk Gordon Setter Klub