Gordon setteren, som vi kender den i dag, er et resultat af mere end 200 års avlsarbejde, der tog sin begyndelse i det skotske højland. Her tog man udgangspunkt i racen ”The Setting Spaniel”, der var en spaniel med anlæg for at ”sætte” fuglene, lægge sig og vente til jægeren kom frem. ”The Setting Spaniel” anses også for at ligge til grund for både den Irske setter og den Engelske setter.
Historien bag Gordon Setteren er selvfølgelig forbundet med en vis usikkerhed, men der har været flere udsagn i bøger og tidsskrifter som underbygger antagelserne.
I 1872 skrev Edward Laverick i bladet The Setter: ”Setteren er blot en forbedret spaniel”, mens Rev Pearce i bladet The Dog, udgivet i samme år, skrev: ” den er en direkte efterkommer af spaniels”.
Tidligere tiders avlsarbejde har på mange måder været anderledes end det er i dag. Man har krydset på tværs af racer for at opnå de egenskaber, man har haft ønske om. Det er derfor sandsynligt at der er krydset andre racer ind over spaniels, og det antages, at der har været avlet både Greyhounds og Pointere ind undervejs i dannelse af alle tre setter racer.
Gordon setterens farver angives i dag med termen ”Black and Tan” (Sort og Brun). Denne betegnelse dukker op i historien første gang i 1700 tallet. Der har helt sikkert ikke været tale om hunde i så rene farver og aftegninger, som vi kender i dag, men der må have været tale om hunde, der overvejende var Black and Tan, da det har givet anledning til at denne betegnelse blev anvendt.
Gordon setteren blev forædlet af primært Alexander, the 4th Duke of Gordon (1743-1827) og han betegnes i dag som racens grundlægger. The Duke of Gordon etablerede sin kennel for opdræt af Black and Tan Setters på det skotske gods Gordon Castle omkring år 1800. Gordon Castle eksisterer stadig og har ikke glemt sin historie med Gordon setteren. Det ligger ved Fochabers, ikke langt fra River Spey og kun nogle få miles fra kysten ved Moray.
Målsætningen for avlsarbejdet på Gordon Castle var at skabe en race, der var tilpasset behovet for datidens jagt på Grouse i højlandet. Hundene skulle først og fremmest have eminente fuglefinderevner. De skulle være stærke, robuste og udholdende, så de kunne holde til flere dages jagt i kuperet og ufremkommeligt terræn, men de skulle også være modtagelige for dressur.
Det er først senere i historien at eksteriør kom med som et avlskrav. Resultatet blev den karakteristiske sorte grundfarve med de brune aftegninger, hvor kun en lille hvid plet på brystet accepteres.
Racen blev først anerkendt som selvstændig race efter 1861, og betegnedes som ”Black and Tan” helt frem til 1924, hvor ”The British Kennel Klub”, til ære for racens grundlægger Alexander, the 4th Duke of Gordon, ændrede navnet til ”Gordon setter”.
De første Gordon Settere blev hentet til Danmark i 1875 af Herman Christiansen, der var indehaver af godset Rask ved Horsens. ”Raskblodet” kom til at danne grundlag for en af de mest berømte stammer nogensinde og findes i de fleste nulevende Gordon settere i Danmark.
I dag findes der 7-800 Gordon Settere i Danmark, og der fødes ca. 70 hvalpe om året.