Gordon Setterens oprindelse

DGSK logo

Dett er en almen og accepteret konklusion at alle 3 setter racer, Engelsk, Irsk og Gordon setteren har sin oprindelse, primært fra forskellige typer af spaniels. Dette kan blandt andet ses i den berømte franske sportsmands, Gaston De Foix, Vicomte De Béarn (1331-91), avlsarbejde med sine hunde, som det siges han ejede over 1.500 af, sammenbragt fra alle de europæiske lande, hvor han arbejdede med at forbedre sine spaniels, hvoraf nogle havde anlæg som ”setting-dogs”, som var hunde, der var specielt gode til at få fuglene, blandt andet agerhøns, til at ”trykke sig”, så man kunne komme tæt nok på til at smide et net over dem.

I 1872 skrev Edward Laverick i bladet The Setter: ”Setteren er blot en forbedret spaniel”, mens Rev Pearce i bladet The Dog, udgivet i samme år, skrev: ” den er en direkte efterkommer af spaniels”. Siden da er det både konkluderet og blevet en almen opfattelse at setter racerne stammer fra spaniels, men det er dog sandsynligt at både Greyhounds og Pointer, via indkrydsning, har haft betydning for udviklingen af setterne.

Tilbage i 1.700 tallet blev det mere og mere almindeligt at høre tale om en farvevariant, blandt de forskellige farvede settere, som kaldtes ”black and tan” (sort og brun) og det er herfra alment kendt at racens ophavsmand primært var Alexander, the 4th Duke of Gordon (1743-1827) som, omkring år 1.800, etablerede hans kennel af Black and Tan Setters på det skotske gods Gordon Castle, som er beliggende ved Fochabers, ikke langt fra River Spey og kun nogle få miles fra kysten ved Moray.

Trods navnet ”Black and Tan” er det gennem flere beretninger fastslået at kennelens hunde overvejende var trefarvede, hvide, sort og brun. Der fandtes på dette tidspunkt flere kenneler og det var almindeligt at man byttede avlshunde for at få nok frisk blod.

The Duke Of Gordons hunde var avlet til at arbejde gennem lang tid og over flere dage og den bedste hund, var simpelthen den, der formåede at holde til dette, det var første senere at udseendet også kommer til at betyde noget.

Den moderne Gordon setter er overvejende sort med brune aftegninger på næsepartiet, på brystet og på benene. Oprindeligt en smule større og kraftigere end både den Irske og Engelske Setter, uanset at racerne indeholder det samme genetiske grundmateriale.

The British Kennel Klub ændrede, til ære for racens grundlægger Alexander, the 4th Duke of Gordon, i 1924 navnet til det nuværende ”Gordon setter”.

Godsejer Herman Christiansen, som ejede godset Rask ved Horsens importerede i slutningen af det 19. århundrede de første Gordon Settere til Danmark.

Kvaliteten, på Gordon Setteren i Danmark, har gennem årene naturligvis, som i andre racer, haft sine op og nedture. I midten af 60’erne, hvor racen havde brug for nyt frisk blod, lykkedes det for den kendte norske hundemand Johan B. Steen, trods ganske stor modstand fra konservative kræfter, at gennemføre en nødvendig blodfornyelse i form af parringen mellem hans egen dygtige Gordon Setter tæve Stugudalens Troya og Engelsk Setter hanhunden Vestfjellets Topper, hvilket gav et kolossalt løft for udviklingen af både de jagtlige og avlsmæssige egenskaber.  Mange af dagens hunde har forbindelse til denne parring.


Arkiver