Indlæg før 2003 #4

17. marts 2002

Husk hovedprøven 2002

Dansk Gordon Setter klubs hovedprøve afvikles Langfredag til og med Påskedag, søndag. Husk tilmeldingsfrist til udstilling og markprøve senest 21. marts 2002 til prøvelederen og bestilling af overnatningsmuligheder og forplejning direkte til Vildbjerg Fritidscenter. Se mere under Aktiviteter.

NTB

——————————————————————————–

11. februar 2002

Aktiviteter er opdateret, med blandt andet marktræning på Sjælland, indkaldelse til generalforsamling og vintermøde Jylland, der er aflyst

NTB

——————————————————————————–

12. december 2001

Hovedprøven 2002 Langfredag til Påskedag

Grundet behovet for terræn og dommere vil Dansk Gordon Setter Klubs hovedprøve i 2002 efter alt at dømme blive afviklet i dagene Langfredag d. 29. marts til Påskedag d. 31. marts. Terrænet bliver omkring Vildbjerg i det midtjyske. Standkvarter mv. oplyses senere. Hovedprøven er tidligere annonceret til at foregå en uge senere, hvad der imidlertid har vist sig ikke muligt i praksis.

NTB

——————————————————————————–

16. december 2001

Hvalpeformidlingen øger service

DGSK’s hvalpeformidling opfordrer kennelejere og andre medlemmer til at melde om forventede parringer. Disse vil blive påført hvalpelisten. Nærmere om kriterier med videre følger snarest på hvalpelisten. Det er fremdeles et krav at opdrætter er medlem af DGSK. Hvalpeformidlingen informerer i øvrigt om, at bruges til jagt ikke længere vil indgå i beskrivelsen af forældredyr til hvalpekuld

NTB

——————————————————————————–

31. oktober 2001

Gordon Setter blev Verdensmester

De danske farver gjorde det fint

VM 2001 fandt i år sted i Herm i Sydfrankrig, 50 km nord for den spanske grænse i dagerne d. 25. og 27. oktober.
Den engelske hold fra Danmark bestod af to Gordon Setter – Troldmarkens Applaus/Ulrik Stadelhofer og Åens Extra Luffe/Erik Petersen samt to engelsk Setter – Senjas Rex/ og Sikas II Snert/. I alt deltog 12 nationer med 46 hunde.
 
Dette års afprøvning tog udgangspunkt i meget åben skov med lyng og bregner i underskoven.

Det danske hold kom meget godt fra start på 1. dagen:
Troldmarkens Applaus – Exelent 4 (1. pr. Brugsprøve / 4. bedste)
Senjas Rex – Exelent (1. pr.)
Åens Extra Luffe – Bon (3.pr.)
Sika II Snert – Bon (3.pr.)
 
2. dagen levede desværre ikke op til 1.dagen :
Senjas Rex – Tres Bon (2.pr.)
 Det danske hold blev nr. 5 og levede dermed ikke helt op til sidste års resultat som bronzevinder. Applaus blev igen i år højeste præmieret fra Danmark med Exelent 4 – sidste år fik han Exelent 3. Det vidner om stabilitet.
 
Det skal selvsagt nævnes, at vinderen af årets verdensmesterskab, blev en Gordon setter tæve: Olivia Des Plaines fra Schweiz.
NTB

——————————————————————————–

23.oktober 2001

Landskamp i Moxdorf:

Tyskerne vandt på hjembane

I weekenden den 20.-21. oktober blev der afholdt landskamp mellem Danmark og Tyskland – dette år på terrænerne ved Morxdorf syd for Berlin. Bernhard Wielage, næstformand i Tysk Gordon Setter Club, var prøveleder og terrængiver. Terrænerne var kæmpestore marker (fra tidligere østtyske andelslandbrug) med vinterkorn, brak og græs. Helt flade og landskabet kun brudt af læhegn og skove. Der var både vilde og udsatte agerhøns (foruden rådyr og vildsvin, som vi dog ikke kom i berøring med) – alle hunde havde chance for fugl.

Der var indkvartering på et gammelt østtysk gastlandhaus i Mellnitz, hvor alle danske deltagere boede.

Dommere og skytte var Peter Reiser (formand) og Burckhard Thomas samt vores egen Allan Diederichsen, som dog ikke havde gevær med. Ordførende dommer 1. dag var Burckhard Thomas og anden dag Allan, som ikke kan et ord tysk – så undertegnede var med som oversætter.

Der blev dømt efter reglerne fra verdensmesterskab – Jagdsuche Paar – det vil sige nærmest en dansk brugsklasse. Reglerne beskrives nærmere i næste klubblad, men den største forskel var nok, at man ikke måtte fjerne sig for meget fra dommeren (diskvalificerende), føreren afvikler selv situationen med hunden (venter ikke på dommer), der måtte rejses ved siden af hunden, apportering af and fra vand efter prøven og tilskuerne måtte ikke gå på markerne, men blive ved bilerne. Da markerne var meget store kunne der ikke ses meget, hvilket nok var en stor skuffelse for de danske deltagere.

Hvert land deltog i landskampen med 5 hunde og en reserve.

Det danske hold bestod af ekvipagerne:

Troldmarkens Applaus/Ulrik Stadelhofer
Åens x-tra Luffe/Erik Petersen
Nymarkens Freddy Fræk/Frits Pedersen
Højtoftegårds Bino/Jesper Olesen
Iglsøgårdens Silas/ Viggo Sørensen
Reserve: Åens Leica/ Bent Simonsen

Det tyske hold:

Belva/Ronni Stelter
Quinn de Herslage/Ronni Stelter
Sundowners Janna/Lidija Vida
Jaffa vom Eixelberg/Randolf Bernhard
Alice von der Talbreite/Sigrid Blanke
Reserve: Sundowners Monty/Lidija Vida

Præmeringerne:

16-20 points = excellent = 1. præmie som er inddelt i 1., 2. og 3. excellent altså i stor, mellem og lille pokal

11-15 points = sehr gut = 2. præmie

10-6 points = gut = 3. præmie

Første dag gik rigtig godt for det danske hold

Åens x-tra Luffe/Erik Petersen fik 17 point og dermed 1. excellent, Nymarkens Freddy Fræk / Frits Pedersen 16 p. 2. Excellent og Troldmarkens Applaus / Ulrik Stadelhofer 15 p. Åens Leica fik/Bent Simonsen 13. point, hvilket desværre ikke blev talt med fordi hun var reserve.

Andendagen gik dårligt for det danske hold:

Højtoftegaards Bino/Jesper Olesen fik 13 point. Alle andre danske ekvipager fik 0, enten fordi de løb for langt ude, makker fandt fugl, eller de havde mere end tre tomme stand.
Quinn de Herslage/Ronni Stelter fik 17 point, Sundowners Janna/Lidija Vida fik 16 point, Belva/Ronni Stelter fik 13 point, Alice von der Talbreite fik 12 point

Det hele blev omregnet efter en skala, hvor der blev givet et bestemt pointantal for 1., 2. og 3. præmie samt et pointantal for 1., 2. eller 3. exellent, og der blev trukket point for ikke bestået vandarbejde.

Alt i alt blev det til 27 point for det danske hold og 35 point for det tyske. Altså væsentligt færre point end da Danmark vandt med 45 point på hjemmebane sidste år.

Pokalen for bedste hund første dag gik til Åens x-tra Luffe, pokalen for andendagen til Quinn de Herslage og samlet pokalvinder over begge dage blev Quinn de Herslage.

Det tyske hold vandt landskamppokalen. Det havde vi slet ikke drømt om efter sidste år og den første dag i år. Den eneste trøst er, at tyskerne faktisk nærmest havde opgivet håbet efter førstedagen og det kom som en stor overraskelse for dem at vinde pokalen. De var bare bedre på andendagen – det må vi indrømme, selvom vi alle var overbevist om, at vi havde bedre hunde. Desuden må dertil siges, at de danske mænd blev slået af de tyske kvinder, som fik det hele hjem på anden dagen.

Anke Gerdes