Familieweekend – første weekend i august!

DGSK inviterer igen i år til familieweekend første weekend i august!
– sammen med vore venner fra DISK & ESK, så der bliver virkelig tale om årets ”setter træf”

Programmet for årets klubweekend kan ses her! 

Al forplejning bestilles via skemaer som kan hentes her

Klik her for at se og downloade annoncen for klubweekenden 2019.

Sidste år blev klubweekenden med stor succes afholdt på Rødhus Klit Camping ved Blokhus. Her er der, ud over en rigtig god hunde- og børnevenlig campingplads, også et kæmpe terræn, som vi kan bruge til vore hunde. Da der oven i dette også er familievenlige priser, og campingpladsen kan rumme os alle, så har bestyrelsen valgt at afholde weekenden samme sted igen!

Vi har gennem flere år haft irsk setterne med på vores klubweekender, men i 2018 var engelsk setterne også inviteret med. Dette var en overraskelse for nogle af DGSK´s medlemmer, og derfor blev hele arrangementet evalueret blandt vore deltagende medlemmer. Formand Ásgeir Páll Júlíusson fortæller om resultatet, at det var entydigt, at alle synes det er et godt sted, og en god ide at samle alle os der brænder for setterne, samt at det nye tiltag med ”Barn & Hund” udstilling var en kæmpe succes. Han fortæller endvidere, at der bl.a. indkom forslag om, at der kunne udvides med flere aktiviteter, så familieweekenden byder på flere muligheder, hvis man ikke lige har en hund der skal deltage i apporteringsprøver eller udstilles, men alligevel gerne vil være med i fællesskabet omkring vore dejlige hunde. Dette års program vil derfor indeholde flere muligheder for forskellige aktiviteter, men der vil fortsat være apporteringsprøver, udstilling og masser af mulighed for hyggeligt samvær og fællesspisning i løbet af weekenden.

Det er allerede nu muligt at reservere plads ved at kontakte campingpladsen. Husk at sige, at I skal deltage i setter klubbernes familieweekend – så får nemlig rabat, hvis I reserverer før d. 1/7-2019 (se priser nederst).

Vi håber, at der bliver stor opbakning til arrangementet første weekend i august, og glæder os til endnu en weekend i hundens tegn med nye og gammelkendte aktiviteter.

Forplejning fra lørdag morgen til og med søndag frokost: Kun 375 kr. Det er billigere end at blive hjemme!

Overnatnings priser (tilbudspriser gælder ved reservation inden d. 1-7-2019)

Hytte med tekøkken: tilbud 450 kr./døgn  (normal pris 600kr.)

Hytte med bad og toilet: tilbud 700 kr./døgn  (normal pris 900kr.)

Campingvogn/camper m. 2 voksne og strøm: tilbud 210 kr./døgn (normal pris 248 kr.)

 Vi gentager: Klik her for at se klubweekendens fyldige program og klik her for at komme over på siden med blanketter til forplejning

 Vel mødt!!