Efterårsvinderklassen 2006, 2.heat og Matchning

Dansk Gordon Setter Klubs efterårsvinderklasse på Lolland, 29.09.2006.

 

Hermed følger referater fra 2. heat og matchning.

Til 2. heat overgår følgende fem hunde i lodtrækningsrækkefølge:

Kat. nr. 3 Pennehavens Buffas,

kat. nr. 2 Nymarkens Hopper,

kat. nr. 10 Troldmarkens Chicko,

kat nr. 4 Ronja  og

kat. nr. 5 Åens Kalle Kluivert.

Pennehavens Buffas – Nymarkens Hopper

uffas starter hårdt frem i terrænet, hvor han ikke udnytter god chance for høns, som stødes. Buffas registrerer hønsene, men fortsætter ulydigt sit søg langt ud i terrænet. Hopper når i dette korte slip ikke at anlægge et søg.

Pennehavens Buffas udgår og Nymarkens Hopper omprøves.

Troldmarkens Chicko – Ronja

Chicko går i et stort og bredt anlagt søg i god kontakt til sin fører. Han støder single høne under fuld respekt. Ronja arbejder stort og energisk.

Begge fortsætter.

 

Åens Kalle Kluivert – Nymarkens Hopper

Hopper viser et stort og velanlagt søg. Han udnytter ikke to gode chancer for fugl. Han har ligeledes to markeringer, som han selv burde udløse. Hopper har ikke præsteret fuglearbejde i 1. heat. Kluivert arbejder stort og fornuftigt. Han har en stand, som han selv udløser. Der er yderligere chance for fugl på anvist terræn. Nymarkens Hopper udgår og Åens Kalle Kluivert fortsætter.

 

Matchning:

Troldmarkens Chicko, Åens Kalle Kluivert og Ronja overgår til matchning rangeret i nævnte rækkefølge.

 

Åens Kalle Kluivert – Ronja

Begge hunde starter stort og godt. De har chance for single høne, som bringes på vingerne med fuld respekt ved opflugten. Senere udnytter Kluivert ikke enkelt høne, men viser ro ved opflugten. Ronja søger stort og fornuftigt, men er en anelse vanskelig at koble. Åens Kalle Kluivert placeres som 3. vinder.

Ronja – Troldmarkens Chicko

Chicko går stort og flot med god hensyntagen til vind og terræn. Ronja arbejder meget stort og offensivt. Hun udnytter ikke chance til fugl, som stødes med fuld respekt. Herefter lægger hun sit søg noget tilbage i terrænet. Chicko bevarer sit gode søg, og bliver herved en fortjent vinder af Dansk Gordon Setter Klubs efterårsvinderklasse. Ronja placeres som 2. vinder og Troldmarkens Chicko placeres som 1. vinder.

 

Motivering:

3. vinder Åens Kalle Kluivert, e/f Erik Petesen. En hanhund af et passende format. Han udnytter ikke flere chancer for fugl i 2. heat og matchning.

2. vinder Ronja, e/f Søren Thygesen. En tævehund af et stort format som slækker på sit søgsmønster i finaleslippet.

1. vinder TroldmarkensChicko, e/f Lorenz Clemmesen. En hanhund af et betydeligt format med et særdeles godt søgsmønster. Han har på dagen gået i fornem kontakt med sin fører.

 

Hørup i oktober 2006.

Aage Stenhøj Jørgensen

Asger Stein (ordf.)