Her finder du de indlæg der er blevet bragt på hjemmesiden fra før 2003
Indholdet er ikke formateret med overskrifter
Hvalpeformidling på DGSK’s hjemmeside omstruktureret
En ny form for formidling af hvalpe på DGSK’s hjemmeside er nu færdig designet og introduceres hermed. Fra 1. februar 2003 vil den erstatte den hidtil anvendte måde at annoncere hvalpe til salg på klubbens hjemmesiden.
Den "nye" formidling på internettet foregår vedat de enkelte opdrættere der ønsker at anvende klubbens hjemmeside til at informere om planlagte parringer, forventede hvalpe og hvalpe til salg, fremover selv lægger disse oplysninger ind på hjemmesiden. De opdrættere der ikke har mulighed for at komme på internettet kan henvende sig til DGSK’s webmaster som så kan lægge oplysningerne ind på klubbens hjemmeside.
Formålet med disse ændringer i internetdelen af klubbens hvalpeformidling er først og fremmest at yde vore opdrættere bedre service – de kan nu selv når som helst sikre at de oplysninger de har liggende på DGSK’s hjemmeside er korrekte. Dertil kommer at når opdrætterene selv administrerer egne oplysninger, vil kommende hvalpekøbere altid have korrekte og pålidelige informationer om hvalpe på vej og hvalpe til salg. Interesserede kan læse mere om den nye form for hvalpeformidling på hjemmesiden ved at klikke her.
/ápj
28/10/2002
Dobbeltsejr til Åens X-tra Luffe og sejr til dansk hold
Åens X-tra Luffe ved Erik Petersen vandt i weekenden d. 26.-27. okt. både Tysk Gordon Setter Klubs Jagdsuche prøve og DGSK’s danske vinderklasse ved Kjellerup. To hunde opnåede Exelent om lørdagen. Åens X-tra Luffe fik Exelent 1./Pokalvinder og Sunndowner’s Janna ført af Lydija Vida fik Exelent 2. Som 1. vinder om søndagen blev Åens X-tra Luffe individuelt bedste hund og indkasserede derfor alle tre Ærespræmier.
Vindere og placeret på søndagens Vinderklasse. Fra venstre: Dommer Allan Diederichsen, 1. v. Åens Luffe v/ Erik Petersen, 2. v. Troldmarkens Applaus v/ Kristian Frøkjær, 3. v. Åens Leica v/Bent Simonsen, Dommer Peter Reiser, 4. placerede Sundowners Janna v/ Lidija Vida
På nogle meget velegnede terræner pænt besat med fugle sikrede det danske hold – i øvrigt i vedvarende regn om søndagen, således at Nordlands Pokalen kom retur til Danmark. Vort hold bestod af Nymarkens Freddy Fræk,
Lyngmosegårds Dodo, Åens X-tra Luffe, Troldmarkens Applaus, Højtoftegårds G. Bino og reserve Åens Leica.
På lørdagens Jagdsuche prøve blev der desuden opnået to x Tres Bon. Disse var Troldmarkens Applaus ved Ulrik Stadelhofer – ført af Kristian Frøkjær samt Rush von Catenhorn ført af Bernhard Wielage.
Om søndagen var alle vinderplaceringer danske. Troldmarkens Applaus var indtil finale slippet rangeret en anelse højere en Luffe, men pga. to gange stand for småfugle blev Applaus 2. vinder efter "en tæt kamp" med Luffe, som derved kronede en flot weekend. 3. vinder blev Åens Leica ved Bent Simonsen – jeg var nu lidt stolt af min "gamle" ti-årige hund. Sundowners Monty ført af Lydija Vida kom ind som 4. placeret.
Som dommer på prøven fungerede Tysk Gordon Setter Klubs formand Peter Reiser, Burkhard Thomas og Allan Diederichsen.
Lørdag aften var meget hyggelig, idet vi var alle samlet til middag på standkvarteret i Viborg. Det blev vistnok lidt
sent for nogle…
Vort æresmedlem Grethe Strømkjær var bl.a blandt tilskuerne hele weekenden – dejligt at have en aktiv pige, der jo lige har rundet de 70 år, i blandt os!
Alt i alt en vellykket weekend med en overbevisende dansk sejr på 33 point mod 17 point /bs
29/09/2002
10 hunde til 8 fugle på DGSK’S Efterårsvinderklasse
DGSK´s efterårsvinderklasse på Saunsøgård på Lolland blev ikke den oplevelse som man håbet på og glædet sig til, idet otte fugle på en efterårsvinderklassse med fældning af fugl, reelt gav hundene meget ringe
betingelser for at vise hvad de duer til. Dommer Ove Pedersen, som afløste en haltende Poul Ellehøj, roste faktisk alle hundene for deres indsats og findervilje.
Desværre for prøvens konkurrence tilsnit kom fuglene tillige uheldigt, idet tre af gangene hvor vi kom til fugle, lettede der to fugle ad gangen – hvilket jo gør, at vi kun havde fuglekontankt fem gange på hele dagen!
Når deltil lægges, at den ene dobbelte fuglekontankt blev underkendt fordi førere desværre afviklede hele situationen (med rejsning og fældning) med ombyttede hunde. Føreren med den apporterende hund kikkede nok lige en ekstra gang, da makkerens hund returnerede med fasanen og slippets anden fører stod, stadig intet anenende, med hans hund i kobbel! Underholdningsværdien af det passerede var at dømme på publikum og for
den sags skyld en fortvivlet dommer, ganske høj – men det var utroligt "surt" for hundeførere. Alle følte med med førerne – pokkers til uheld!
Der var endvidere stor ros til Røsnæs Dingo, Nymarkens Freddy Fræk, Q´Bic´s Balder, Troldmarkens Abelone, Højtoftegård Bino og Åens Leica som sled og slæbte uden en reel chanche til fugl.
De to eneste med godkendte fuglesituationer var hhv. Troldmarkens Applaus og Åens X-tra Luffe.
Begge var i øvrigt yderst velgående. Applaus vandt på en flot situation på to fasaner, i øvrigt i slip en sekunderende Luffe, i deres aller første slip. Desværre blev der skudt forbi og Applaus apportede senere
korrekt udlagt fugl. Luffe besatte andenpladsen med en knaldapport. Applaus var ført af opdrætten Kristian Frøkjær og 1. vinderen blev tildelt Cacit. Tillykke.
/ep
Fra DGSK’s efterårsvinderklasse: Dommer Ove Steen Petersen, 4. placerede Nymarkens Freddy Fræk v/Frits Petersen, 3.placerede Røsnæs Dingo v/Niels Erik Krüger, 2. vinder v/Erik Petersen, 1. vinder Troldmarkens Applaus ført af Kristian Frøkjær og DGSK’s formand Bent Simonsen.
Ud over de nævnte placerede og vindere deltog Åens Leica/Bent Simonsen, Troldmarkens Abelone fører Kristian Frøkjær, Silas/ Viggo Sørensen, Q-Bic’s Balder/Jørgen Højer, Højtofte- gaards G. Bino/Jesper Olesen og Wedellsborg A. Theis/Kenneth Madsen
22.09.2002
Dansk Jagthunde Derby 2002
Dansk Jagthunde Derby blev afviklet weekenden d. 21.-22./09 med ialt 58 startende hunde. Der var 11 Gordon Settere med fra start. Ni hunde kom med på 2. dagen, således fordelt på racer: 4 engelske settere, 2 pointere, 1 breton, 1 irsk setter og 1 gordon setter – Troldmarkens Daco El-Grand Cazador ved Kristian
Frøkjær som kom videre med 1b.
Alle ni var med over frokost på anden dagen og resultatet blev:
Derbyvinder pointer Flemløses Amanda, Jens Have
2. ES Godthaablunds Solbritt, Bjørn Klokkerholm
3. ES Senjas E. Leica, Hanne Theilgaard
4. ES Tors Pino, Lars Nielsen
5. ES Myrhedens F. Didi, Per Olsson (Sverige)
6. IS Tilde, Ole Schmidt
Troldamarkens Daco El-Grand Cazador gik i finale heatet om 6. -7. pladsen, men blev desværre sat af lige uden for placering.