Henry West Jensens Jubilæums serie af 2012

Inge og Poul Thomsen, fra Ødis ved Kolding, arvede i sin tid en del flotte pokaler efter Henry West Jensen fra Kolding. Henry West Jensen har vel nok, gennem tiderne, været den mest vindende hundefører med Gordon Settere.Bl.a. har West Jensen vundet DGSK’s vinderklasse 9 gange, hvoraf han i hvert fald de 2 af gangene, gik mod sig selv i finalen. Begge finaler i øvrigt afsluttet med at den ene af hundene tog stand, den anden flot sekunderende, villig og præcis rejsning, begge hunde i komplet ro og dermed 1. og 2. vinder.

Inge og Poul har hele tiden haft den flotte tanke, at pokalerne burde tilbage til klubberne. (West Jensen arbejdede med flere stående engelske racer).

I forbindelse med DGSK’s 90 års jubilæum, i 2012, har de begge fundet tiden moden og har derfor skænket en flot række sølvpokaler til klubben. Udover disse pokaler har vi også modtaget 4 førerpræmier, som alle bliver uddelt, til ejendom, i forbindelse med jubilæums Hovedprøven 2012.

DGSK er Inge og Poul yderst taknemmelige for den flotte gestus, tusind tak. DGSK vil også gerne takke familien efter Henry West Jensen for at de overlod pokalerne i så god en varetægt.
Jubilæumsudvalget har nylig haft møde, hvor de bl.a. drøftede, hvordan pokalerne kunne gøre optimal nytte blandt klubbens medlemmer.
Da West Jensen var en gudsbenådet hundefører og dressør i en klasse for sig selv, afspejler dette naturligvis udvalgets indstilling af pokalerne. Ser man på vedhæftede billede fra venstre er indstillingen følgende, bemærk at alle pokaler er evigt vandrende:

1. Pokal for den bedst førte og dresserede hund i UK på Hovedprøven

2. Pokal for den bedst førte og dresserede hund i VK på Hovedprøven (I ÅK har vi Storå-stagerne til den bedst førte og dresserede)

3. Årspokal til en virkelig ihærdig hundefører af en Gordon setter gennem året. Uddeles på Hovedprøven.

4. Hæderspokal til en person, der på ekstra ordinær vis har støttet DGSK og Gordon Setteren. Uddeles på Hovedprøven.

5. Pokal til bedste UK hund i forbindelse med apporteringsprøven på Klubdagen.

6. Pokal til bedste ÅK hund i forbindelse med apporteringsprøven på Klubdagen.