Årbogen 2019 er kommet fra tryk og er klar til udlevering til medlemmer af DGSK. Distributionen af bogen er en stor udgiftspost. Derfor har vi hidtil bestræbt vi os på at fordele så mange bøger som muligt på hovedprøven. Det har som bekendt ikke været muligt i år og med den seneste aflysning af SJD’s udstilling har afvikling af fælles arrangementer lange udsigter.
Vi overvejede at oprette depoter hvorfra medlemmer kunne hente bøger, men det er sin sag i disse tider at bede folk om at åbne dørene for mange personer til at hente bøger på samme adresse.
I første omgang vil derfor vi tilbyde at sende bogen pr. post til dem der ikke vil vente på bedre tider. Ren omkostning pr. forsendelse er 75 kr. pr. bog. Den udgift vil vi bede jer der vælger at modtage bogen pr. post om at dække via mobilepay nr 83767. Nummeret til betaling sendes også ud sammen med bogen.
Ønsker du bogen tilsendt, så send en mail til dgsk@dgsk.dk med navn og adresse og vi sørger for at sende bogen til jer så hurtigt vi kan.
Det er også muligt at ”dit lokale” bestyrelses-medlem har bøger – så kontakt evt. dem for at høre om en du kan hente bogen der.
Med venlig hilsen
DGSK Bestyrelse