En kæmpestor Gordon Setter entusiast er gået bort. Norsk Gordon Setter Klubs tidligere formand Bjørn Storsveen døde den 10/7-24 efter lang tids sygdom, 77 år. Undertegnede mødte Bjørn første gang i efteråret 1986 på Kongsvoll, hvor jeg inviterede Johan B. Sten og Bjørn Storsveen til at dømme det kommende forår på Dansk Gordon Setter Klubs Hovedprøve ved Helberskov. Den gang var en hovedprøve, en 2 dages prøve.
Bjørn Storsveen havde lejet en bus med 35 nordmænd, som skulle se en dansk prøve, men en del så ikke meget prøve, de nød det sociale. Da prøven var forbi skænkede Bjørn Storsveen en pengegave til klubben. Ligeledes har Bjørn skænket D.G.S.K. flere pokaler, bl.a. Bronzehunden. I 1987 forærede han mig min første G.S. tæve, Ziggi. I 1993 dømte han igen hovedprøven. Bjørn Storsveen blev valgt ind i bestyrelsen af Norsk Gordon Setter Klub i 1984, han sad der i ca. 35 år. Han var formand 1988-1993 0g igen 2008-2009.
Da det i 1994 blev muligt at tage hunde med til Norge, blev undertegnede inviteret af Bjørn Storsveen til Norge med mine hunde, Bowie og hans søn Bach. Jeg opholdt mig der i 4 måneder, hvor jeg fik mit livs største oplevelser, hvad angår jagt-prøver og dømte mange prøver. Bjørn Storsveen stillede fjeld terræn, bil og hytte til rådighed. Jeg gentog en tur mere i 1996, denne gang 3 måneder.
Efterhånden er der en del danskere, som har været på Gordon Castle, dette store flotte terræn lejede nBjørn Storsveen til sig selv til jagt, men besluttede at lave et prøve sted. Alle de hytter som ligger rundt om den store hytte og toilet er Bjørn Storsveens værk. Ligeledes hjalp han mange nye hundeførere til rette, ved at tage dem med på fjeldet.
ÆRE VÆRE BJØRN STORSVEENS MINDE
Kristian Thomsen