Miniportræt – Lorenz Clemmesen

I serien med miniportrætter, som vi har har bedt svare på en række spørgsmål, præsenteres Lorenz Clemmesen, en af Gordon Setter racens dygtigste hundeførere.

  1. Hvornår fik du din første Gordon Setter og hvilke hunde har du i dag?

Min første egen Gordon Setter fik jeg i år 2000.Inden da havde jeg korthåret Gravhund (black and tan)

Jeg debuterede dog som hundefører i 1998 med Linda`s G.S. Åens Exellent. Linda holdt på dette tidspunkt en lille pause med hundesport pga. barsel. Jeg opnåede en 2. præmie i ÅK på min første hovedprøve, som hundefører, ved Løgumkloster. Har aldrig været så glad for en 2. pr., siden den gang

Som nævnt købte jeg min første egen G.S., Troldmarkens Chicko, i år 2000 af opdrætter Kristian Frøkjær. Inden da, havde jeg jo set Chicko`s helsøskende Applaus og Abelone høste præmier på stribe. Der var to hvalpe tilbage i C-kuldet. Jeg var ikke i tvivl om hvad jeg ville, men måtte lige overtale Linda. Tror egentlig kun det var i mine drømme, at Linda var enig med mig i at købe en hund mere…..,men hvilken…!

Chicko havde stort set det jeg ønsker en engelsk hund skal have. Han var effektiv, kold på fugl, havde et naturlig søgsoplæg, og gik for det meste i en smuk stil.

 

I dag har jeg Nr Løgums Beckham (Chicko`s søn), Rana (import fra Sverige), Østjylland`s Pb Inez (Beckham`s datter), Puronperæn Unicka (Beckham`s datter),

Vajskær Balic (Beckham + Rana`s søn) som føres af min datter Henriette, og sidste skud på stammen Vajskær Cora (Chicko + Rana`s datter)

  1. Hvad bruger du din Gordon Setter til?

Som unghunde og i starten af åben klasse bliverd er kun tale om markprøve og mindre fuglejagter.

Senere er det lige fra andejagt til drivjagt i skov. Især i skov, hvor jeg er med i en jagtforening og vi har knap 200 ha. fungerer mine G.S. rigtig godt. I starten rynkede de andre deltagere noget på panden, men det er lige modsat i dag.

  1. Hvilken af dine hunde har, indtil nu, været den bedste?

Det står helt klart mellem Troldmarkens Chicko og Nr Løgums Beckham. Det finder jeg nok aldrig ud af……og det lever jeg fint med.

Beckham

  1. Hvilke egenskaber prioriterer du hos Gordon Setteren? (Udover at hunden er sund og rask)

Godt temperament, dvs. mine hunde må gerne være på vagt i hjemmet og give lyd, men jeg accepterer ikke aggressiv adfærd på prøve og på jagt.

En hund med et godt temperament er efter min mening noget lettere at dressere.

Effektivitet sætter jeg stor pris på. Derfor accepterer jeg også, hvis mine hunde går lidt “råt” frem i terrænet for at følge op på fært. Hellere det, end en hund, der konstant kovender eller søger om bag føreren og derved går på afsøgt teræn.

Jeg elsker den fornemmelse, hvis ens hund, for enhver pris, vil finde fugl (eller andet vildt), så kan jeg godt leve med enkelte dressurbrister.

Et naturligt søgsoplæg. Jeg vil ikke lære mine hunde at lægge et ordentlig søg – jeg vil kun støtte dem.

Den skal være racetypisk. Men jeg avler ikke nødvendigvis for at få en udstillingschampion – der er andet jeg vægter højere.

  1. Hvad lægger du mærke til når du udvælger hvalp?

En nervøs hvalp uden gåpåmod holder jeg fingrene fra, men ellers mener jeg ikke, jeg lægger mærke til en hel masse. Lægger nok mere mærke til forældrene, derefter er det op til én selv, at præge ens hvalp.

  1. Hvornår starter du med at dressere på hvalpen og hvad skal den kunne når den er et år gammel?

Jeg starter med at præge hvalpen så snart jeg får den hjem. Indkald og nogenlunde dæklydig når de fylder et år. Jeg dresserer ikke mine unghunde voldsom hårdt, da jeg vil se deres naturlige kvaliteter. Det mener jeg er vigtig, for evt. senere avl.

Jeg går tit lange ture i naturen med hvalpe fra 8 ugers alderen, så de bliver dus med naturen hurtigst. Jeg dresserer så etapevis, efterhånden som jagtlysten stiger. Jeg vil hele tiden have den fornemmelse, at min hund tør udnytte dens jagtlyst. Går den over grænsen, bliver dressuren skærpet. Fuglearbejdet prøver jeg at lade blive så naturlig, som mulig, så må folk tænke sig til resten, hvad jeg mener.

  1. Hvad ville være dine største prioriteter for Gordon setter racen de næste 20 år, hvis du frit kunne bestemme?

Jeg mener at Gordon Setteren står så stærk som aldrig før. De lodlinjer vi har nu, skal vi værne om. De hunde som fungerer på jagt og vinder på prøverne, skal bruges i avl. Focus skal være på brugsegenskaber og ikke som i nogle andre lande, hvor focus mere er på sygdomme, desværre. Dermed mener jeg bestemt, vi skal holde øje med det og avle med sund fornuft.

Jeg har aldrig aflivet en af vores hunde grundet blindhed, selvom de havde en høj alder. Alle vores hunde er blevet meget brugt på jagt og prøve og har opnået en ret høj alder, også uden at blive halt……hvad vil vi mere ?

Eksteriør skal der også være focus på. Jeg bryder mig hverken om store hunde, som vi typisk ser sydpå, men de må absolut heller ikke blive for små.

Knæk og bræk til alle Gordon Setter kammerater i fremtiden.

Lorenz Clemmesen