1. Hvornår fik du din første Gordon Setter og hvilke hunde har du i dag?

Jeg fik min første Gordon Setter i 1997. Faktisk havde Ruhåret Hønsehund altid været min foretrukne race. Jeg købte den første hvalp af slagsen allerede i 1976 mens jeg gik på handelsskole og boede på skolehjem. Hvalpen blev skjult hos naboen, når der var eftersyn på værelserne.

 En betydelig sidegevinst ved at være hvalpeejer, var hvalpens tiltrækningskraft på pigerne, som lige skulle kigge til hvalpen og sige godnat J.

At jeg fik Gordon Setter mange år senere, var absolut en tilfældighed. – Vi (Mette og Jeg) havde skilt os af med Ruhåren, som var produktet af en bror/søster parring. – Vi traf valget da den aldrig blev renlig og virkede nervesvag.

Kort tid senere på Læsø-færgen så jeg en person gå over bildækket med to hunde. Hundene var noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set. Efter at have tjekket den store hundebog, blev jeg bekræftet i, at der var tale om Gordon Settere, og jeg fandt langt senere ud af, at ejeren hed Kristian Thomsen.

Efter at have vist Mette adskillige billeder af de smukke hunde, blev vi enige om, at der jo ikke kunne ske noget som helst ved at søge lidt information om racen hos en af opdrætterne.

Opdrætteren som jeg fik i røret, viste sig at have en viden om Gordon Setteren, (som måske aldrig bliver overgået), og da jeg lagde røret, tog det nogen tid at samle sig sammen og fremstamme til konen: ”Jeg tror jeg har købt Gordon Setter hvalp”. Manden i røret hed Erik Petersen og boede i Viborg. – (Det gør han stadig, og hans viden er absolut ikke blevet mindre) J

Vi tog til Viborg med status som andenvælgere på en hanhvalp. Hvalpene var ret ens, men alligevel var der et eller andet, der gjorde, at vi begge valgte Åens Zako.

Zako viste sig at være en hund af et godt format, og han fik 1uk og var med helt fremme ved Derby i 1998.

Desværre blev han ikke gammel, men begejstringen over Gordon Setteren som jagt/prøve/familiehund -sammenholdt med det smukke ydre, ville ingen ende tage, og der kommer nok aldrig andre racer her i huset.

Jeg har haft og har flere efterfølgere, som alle er blevet ført på prøve og præmieret, men jagten har altid haft førsteprioritet – ikke mindst sneppejagten. At Mette så også har fået basillen i sig og dresseret sin egen hund til flotte resultater, har jo også medført en større forståelse for hundenes opførsel i hjemmet, herunder i møblerne.

I dag har jeg Åens Gangster og Åens Shackleton, og Mette har Heimfjellets Lucky Boy og Åens Monty.

 

2. Hvad bruger du din Gordon Setter til?

Mine hunde bliver brugt rigtigt meget til jagt med hovedvægt på sneppejagt. De er komplet rolige, når de er med på aftentræk efter ænder (tror det ligger i racen), og de deltager gerne på drivjagter. Det skal lige siges, at når de er med på drivjagt, fører jeg dem på samme måde, som når jeg jagter alene. – Der slækkes ikke på kravet om kontakt i skoven! Alt andet kan være ødelæggende for en god fuglehund!

Markprøvesporten er spændende, og man får sat ord på sine hundes evner. Desværre deltager jeg nok ikke så meget på prøve, som jeg burde, og hunden og ejeren er ofte blevet for fed, når vi endelig kommer afsted.

 

3. Hvilken af dine hunde har, indtil nu, været den bedste?

Min bedste hund har uden tvivl været og er DJCH Åens Gangster. Jeg bruger ham til alle jagtformer, og hvor vi kommer frem, får han ros, – selv af inkarnerede ruhårsfolk J. Han har været nem at dressere og kontakt og lydighed er i top, både på jagt og på prøve (heldigvis kan en lille svipser dog forekomme). Jeg har skudt rigtigt mange fugle for ham, og jeg kan faktisk ikke mindes en dag, hvor han har skuffet mig på jagt. Han jagter usvækket hele dagen og er altid meget skuffet, når han kan se bilen. Han har flere gange i år stillet sig op i den smukkeste stand, når jeg åbner bagklappen – udelukkende for at få min opmærksomhed og for at trække tiden! De gange han ikke er nået helt der op på prøve, hvor jeg gerne ville have været, har det nok været min egen skyld: Manglende træning op til prøverne!

Desværre får vi ingen hvalpe efter ham. Dette trods ok sædprøve, så det må vel være et af naturens mysterier. En stor skuffelse for mig, men hvem ved? Avl er svær og ”de andre” har jo også gode Gordon Settere J

 

4. Hvilke egenskaber prioriterer du hos Gordon Setteren? (Udover at hunden er sund og rask)

Gordon Setteren skal have jagtlyst og være kontaktsøgende.  Det er jo en hund, der skal bruges på jagt! En hund, der konstant går af hånd, kan jeg ikke bruge – uanset hvor smuk en stil og hvor stort et format den har. Den skal have et godt temperament, og man skal kunne ”kommunikere” og faktisk have en fornemmelse af, at hunden elsker at lære og lytte.

Den skal have stor jagtlyst, en god stil, være en glæde at se på marken eller i skoven, og den skal have format til at kunne opnå 1åk. Jeg sætter stor pris på, at hunden også er smuk, men det ligger jo i racen, så den bekymring er ikke stor.

 

5. Hvad lægger du mærke til når du udvælger hvalp?

Jeg har ikke stor erfaring med at vælge hvalp, men enkelte ting har jeg en tro på: Hvalpen skal virke nysgerrig og må gerne være lidt frækkere end de andre. Den må gerne have middelstørrelse i kuldet og ”et glimt i øjet”.

Inden jeg kigger på hvalpen, har jeg naturligvis gennemgået stamtavler og historik for forældredyrene, og jeg tror på, at en ting som temperament er meget arvelig.

 

6. Hvornår starter du med at dressere på hvalpen, og hvad skal den kunne når den er et år gammel?

Det er forskelligt fra hvalp til hvalp, hvornår den egentlige dressur starter. Jeg har aldrig travlt, og jeg har den holdning, at hvalpen skal have lov til at være hvalp. Dog starter jeg altid med at øve indkald, så snart hvalpen er ankommet. ”Barske” discipliner som dæk lægger jeg meget stor vægt på, og hvalpen må gerne være nogenlunde dæklydig ved etårsalderen. Jeg starter træningen ved 8 måneders alderen, hvis jeg synes, at hvalpen er moden til det. Apportering trænes sideløbende, og jeg har lært at netop denne øvelse kan være en tidsrøver. Jeg træner tit tre-fire gange om dagen, men i ganske kort tid. Jeg vil i øvrigt ikke generalisere og sætte alder på en hunds forventede dressurfærdigheder. 

Marktræning kan ikke starte for tidligt. Hvalpen elsker at komme med, og jeg tror at kontakten styrkes en smule, hvis man ind imellem gemmer sig lidt i terrænnet. Jeg er ikke så bange for at overbelaste hvalpen. Den skal såmænd nok smide sig ned på siden, når den mener, at tiden er moden til en slapper. Så snart den begynder at søge nogenlunde kontinuerligt, indøves søget stille og roligt i modvind, ved selv at gå med og ved at vise vejen med armen. Det viser sig hurtigt om hvalpen allerede ved fødslen, var programmeret til krydssøg.

Uanset om hvalpen, ved mødet med hønsefugl, reagerer ved at tage stand, ved bevidst at støde fuglen, ved at se forbløffet ud eller ved at forfølge, er jeg overbevist om, at oplevelsen skal forblive positiv i hvalpens hukommelse.

Jeg har haft succes med at lade unghunden søge med langline, når den begynder at tage nogenlunde fast stand.

Selv om den ved, at den har linen på, lærer den alligevel at stoppe op, når man forsigtigt bremser den i prelningerne.  Jeg blander mig aldrig i hundens avance frem mod fuglen, da det hele gerne skal munde ud i en selvstændig smuk og stram stand. Jeg mener, at det er en meget stor fejl, at forsøge at lære unghunden at tage stand, da det jo netop er et instinkt, som racen er født med. Jeg roser meget i øjeblikket, hvor fuglen rejses på ordre/tilladelse.                                  

 

7. Hvad ville være dine største prioriteter for Gordon setter racen de næste 20 år, hvis du frit kunne bestemme?

Det vigtigste for mig er, at bevare Gordon Setteren som en fremragende jagthund. Selvfølgelig også som en stående fuglehund, der gnistrer af jagtlyst og søger i et smukt søg i smuk stil i god kontakt med sin fører. Samtidig skal dens smukke ydre og unikke særpræg/egenskaber bevares, og indavl og arvelige skavanker skal holdes på et minimum. Vi skal ikke være for restriktive, da racen er relativt lille. Skulle der opstå et behov for blodfornyelse ved kontrolleret/godkendt tilførsel af Engelsk/Irsk Setterblod, er det ok med mig.

Jeg mener ikke, at vi for enhver pris, skal kunne matche de andre Engelske racer, hvis det bliver på bekostning af racens anvendelighed på praktisk jagt.

Dog skal det lige indrømmes, at det for mig er en kolossal fornøjelse, når vi banker de andre, og man skal absolut ikke være blind for reklameværdien af racens seneste store sejre ved DM, Derby og VK.

Markprøverne kan ikke undværes, da det er det eneste sted, man globalt kan dokumentere hundenes kvaliteter for jægere, sportshundefolk og opdrættere. Jeg håber Gordon Setteren vil blive endnu større repræsenteret på prøverne i fremtiden.

Til slut vil jeg takke Dansk Gordon Setter klub for tilliden, spørgsmålene og opgaven. Jeg har prøvet at besvare spørgsmålene ud fra egne erfaringer og ideer – med hovedvægt på praktisk jagt.

 

Kent Hvirring Jensen