Fra DKK: Deltagelse på prøver for udenlandske hunde

Ved tilmelding til prøver af udenlandske hunde bedes klubberne være opmærksomme på følgende:

Danskejede hunde skal være stambogsført i Dansk Kennel Klub (DKK).

Importerede hunde, der er under registrering i DKK, kan stilles til prøve, såfremt ejeren sammen med anmeldelsesblanketten indsender en bekræftelse fra DKK på, at hundens stamtavle er under importregistrering i stambogsafdelingen. I dette tilfælde er ejeren selv pligtig til at indhente bekræftelsen fra DKK’s stambogsafdeling.

Hundene er danskejede, når ejeren står påført på den udenlandske stamtavle.

Med venlig hilsen

DANSK KENNEL KLUB
Jens Heine
Prøveafdelingen og kennelmærker