Kategoriarkiv: Referater

DGSK’s Generalforsamling 27. marts 2009 på Fårup Skovhus, ved Saltum.

Generalforsamlingen startede ca. kl. 20. 30 lidt forsinket i forhold til programmet

 

Punkt 1:

Valg af dirigent: Kristian Frøkjær blev foreslået og valgt.

Kristian oplyste at generalforsamlingen var lovlig varslet både på hjemmesiden, samt i Jagthunden.

 

Punkt 2:

Valg af referent: Robert Paulsen blev foreslået og valgt.

 

Punkt 3:

Valg af 2 stemmetællere

Søren Thygesen og Henrik Christensen blev valgt.

 

Punkt 4:

Formanden (Anton Dahl) kommenterede kort beretningen og spurgte om forsamlingen ønskede beretningen læst op. Dette ønskede forsamlingen ikke.

Beretningen blev godkendt med klapsalve.

 

Punkt 5+6:

Forlæggelse af regnskab 2008, samt forelæggelse af budget for 2009 ved kasserer Lauge S. Larsen

Regnskabet og budgettet blev vist på projektor og gennemgået.

Spørgsmål til regnskab og budget:

Flemming Nielsen spørger om bestyrelsen har en vision med det store beløb der er på kontoen

Lauge Larsen svarer at dels avlsarbejdet skal udvides og at vores kommende jubilæum vil koste en del.

Anton Dahl : der skal være penge på kontoen til at “arbejde” med og til at stå imod med.

Ulrik Stadelhofer spørger til underskuddet på FCI prøven og nordisk landskamp.

Anton Dahl : svarer at en aktivitet som nordisk landskamp ikke kan give overskud og at det må forventes at nordisk landskamp i 2012 også giver underskud.  Derudover var der alt for lidt opbakning fra de danske medlemmer til FCI prøven, samt lørdag aftens festmiddag.

Specielt havde man nok regnet med større opdrætter interesse for at se hunde fra 4 lande på en gang.

Der var ikke yderligere spørgsmål til regnskab og budget.

Regnskabet blev godkendt med klapsalve.

 

Punkt.7:

Behandling af indkomne forslag:

Bestyrelsen foreslår at klubbens pokaler til brugsprøver nedlægges. Og at de som vinder pokalerne kan beholde dem til ejendom. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Der var ikke flere forslag.

 

Punkt 8:

Valg til bestyrelse og suppleanter:

 

A: På valg til bestyrelse er Poul Erik Dahl, Lorenz Clemmesen, Niels Erik Krüger og Anton Dahl som alle er villig til genvalg.

Alle blev genvalgt med klapsalve.

 

B: Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende suppleanter Robert Paulsen og Karl Jensen Jylland og John Bak på Sjælland. Alle var villig til genvalg.

Alle blev genvalgt med klapsalve.

 

Punkt 9:

Valg af 2 revisorer samt en suppleant:

Bestyrelsen foreslår Linda Clemmesen ,Christina Petersen samt Bent Simonsen som suppleant

Alle blev valgt med klapsalve.

 

Punkt 10:

Eventuelt:

Anton Dahl oplyser der er lavet nye FCI regler for udstilling, hvor en hund kan blive udstillings champion uden præmiering på markprøve, kun kennelklubberne i Danmark og Norge stemte imod vedtagelsen.

 

Der er vedtaget også nye ting i 2008, som skal i racekompendiet, at hvis en hund ikke har en fysik som gør at dommeren vurderer at den ikke kan udføre f.eks. en dags jagt, kan dommeren graduere præmieskalaen i nedadgående retning. Dette for at imødegå “showdogs”.

Lise Lotte Højer nævner at DKK oplyser at en “overpelset” hund også kan dømmes ned

 

Erik Petersen samarbejder med bestyrelsen om et nyt racekompendium, som har sit udgangspunkt i NGK’s nye kompendium. Christina Bak hjælper med at oversætte. Det forventes færdigt til klubdagen i august.

 

Anton Dahl oplyser at der har været forespørgsel, fra Derbyudvalget, om Derbyet kan rykkes frem til foråret, da der er problemer med at få egnede terræner om efteråret til op i mod 90 – 110 tilmeldte hunde

Jørgen Højer og andre tilkendegiver at derbyet bør tilpasses de norske og svenske regler, så hunden starter inden den er fyldt 2 år.

Kristian Thomsen mener man kunne stille krav om en 1 pr. i UK, dels vil det sænke antallet af tilmeldinger, samt eliminere de uegnede hunde. Alt for mange oplagte situationer bliver misbrugt i dag.

Thore Larsson (Svensk Dommer) mener at det er forkert at dømme en hund der er 2 år 9 måneder

efter unghunde regler, da den normalt er væsentlig mere udviklet end de hunde der lige er fyldt 2år.

 

Kristian Frøkjær spørger de fremmødte om deres mening (ved håndsoprækkelse) “om hunde skal starte inden de fylder 2 år eller som i de nuværende regler”?

Der var 50 % for under 2 år og 50 % for den gamle regel.

 

Anton Dahl nævnte at DGSK havde udsendt en invitation til de øvrige engelske klubber omkring fælles markedsføring og aktiviteter af vore racer. Alle, på nær DBK, var tilsyneladende positive for et sådant samarbejde. Det første møde afholdes den 25.4.09.

 

Jørgen Højer foreslår om der kan åbnes op for fælles udstilling, samt vinderklasse på vores hoved prøve.

 

Ulrik Stadelhofer foreslår om opdrætter kan give et års gratis medlemskab til nye hvalpekøber, dog uden årbogen.

Flemming Nielsen tilføjer at det ikke bliver så dyrt da der ikke udkommer så mange blade mere.

 

Anton Dahl håber at der til DM. Vil stille minimum 3 hunde helst 4

 

Anton Dahl oplyser at hovedprøven afholdes Tuse Næs Sjælland 2010, Kliplev Sønderjylland 2011 og måske Riber Kærgård 2012.

 

Fra efteråret kan en 1 st. præmie fra Norge og Sverige give adgang til vinderklasse Danmark.

 

Nordisk landskamp Tyskland, Danmark, Finland, Sverige og Norge som, skulle havde været afholdt i Finland bliver afholdt i Norge

 

Der er skænket en ny Vinderklasse Pokal af Kennel Troldmarken, som skal gå til årets vinderklassehund, beregningen sker efter en gradueret pointskala, som vi kender fra flere af vore pokaler. Hunden skal være præmieret med mindst Good på udstilling.

Samtidig er der indført krav om Årets Udstillingshund fremover skal være præmieret med mindst 2. ÅK på markprøve.

 

Hubertus prøven, som afholdes den 27.9.09, afholdes i år sammen med ESK. Max. 10 ekvipager fra hver klub. Pris for at deltage er Kr. 500,00 inkl. morgenmad, middagsmad og eftermiddagskaffe. Adgangs krav er en bestået aut. apporteringsprøve. Kravet om minimum 2 pr. på markprøve er bortfaldet, nye deltagere har førsteret. Er der for mange trækker vi lod.

 

Det kan komme på tale at lave fælles årbog sammen med de øvrige engelske klubber indenfor et par år.

Ulrik Stadelhofer mener man burde lave årbogen på hjemmesiden, med indbygget søgefunktion.

 

Bestyrelsen opfordrede endnu engang medlemmerne til at indsende artikler, billeder og nyheder til brug på hjemmesiden, i Jagthunden og i årbogen.

 

Kristian Thomsen spurgte om medlemmernes telefonnumre kunne komme med i årbogen, da han ofte mangler et nummer.

 

Dirigenten Kristian Frøkjær takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.

 

Anton Dahl takkede dirigenten for god mødeledelse.

 

 

 

 

Venlig hilsen

 

Robert Paulsen

Referent

 

 

 

 

 

Bestyrelsens beretning for 2008.

2008 har for DGSK’s medlemmer været præget af stor virkelyst og dynamik. Antallet er medlemmer er stort set uændret i forhold til de totalt 170 medlemmer, der var i fjor, der er således kun lidt små ændringer fra A til B medlemskaber og omvendt, samt 3 nye udenlandske medlemmer. Helt fra årets start var der et meget stort udbud af træningsmuligheder over hele landet.

På forårets kvalitetsprøver så vi flere kommende ekvipager, for hvem det lykkedes at opnå 1. pr. i ungdomsklassen, mens det i åben klasse, trods flere 1. præmier, kun lykkedes for Æblevangens Aqua, ved John Bak, at blive ny VK hund.   

Hovedprøven ved Riber Kjærgård, Bramming, var særdeles vellykket og vi er særdeles taknemmelige for det store arbejde vores prøveledelse ved Asgeir Pall Juliusson og Erling Clausen, vores terrængivere og ledere, samt dommere og alle øvrige hjælpere og ildsjæle udførte i forbindelse med prøven.

Mange deltagere udtrykte under dagene begejstring over både prøvens afvikling, terræner, den super gode mad og betjening, men ikke mindst den festlige stemning og det gode sammenhold.
Konkurrence mentaliteten fejlede bestemt ikke noget og sportsånden var helt i top.

Man mærker tydeligt at det for vores medlemmer først og fremmest handler om at bringe Gordon Setteren videre fremad uden misundelig skelen og smålighed blandt vore opdrættere.

Udstillingen blev afviklet fredag morgen, og trods et vist pres fra markprøve deltagerne om at komme af sted, lykkedes det H. P. Clausen på sædvanlig højt niveau at dømme vore hunde på bedste vis. Dog er det tydeligt for bestyrelsen, at netop udstillingen er årsag til en del stress, for både udstillings og markprøvedeltagere, såvel som dommere, efter at vi for nogle år siden, indførte markprøver også om fredagen.

Bestyrelsen overvejer i skrivende stund, hvordan vi bedst kan tilbyde vore medlemmer en virkelig attraktiv årlig begivenhed, som tilgodeser hele familien og med fokus på udstilling af alle vore gode jagthunde. Målet er at skabe en udstilling med deltagelse af mindst 20 hunde.

 

I forbindelse med Generalforsamlingen blev klubbens nye æresbevis “Sølvfløjten” overrakt, under stående bifald, til vort mangeårige medlem Kristian Thomsen.

 

På markprøverne blev Åens G Blackie ved Ole Halberg bedste hund i ungdomsklassen og Nørre Løgums Beckham ved Lorenz Clemmesen blev bedste åbenklasse hund og vinder af E.A. Christiansens Mindepokal. Østjyllands Bera, ved fører Kristian Thomsen Vandt UKK.

Nymarkens Jingo ved Michael Strømberg vandt vinderklassen med CACIT, 2. vinder blev Storåens Cash ved Poul Erik Dahl, 3. vinder Nymarkens Gambler ved Ulrik Stadelhofer, 4. vinder Lyngmosegårds Edna ved Kristian Thomsen, 5. vinder Åshøjdens Locky ved Karl Jensen.

På udstillingen opnåede Q-Bics Isi ved Jørgen Højer EX 1. Plac. BIR og Æblevangens Aqua ved Christina Bak opnåede EX 1.Plac. BIM.

Senere på året opnåede Q-Bics Isi også at blive kåret til Årets DKK Racevinder 2008.

 

Hovedprøven 2009 afholdes den sidste weekend i marts, i Nordjylland.

 

På den fælles DKK forårsvinderklasse ved Bramming opnåede Troldmarkens Echo ved Allan Nissen at blive 1. vinder med HP, tillige blev Storåens Cash ved Poul Erik Dahl 2. vinder, ligeledes med HP.

Begge Poul Erik Dahls hunde, Storåens Cash og Entangens B Boss, var i øvrigt med til 2. heat på forårsmesterskabet, hvor Cash desværre blev sat af i matchningen uden placering.

 

Der var pæn tilslutning til landsdelenes apporteringstræning og prøver, Gordon Setteren er traditionelt dygtige apportører.

Gordon Setterne var på FJD’s udstilling repræsenteret med 16 hunde (forrige år 13).

Æblevangens Aqua ved Christina Bak opnåede Excellent 1. PLAC BIR og Q-Bic’s Isi ved Jørgen Højer opnåede Excellent, 1. PLAC Cert BIM.

 

Forderbyet blev den 23. august afholdt på særdeles velegnede terræner omkring Hejnsvig, velvilligt stillet til rådighed af Ulrik Stadelhofer, som sammen med Poul Erik Dahl dømte den rekordstore prøve med i alt 20 deltagere.

De gode arealer kombineret med mange fremragende unghunde gjorde prøven til en god oplevelse, ikke mindst for 1. Vinderen Nørre Løgums C-Fire ved Robert Paulsen, som i øvrigt senere gjorde en rigtig god figur i Dansk Jagthunde Derby.

De mange gode unghunde skal blive spændende at følge fremover.

 

Åens Gangster ved Kent Hvirring Jensen og Åens G Blackie opnåede i efterårets kvalitetsklasser VK billetten ved at opnå 1.Præmie i åben klasse.

 

På nogle af vore fineste jagtprøver, nemlig Brugsklasserne, har vore sorte settere også klaret sig rigtig godt.  Sammenligner vi med de øvrige engelske hunde og Bretonerne, opnåede vores race, i efteråret 2008, den højeste præmieringsprocent, nemlig 30,6 % , mod Engelsk Setter 27,3 %, Breton 20 %, Irsk Setter 16,7 % og Pointerne 15,8 %.  Resultatet er både udtryk for et fornemt dressurarbejde af vore hundeførere, men bestemt også at Gordon Setteren er særdeles velegnet til hønsejagt i det danske landskab.

 

Følgende opnåede 1. Præmie i brugsklasse:

Åens Gangster ved Kent Hvirring Jensen – 2 x 1. Pr.

Nørre Løgums Beckham ved Lorenz Clemmesen – 1. Pr.

Åens Kalle Kluivert ved Erik Petersen – 1. Pr.

Troldmarkens Echo ved Allan Nissen – 1. Pr.

Nymarkens Hopper ved Lauge Larsen – 1. Pr.

Ronja ved Søren Brøndum Thygesen – 1. Pr.

 

Dansk Jagthunde Derby 2008

2008 blev året hvor det lykkedes en Gordon Setter at vinde Dansk Jagthunde Derby for allerførste gang – det har vi stræbt efter siden stiftelsen af derbyet  i 1932.

Åens G Blackie, ejet, dresseret og ført af Ole Halberg vandt på flotteste måde Dansk Jagthunde Derby 2008.

Åens G Blackie er opdrættet af Kennel Åens ved Erik Petersen i samarbejde med Tony Andersen, som havde øje for både Una’s og Applaus talenter og var overbevist om, at det ville give et godt resultat at parre de to hunde. En overbevisning der til fulde er bekræftet nu.

Det var en fantastisk oplevelse, i hvert fald når hjertet banker for Gordon Setteren, at være tilskuer til derbyet.

Blackie gik fejlfrit med en perfekt fugletagning om lørdagen og gik videre til 2. heat med højeste rangering 1A. I både indledende heat og finalen, om søndagen, gik Blackie i et klassesøg af absolut højeste niveau.

Blackie har derudover opnået 5 X 1.UK og 1 X 1.ÅK. DGSK glæder sig til at følge ekvipagen i de kommende år.

Derudover overgik Nørre Løgums C Fire ved Robert Paulsen også til andendagen med rangeringen 1A. C Fire gik i halvdelen af sit første slip i 2. heat til topkarakter, men formåede desværre ikke at fastholde kadencen slippet ud og blev sat af inden matchningen, men også en god præstation.

 

Lauge Larsen havde lagt terræner til DGSK Hubertusprøve, som blev afholdt på Sjælland, lidt syd for Holbæk. Ærgerligt at ikke flere havde tilmeldt sig denne spændende prøveform. Flere gav udtryk for, med baggrund i forskellige argumenter, at prøven burde lægges efter vinderklassen, så det planlægger vi at gøre i 2009. Til gengæld forventes en noget større interesse.

Vinder af DGSK Hubertus Mesterskab blev Hammarkleiva’s Ze-Pil ved Anton Dahl.

 

Den fælles Mesterskabsprøve blev i år vundet af en Pointer, Metrinelunds Boye ved Villy Lovén, med Åshøjdens Locky v/Karl Jensen på anden pladsen.

 

DGSK vinderklasse blev afholdt den 28. september på de smukke terræner omkring Langebæk og Petersgård på Sydsjælland.

Bjarne Kleis, som lagde både lokaler og terræner til, havde på forbilledlig og særdeles gæstfri vis skabt nogle perfekte rammer til afviklingen af prøven, som fik følgende resultat

Åshøjdens Locky v/Karl Jensen, 1. vinder
Åens Kalle Kluivert v/Erik Petersen, 2. vinder
Åens Razz v/Linda Clemmesen, fører John Bak,  3. vinder
Storåens Cash v/Poul Erik Dahl, 4. vinder.

Dommere var Claus Nielsen (Ordf.) og Peter Rafaelsen.

 

Desværre formåede kun få hunde og førere at gøre sig gældende i efterårets fælles vinderklasser, kun Troldmarkens Chicko opnåede kvalifikation til DM via en flot præstation som 2. Vinder på en af de fælles vinderklasser, DJ prøven i Grindsted den 3. oktober.

 

DM blev afholdt den 12. oktober i Nordjylland med Hjallerup Jagtforening som arrangør. Både Troldmarkens Chicko og Åshøjdens Locky opnåede situationer inden middag, men andre brister samt et utroligt stærkt felt var medvirkende til at de desværre ikke var med til 2. heat.

Danmarksmester 2008 blev Pointeren Boelsgårds Paw ved Jørgen Gordon Andersen.

 

Som en flot afslutning på sæsonen 2008 afholdte vi, i Sønderjylland, med Uge Lystfiskeri som standkvarter, den 25. og 26. oktober Nordisk Landskamp, som vi havde planlagt samtidig med kampen om Nordlandspokalen, i form af en international vinderprøve med CACIT, dømt under FCI regler med Andreas XXXXX som hoveddommer. De øvrige dommere var Kristian Thomsen, H.P. Clausen (Ordf. Hold 2) og aspirant Laust Nørskov.

Lorenz Clemmesen havde udført et stort arbejde med tilrettelæggelsen af prøven, ligesom Karl Jensen og Robert Paulsen stod for arbejdet og arrangementet med terrænerne.

Service og forplejning knoklede Linda Clemmesen og Christina Petersen hårdt med.

 

Nordisk Landskamp dømtes af Anton Dahl (Ordf.) samt Kristian Thomsen.

 

Holdet, udtaget af bestyrelsen i henhold til efterårets resultater, til Nordisk landskamp bestod for Danmarks vedkommende af:

Åens Kalle Kluivert v/ Erik Petersen
Troldmarkens Chicko v/Lorenz Clemmesen
Åshøjdens Locky v/Karl Jensen
Åens Gangster v/Kent Hvirring Jensen

 

Nordisk landskamp dømmes hvert år efter et pointsystem identisk med reglerne for Norgesmesterskabet for hold

De skal pointeres at de øvrige deltagende landes hold var enige om at der ingen dommer hjemmebanefordele blev givet til Danmark, men da pointene var talt op var facit således:

 

Danmark 187 point

Norge 152 point
Sverige 139 point
Tyskland 94 point

 

Åens Kalle Kluivert v/Erik Petersen blev individuelt klart bedste hund med 62 p. med 11 points margen til nummer 2, Budalens Ragnarok v/Thomas Hladik, Norge.

 

Søndagens FCI prøve blev vundet af Troldmarkens Chicko ved Lorenz Clemmesen med CACIT.

 

For både Kluivert´s og Chicko´s vedkommende blev det oplyst at dette var deres sidste optrædener på anerkendte markprøver, en meget værdig afslutning på et par flotte karrierer for begge hunde og deres førere.

 

I årets løb lykkedes det for 3 Gordon Settere at opnå den eftertragtede titel DKJCH, nemlig, Storåens Cap ved Jan Nielsen. Troldmarkens Echo ved Allan Nissen og Ronja ved Søren Thygesen.

Derudover blev Æblevangens Aqua ved Christina og John Bak DKCH.

 

Jeg vil gerne takke alle vores aktive medlemmer for den store opbakning I har vist klubben, ved talrigt at møde op til vore mange aktiviteter. Jeg vil også gerne takke alle de medlemmer, der økonomisk via deres årskontingent, er med til at støtte udbredelsen af Gordon Setteren i Danmark.

En helt speciel tak skal lyde til alle de terrængivere og frivillige hjælpere, som år efter år, viser deres store velvillighed.

Også tak til alle klubberne i FJD for et rigtigt godt samarbejde, samt Danmarks Jægerforbund, Dansk Kennel Klub, og landets lokale jagtforeninger.

 

Sidst, men ikke mindst, tak til mine kollegaer i bestyrelsen for et godt samarbejde gennem året.

 

Årets Hunde 2008:

 

Bronzehunden (Årets største præstation)

Åens G Blackie, ejer & fører Ole Halberg – Derbyvinder 2008.

 

Holmbompokalen (Bedste placering på højeste markprøve)

Åens G Blackie, ejer & fører Ole Halberg – Derbyvinder 2008.

 

DGSK Tallerken (Point optjent på markprøver)

Åens G Blackie, ejer & fører Ole Halberg – 24 point.

 

Stenmarkens Pointpokal – (Point optjent på markprøver)

Åens G Blackie, ejer & fører Ole Halberg – 69 point.

 

DGSK’s Opdrætterpris (Årets bedste resultater på alt opdrættet)

Kennel Åens ved Erik Petersen – 112 point.

 

Årets Gordon Setter – Gorms Mindebillede

Åens Gangster, ejer og fører Kent Hvirring Jensen – 52 point.

 

Årets Gordon Setter nr. 2 – Åens Årspokal

Åens G Blackie, ejer & fører Ole Halberg.

 

Årets Unge Gordon Setter – Honties Mindepokal.

Åens G Blackie, ejer & fører Ole Halberg.

 

 

 

 

 

Årets Udstillingshund DGSK

Q-BIC’s Isi, ejer og fører Jørgen Højer – 99 point.

 

 

 

Med stor Gordon Setter hilsen, på vegne af bestyrelsen

 

Formand

Anton Dahl

 

Referat fra bestyrelsesmøde 21-11-2008

Bestyrelsesreferater lægges fremover ud på hjemmesiden.

Med de nuværende moderne kommunikationsmidler afholder vi ikke mange møder, men vil trods dette fremover lægge referater af disse møder, til almen orientering, ud på hjemmesiden.

DGSK’s bestyrelse, Bjert den 21.11.08

 Det sidste nye referat, kan læses ved klik på linket nedenunder

 

Dagsorden og referat, DGSK bestyrelsesmøde den 21.11.08, 6091 Bjert, referent Anton Dahl:

 

1. Vi skal have aktiviterne for 2009 på plads (Kalender).

Alle aktiviteter blev gennemgået og fastlagt.

Nyhedsbrevet i januar koordineres af Anton og udsendes af Michael

 

Vintermøder 2009.

Jyske vintermøde afholdes sammen med ESK den 21. januar på Fjelsted Skovkro, 7592 Ejby kl. 19,30.

Sjællandske vintermøde afholdes den 27 januar; Øvej 17, Ringsted kl. 19.30.

 

Drøftelse af DGSK Klubdag.

Klubdagen flyttes til weekenden den 15. og 16. august 2009. Vi ønsker at afholde en top udstilling med rigelig tid til afprøvning af hundene, uden en hovedprøve stress om morgenen eller aftenen. Da udstillingen på hovedprøven absolut ikke er hensigtsmæssig for deltagerne ønsker vi fremover, allerede fra 2009 ikke at afholde udstilling på hovedprøven, men koncentrere os om FJD udstillingen og klubdagen.

Vi vil afholde udstillingen lørdag formiddag. Når den er slut afholder vi  aut. apporteringsprøve lørdag eftermiddag, og igen søndag, hvor vi evt. også kan tage skydning eller foredrag på programmet.

Vi ønsker at afholde klubdagen et sted hvor vi tilgodeser flest af vore medlemmer, hvad angår overnatning i hytter, værelser, telt og campingvogn, de sanitære forhold, børn, familier og ikke mindst vore hunde.

 

2. Gennemgang hovedprøven 2009. Standkvarter, dommere, m.m..

Kristian Thomsen og Ásgeir Pall Juliusson har fuld kontrol over hovedprøven.

Svend Otto Hansen inviteres, i stedet for at dømme Hovedprøven som planlagt, til at dømme på vores klubdags udstilling den 15. august 2009.

 

Herunder også generalforsamling 2009.

På valg er AD, LC, PED, NEK – alle er villige til genvalg.

Punkt vedr. Derby sættes til vejledende indstilling på forsamlingen: Forår kontra Efterår.

Brugspokaler, sættes på generalforsamlingen.

Indstilling “sølvfløjten” 2009 – ingen indstillinger i 2009.

Æresmedlemmer – ingen indstillinger i 2009.

 

3. Året 2008 status – samt bestyrelsesberetning.

AD rundsender beretning i løbet af december

 

4. Årbog status – Hjemmesiden, Jagthunden.

Vi skal skaffe og opfordre flere fra medlemskredsen til at skrive små artikler og tage billeder.

Jagthunden mere medlemsorienteret, ikke kun resultatorientering, men læseværdigt stof, selekter gerne mellem jagthunden og hjemmesiden.

Til ajourføring af hjemmesiden uddannes Bente Friberg og John Bak til direkte at kunne opdatere denne, så vi altid er “up to date”.

Årbogen fungerer godt i den form den har og fortsættes uændret i 2009.

Kristian Frøkjær har pr. d.d. overtaget hovedansvaret, fra Asgeir Pall Juliusson, for årbogen.

 

5. Økonomi, herunder kontingent 2009.

DGSK’s kassebeholdning er på niveau med sidste år.

På Lorenz sønderjyske prøvekonto indestår kr. 2.265,00.

Bestyrelsen vedtog at hæve kontingentet med kr. 50,00 pr. 1.1.2009 til kr. 475,00 for ordinært medlemskab og 350,00 for B medlemskab. Familiemedlemskab (ekstra medlemmer i hustanden) er uændret kr. 100,00 pr. medlem.

DGSK har sidst haft kontingent stigning i 2005.

 

6. 70 års reglen for dommere, DGSK indstilling til DJU.

DGSK bestyrelse indstiller til DJU at 70 års reglen bibeholdes som nu, uden dispensationsmulighed.

 

7. Nyt fra FDJ, DJU, samt Derbyudvalget.

De forskellige tiltag blev gennengået af AD.

 

8. Årspokaler – Årets hunde – proportionsændringer, nye præmier.

Bestyrelsen overvejer at droppe pokaler i forbindelse med Brugsprøver, idet der kommer en del flere af disse, ofte bestående af 1 hold, hvorfor det ikke længere er hensigtsmæssigt med pokalerne. Sættes på generalforsamlingen til vejledende indstilling.

 

9. Indstilling af nye dommerelever / udstillingsdommere / ringpersonale.

 

10. Eventuelt.

Gennemgang og evaluering af bl.a. Nordisk Landskamp og FCI CACIT prøven i 25/26 okt.. Deltagerne gav alle udtryk for 2 gode prøvedage. Prøveledelsen var skuffet over opbakningen til arrangementet.

Referat fra generalforsamling 2008

Dansk Gordon Setter Klubs generalforsamling blev afholdt fredag aften d. 21/3/2008 med deltagelse af 40-50 engarede medlemmer. Generalforsamlingen blev afholt i flotte rammer i Riber Kærgårds Riddersal., domineret af det orginale bjælkeloft fra 1500 tallet.  Her følger referatet fra generaforsamlingen.

General forsamling på Riber Kjærgård Landbrugsskole D. 21-03-2008

Generalforsamlingen startede præcis Kl. 20.30

1. Kristian Frøkjær blev enstemmig valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt
2. Robert Paulsen blev valgt til referent
3. Søren Thygesen og Henrik Gejl Christensen blev valgt til stemmetællere
4. Formandens beretning blev kort nævnt, ingen ønskede den læst op, da den findes på hjemmesiden, samt var trykt i FJD’s blad Jagthunden 2/2008, samt udsendt til alle medlemmer den. 23. januar 2008.
Beretningen blev anerkendt med klapsalve.
5. Forelæggelse af regnskabet 2007 v/kasserer Lauge Larsen
Johnny Streit spurte til hjemmeside udgifter Kr. 45,00 om det kunne passe, da han syntes det var meget billigt. Svaret var at udgiften var korrekt.
Kristian Thomsen havde spørgsmål vedr. avls fond Hvad de Kr. 5.770,10 var brugt til?
Formanden berettede at de var brugt til avl seminar i Maj 2007
Karl Jensen spurte hvorfor der var så stor difference med tilskud fra FJD i 2006/2007?
Kasseren berettede at der i 2005 var indbetalt for meget, som så blev reguleret i 2006
Regnskabet blev herefter ved håndsoprækning enstemmig godkendt
6. Forelæggelse af budget 2008
Ann Køj spurte hvad overskuddet skal bruges til?
Bestyrelse mente at kr. 2-4.000,00 er en lille overskuds margen, som der ingen grund er til at bruge af. Bestyrelsen var enig i at DGSK ikke nødvendigvis skal være en overskudsforretning, men dog løbe rundt.
7. Behandling af indkomne forslag
Bestyrelsen foreslog at midlerne på Kr. 25.090,00 fra kontoen til støtte for DGSK klubblad overføres til en jubilæums font hvoraf 75 % øremærkes til DGSK 100 års jubilæum i år 2022.
De resterende 25 % kan bruges i forbindelse med klubbens 90 års jubilæum i år 2012.
Forslaget blev ved håndsoprækning enstemmig vedtaget.
8. Valg til bestyrelsen og suppleanter
På valg er Ásgeir Páll Júlíusson, Lauge Larsen og Michael Strømberg
Alle ønskede genvalg og blev enstemmig valgt med klapsalver.
Som suppleant for Jylland blev Robert Paulsen foreslået af bestyrelsen og valgt.
De øvrige suppleanter Karl Jensen og Carsten Sørensen ønskede genvalg og blev også valgt.
9. Valg af Revisorer samt en revisorsuppleant
Linda Clemmesen og Christina Petersen blev valgt.
Gorm Petersen blev valgt som revisorsuppleant
10. Eventuelt
Forsamlingen spurgte om der kunne laves om på de regler, der betyder at en hund kun kan opnå 3 1. præmier i åben klasse, således at alle hunde, uanset antal præmieringer kan stille på specialklubbens hovedprøve.
Bestyrelsen fandt spørgsmålet interessant og vil se hvad man kan gøre for efterkomme forsamlingen ønske.
En spurgte om Vinderklasse kan udvides til to dage? Bestyrelsen drøfter spørgsmålet på et senere tidspunkt.
. Der blev spurt om man kan gøre noget mere positivt for nye hundeførere på markprøverne?
Formanden: De fælles markprøve regler skal overholdes, men mener absolut der kan gøres noget ved at flere deltager på lokale prøver, hvor man kan få rigtig gode råd og tilrettevisning.
Kommentar fra en ny hundefører, Kim Weber, han syntes at der i klubben og af aktivitetsfolkene er blevet taget rigtig godt imod ham.
Peter Rafaelsen spurte om det var muligt at købe den franske film om vildtbiotoper
Bestyrelsen prøver om den er mulig at skaffe, når den tid kommer.
DGSK har indstiftet en ny hæderspris, ”Sølvfløjten”, som kan uddeles til værdige personer, som med deres resultater, aktiviteter og indsats gennem mange år, har været med til at skabe god og positiv opmærksomhed omkring Gordon Setteren.
Hædersprisen tildeles på Generalforsamlingen og ikke nødvendigvis hvert år.
DGSK Hæderspris ”Sølvfløjten nr. 1” gik under lang og stående applaus fra forsamlingen til klubbens i nyere tid vel nok dygtigste dressør, Kristian Thomsen fra Jerup.
Grethe Strømkjær roste og takkede de mange ildsjæle i klubben for deres store indsats. Uden disse er DGSK ilde stedt. Noget som bestyrelsen var meget enig i.
Kristian Frøkjær takker for god ro og orden under Generalforsamlingen, som varede ca. en time.
Forsamlingen udbragte herefter et trefoldigt leve for Dansk Gordon Setter Klub.
Ref. Robert Paulsen

 

Bestyrelsens beretning for 2007.

På opfordring fra generalforsamlingen i fjor kommenteres hermed lidt om klubbens udvikling i tørre tal. Dansk Gordon Setter Klub, har gennem de senere år måttet konstatere både en vigende tilslutning i antallet af medlemmer, samt nedgang i antallet af registrerede hvalpe.
Ved udgangen af 2007 var der totalt 170 medlemmer, svarende til en nedgang i medlemsantallet på ca. 15 % i forhold til de seneste 4-5 år.
I 2005 blev der, af Gordon Settere, således kun registreret 41 stk. hvalpe og importer – til sammenligning er gennemsnittet for de sidste 10 år 85 stk.

Nedgangen i vort medlemsantal virker ikke til at være de ”aktive” jægere og markprøvefolk, da antallet af starter på markprøver er stigende med 231 starter i 2006 (uden Hubertusprøven) mod 155 i både 2001 og 2002, trods at år 2000 med 106 hvalpe registreringer var det højeste de sidste 30 år.

Det skal dog her nævnes at bestyrelsen i DGSK bestemt heller ikke har noget mål om at klubben skal være ”størst”, målt på medlemsantal, vi vil til gengæld gerne gå efter at være ”bedst”.

Med et stadigt stigende aktivitetsniveau, samt en god kerne af ildsjæle i klubben, forventer vi at kunne bibeholde og på længere sigt øge antallet af ”aktive” medlemmer.

Flere veltilrettelagte prøver, nye aktivitetsfolk og dermed øgede træningsmuligheder, et godt og målrettet sammenhold opdrættere imellem, gode dresserede hunde, en god atmosfære med en positiv og behagelig omgangstone, samt en stærk vilje til at vise gode resultater på markprøverne, vil uden tvivl skabe fokus på Gordon Setteren.

Klubbens økonomi er således heller ikke særlig ramt af nedgangen i antallet af medlemmer, da det primært er de ”aktive” i klubben, der, via aktiviteterne, bidrager til driften.

Hovedprøven 2007 blev afholdt den 30., 31. marts og 1. april på meget velegnede terræner på Sjælland ved Tuse og omegn.

DGSK er terrængivere og ledere stor tak skyldig. Det er sjældent man får et nej fra de folk.

Med udstillingen var der i alt 147 starter, hvilket betyder at denne hovedprøve var rigtig godt besøgt.

Vi havde inviteret et fremragende hold af dommere, Niels Erik Krüger, Poul Vestervang, Asger Stein, Søren Stærkær, Kristian Thomsen, samt til udstillingen Grethe Strømkjær assisteret af Liselotte Højer.

Resultaterne på marken blev følgende:

Bedste unghund og tillige vinder af UKK: Æblevangens Aqua, ved John Bak.

Bedste åbenklassehund: Nymarkens Hopper ved Lauge Larsen.

Vinderklasse blev vundet af: Nymarkens Gelina ved Michael Strømberg.

BIR på udstilingen blev: Åens Razz ved Linda Clemmesen.

BIM blev: Æblevangens Aqua ved Christina Bak.

Forårets kvalitetsklasser bød ikke på de helt store resultater, med en enkelt undtagelse Æblevangens Aqua som med 6 X 1. præmier i ungdomsklassen lyste op på stjernehimlen.

Nymarkens Hopper ved Lauge Larsen opnåede et yderst flot resultat i det sydsvenske og blev 1 Vinder på Sydsvenske Fuglehundeklubbens forårsvinderklasse.

Til forårets Mesterskabsprøve kvalificerede Nørre Løgums Beckham, Troldmarkens Dias og Nymarkens Gelina sig, dog uden det nødvendige held til en placering.

Prøven blev i øvrigt vundet af ES Bjerndrups Ally, ejer Jette Clausen, fører Svend Åge Vad.

Vort avlsudvalg havde indkaldt til møde den 5. maj under temaet ” HVORDAN KOMMER VI OFTERE HELT TIL TOPS I VINDERKLASSE OG DERBY MED EN GORDON SETTER ?”

22 opdrættere og hundeførerer deltog i mødet, som for deltagerne blev en stor succes.

Fyldestgørende referat findes på den i 2007 nyåbnede hjemmeside ” avlsudvalg.dk”.

Vores klubdag blev afholdt i forbindelse med Sankt Hans i det Sønderjyske, endnu engang med Karl Jensen som primusmotor, en helt igennem fornøjelig weekend, som virkelig bringer klubbens medlemmer tæt sammen. Vi kan kun opfordre alle til at deltage på den kommende klubdag.

Vi har dog valgt ikke at lave udstilling mere på klubdagen. Vi ønsker fremover at koncentrere os om vor hovedprøve samt FJD udstillingen.

På FJD udstillingen, som blev dømt af en kompetent og myndig Marianne Weichenfeldt udstillede 12 Gordon Settere.

BIR blev: Q-Bics Hambus ved Jørgen Højer

BIM blev: Æblevangens Aqua ved Christina Bak

Åens Razz ved Linda Clemmesen opnåede med sit 3. certifikat titlen Dansk Udstillingschampion.

Vores kasserer i bestyrelsen trak sig grundet et stærkt øget arbejdspres ud af bestyrelsen pr. 10.juli, og blev afløst af suppleant Michael Strømberg.

Ny kasserer er Lauge Larsen.

Efterårets første aktivitet i DGSK regi er vores traditionsrige Forderby, som blev afholdt på store åbne og særdeles velegnede terræner på Lolland, velvilligt stillet til rådighed af Anders Andersson. Dommer Anton Dahl kunne, efter en slidsom dag for alle hundene, placere følgende.

1. PL., Nuvilunios Amas ved Peter Rafaelsen.

2. PL., Åens Blacky ved Ole Halberg.

Desværre deltog der i år kun 5 unge Gordon Settere på prøven, nok en eftervirkning af det lave hvalpeantal i 2005.

På efterårets kvalitetsklasser fik vi en ny vinderklasse ekvipage da Åens XL Paw ved Knud Petersen opnåede 1. præmie i åbenklasse.

Da Paw den 15.9 opnåede sit 3. certifikat på udstilling i Brøndby og tidligere havde et certifikat far en norsk udstilling blev han Dansk og Norsk Udstillingschampion.

På Dansk Jagthundederby var vi repræsenteret med 10 Gordon Settere, hvoraf Æblevangens Aqua ved John Bak og Åens Black Beauty ved Bjarke Farsinsen kvalificerede sig til anden dagen, desværre uden at opnå en placering. Dog Var Beauty og Bjarke med lige til sidste, men blev desværre sat af lige inden matchningen.

Flere medlemmer havde taget turen til Bruksvallarna i Sverige for sammen med SGK at fejre deres 100 års jubilæum.

Det blev 4 spændende og lærerige dage.

DGSK formand Anton Dahl overrakte SGK en jubilæumsgave i form af et maleri, malet af Knud Petersen.

På markprøverne høstede vi ingen laurbær, mens Jørgen Højer til gengæld tog for sig af præmierne på udstillingen:

Q-bics blev 1. vinder i opdrætsklassen.

Q-Bics Hambus opnåede 1.pr. 1.V CK CERT i Jagthundeklassen for hanner.

Q-Bics ISI opnåede 1.Pr. 1.V i som bedste unge han og bedste unghund.

Q-Bics Ginie opnåede 1.Pr. i Jagthundeklassen for tæver.

På hjemmesiden findes en uddybende artikel om Sverigesturen.

Vores Hubertusprøve, som blev afholdt for andet år i træk foregik i en helt usandsynlig kulisse i det sønderjyske. Prøven foregik på de flotteste hede terræner stillet til rådighed af Karl Jensen.

Prøven dømtes af Martin Clausen med Anton Dahl som assistent.

Klubmester og 1. vinder blev Entangens B Boss ved Poul Erik Dahl og 2. vinder blev Nymarkens Hopper ved Lauge Larsen.

Igen i år blev prøveformen rost af deltagerne og vi føler os sikre på en god fremtid for denne prøveform hvor det er samarbejdet og evnerne fra både hund og fører der giver resultatet.

Mesterskabsprøven for Hubertus blev for andet år i historien vundet af en Gordon Setter ekvipage, nemlig Nymarkens Hopper og Lauge Larsen. Lad os gøre dette til en tradition.

Hvis der var lidt småt med resultater i kvalitetsklasserne gjorde vi det til gengæld ganske godt på skydeprøverne.

Følgende Gordon Settere opnåede 1 præmie i Brugsklasse:

Storåens Cap (Bedste Hund – Fyn) ved Jan Nielsen.

Storåens Cash (Bedste Hund – Jylland) ved Poul Erik Dahl.

Troldmarkens Echo ved Allan Nissen.

Lyngmosegårds Edna ved Kristian Thomsen.

Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl.

DGSK efterårsvinderklasse blev afviklet i det sønderjyske ved Hellevad med Lorenz Clemmesen som prøveleder. Robert Poulsen og hans hustru havde velvilligt stillet deres hjem til rådighed som standkvarter.

Vinderklassen blev vundet af Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl.

Via vinderklasserne kvalificerede følgende Gordon Settere sig til Danmarksmesterskabet på Falster den 14.10.2007:

Ronja ved Søren Thygesen – 1. Vinder DJ Sjælland – At en GS tæve bliver 1.Vinder på en fælles vinderklasse sker ikke hver dag. Jeg kan personligt ikke huske hvornår det sidst er sket.

Storåens Cap ved Jan Nielsen – 5. Vinder DJ Jylland

Troldmarkens Echo ved Allan Nissen – 3. Vinder DGSK

Nr. Løgums Beckham ved Lorenz Clemmesen – 3. Vinder DJ Jylland

Lyngmosegårds Edna ved Kristian Thomsen – 2. Vinder DKK Jylland (Trukket fra DM)

Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl – 4. Vinder FJD Jylland

Kun Storåens Cap opnåede at komme med til 2. heat, men måtte desværre se sig sat af umiddelbart inden matchningen.

DM blev i øvrigt for andet år i træk vunder af Pointeren Fugledes Yatsi ved Flemming Fuglede.

I weekenden den 20.,21. oktober var et hold, bestående af, Lorenz Clemmesen, Linda Clemmesen, Poul Erik Dahl, Karin Thomsen og Anton Dahl taget til Morxdorf ved Berlin for at dyste med vore tyske Gordon Setter venner om Nordland pokalen. En 2 dages prøve, som dømmes efter tyske FCI regler.

Tyskerne vandt for anden gang i historien den eftertragtede pokal. Det skal dog nævnes at Lorens Clemmesen fik præmieret begge sine hunde Troldmarkens Chicko og Nr. Løgums Beckham på begge dage! De fik hver både Exellent og Tres Bon.

Årets hunde 2007 blev herefter:

Årets udstillingshund: Æblevangens Aqua ved Christina og John Bak

DGSK Tallerken: Æblevangens Aqua ved Christina og John Bak

Årets unge Gordon Setter: Æblevangens Aqua ved Christina og John Bak

Årets opdrætter: Kennel Nymarkens ved Frits Friberg

Stenmarkens Pointpokal: Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl

Årets Gordon Setter: Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl

Årets Gordon Setter Nr. 2: Nr. Løgums Beckham ved Lorenz Clemmesen

Bronzehunden: Ronja ved Søren Thygesen – 1. VK DJ Sjælland efterår.

Holmbompokalen: Ronja ved Søren Thygesen – 1. VK DJ Sjælland efterår.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke mine bestyrelses kollegaer for et positivt og godt samarbejde gennem året.

En særlig tak til Peter Rafaelsen, der i årets løb trak sig som kasserer af jobmæssige årsager. I hans tid tror jeg alle er enige om at der er blevet passet særdeles godt på klubbens penge.

Ligeledes er jeg glad og stolt over den indsats alle frivillige medlemmer af vore udvalg og tillidsposter har ydet.

Herunder skal lyde en speciel tak til Bente Hyllested med kalender og årbogsarbejdet.

Gennem året har vi nydt stor velvillighed og samarbejdsvilje blandt lodsejere og terrængivere – det skal de have en stor tak for.

Ellers vil jeg afslutte beretningen med at udtrykke min klare fornemmelse af at vi i netop disse år ser begyndelsen til en rigtig god æra for den danske Gordon Setter, som jagt og sportshund. Vi har rigtig mange gode hunde på banen, mange nye hvalpe er på vej, opdrætterne virker særdeles målrettede med henblik på den fremtidige avl, nye dygtige hundeførere kommer til, det syder af aktivitet.

Det næste tiår bliver utrolig spændende.

DGSK længe leve.

Bjert den 31.01.2008

På vegne af DGSK bestyrelse,

Formand Anton Dahl

Bestyrelsens beretning for 2006.

Året 2006 startede med vanskelige træningsforhold vejrmæssigt, mere end normalt, sne og megen frost, gjorde det svært for hundene at finde fugl, mange hunde fik sårede poter, og måtte derved holde ufrivillige pauser.

De dårlige forhold gjorde at to prøver i det nord og midtjyske måtte flyttes til midten af april.
Oven i det dårlige vejr holdt den farlige fugleinfluenza sit indtog i Danmark, og markprøver i det nord og sydsjællandske, samt Bornholm blev aflyst.

1. halvår

I skrivende stund (slut marts 06) er der heldigvis ikke sket person-dødsfald i Danmark, men vi er naturligvis meget bekymrede for udviklingen i epedemien, som i værste fald også kan ramme hele hundesporten gennem en længere periode.

Som noget positivt ser det dog ud til at vi får lov at sætte fugle ud stadigvæk, på en temaaften, i marts, omkring udsætning og pleje af agerhøns, blev det oplyst at det ser ud til at alle parter kan blive enige om udsætning af en fugl pr. hektar jagtareal, man råder over. Enten agerhøns, fasaner, eller en blanding.

De hårde odds til trods ser det dog ud at forårsprøverne er forløbet positivt for den danske Gordon Setter, specielt i UK, hvor det ser ud til at en ny generation meget lovende Gordon Settere er på vej.

Der har den 12.marts været afholdt en skovprøve i Nordjylland i Skagen Klitplantage, på initiativ af Ingemann Albrechtsen. Prøven blev vundet af Lyngmosegårds Dodo ved ejer, opdrætter og fører Kristian Thomsen.
Det er meningen at skovprøven bliver testet grundigt af i de kommende år, for derefter at vurdere om der er basis for at prøveformen kan anerkendes.

Hovedprøven – 31.marts til 2.april 2006. Hovedprøven blev afviklet i Sønderjylland – ved Kliplev og blev, præmieringsmæssigt, vel nok den bedste hovedprøve nogensinde. Som Jan Espersen skrev i sin artikel ” Herlige terræner og masser af fugle gjorde prøven til en stor oplevelse for de fleste ”.

Ud af 85 startende hunde fredag og lørdag i kvalitetsklasserne opnåede de 42 præmieringer. En præmieringsprocent på lige knap 50, en rekord der bliver svær at leve op til fremover, men vi må gøre vort bedste.
Prøvens bedste hund i UK blev Storåens Cash, opdrætter Flemming Østergård, ejer og fører Poul Erik Dahl. Storåens Cash vandt tilmed UKK om søndagen.

Bedste ÅK hund blev Troldmarkens Ea, opdrætter Kristian Frøkjær, ejer Hildor Knudsen og Majbrit Thomsen, fører Majbrit Thomsen, som tilmed vandt DGSK nye stilpokal.

Vinderklassen blev vundet af Nymarkens Gambler, opdrætter Frits Friberg, ejer og fører Ulrik Stadelhofer.
På fredagens udstilling opnåede Troldmarkens Dacapo, opdrætter Kristian Frøkjær, ejer og handler Hans Henning Dellgren BIR og blev dermed Dansk Udstillingschampion.

Q-Bics Gischa, opdrætter Jørgen Højer, ejer Allan Diderichsen, handler Jørgen Højer, opnåede BIM og opnåede ligeledes titlen Dansk Udstillingschampion, idet hun på markprøve om lørdagen opnåede 1. ÅK.

DGSK vil gerne rette en speciel tak til alle de folk, med prøveleder Allan Nissen i spidsen, der udførte et kæmpearbejde i forbindelse med hovedprøven. Høj kvalitet på maden, servicen, underholdningen og den generelle tilrettelæggelse af prøven.  I Kliplev vil vi ”møj gern” afholde hovedprøve igen engang i fremtiden.

Andre prøver.

På Mesterskabsprøven var der repræsenteret 5 Gordon Settere – i sig selv et godt resultat – men desværre opnåede vi ingen placeringer.

På FJD udstillingen den 11. juni i Vissenbjerg opnåede følgende hunde:

Q-Bics Hambus v/Jørgen Højer 1pr 1v CK Cert BIR.
Æblevangens Aqua v/Christina og John Bak, 1pr 1v SL CK BIM.

I år deltog 13 hunde mod 8 året før, dette kan vi dog takke Kennel Æblevangen for idet de havde formået at få et helt hold af hvalpekøbere til at stille op til bedømmelse.

Sædvanen tro afholdt vi vore hyggelige apporteringsprøver, i juni måned, både i Jylland og på Sjælland.

2. Halvår.

De sædvanlige klubdage, med Karl Jensen som initiativtager, afholdtes den 5-6. august ved Radarstationen i Sønderjylland.

Bestyrelsen finder klubdagene særdeles vigtige, ikke mindst i bestræbelserne på at ”sluse” nye Gordon Setter ejere ind i klubben på en særdeles social måde, men også øvrige medlemmer burde unde sig den fornøjelse det er at deltage.

Der bliver normalvis afholdt Aut. Apportprøve, udvidet apportering, samt udstilling. Desværre måtte vi aflyse udstillingen idet der var for få hunde tilmeldt.

DGSK Forderby afholdtes den 26. August, på dejlige stubmarker ved Bramming. Lorenz Clemmesen var prøveleder og havde planlagt dagen på bedste vis. Han havde sågar planlagt at vinde vort Forderby, vinderen blev nemlig Nørre Løgums Beckham, opdrætter Karl Jensen, ejer og fører Lorenz Clemmesen.

På Dansk Jagthundederby, den 16. og 17. september, var der 4 Gordon Settere med på 2. dagen. En formåede på dagen at gøre sig gældende til en placering, nemlig Zettertjärns Shadow, opdrætter Kristina Edh, Sverige, ejer og fører Anders Andersson, som opnåede den fornemme placering 5. Vinder. En fornem præstation.

Mandag den 18. september afholdt DGSK sin første Hubertus prøve på gården ”Tornvig” ved Brande. En prøveform hvor førerne selv skyder over sin hund. Alle deltagere havde en rigtig god og spændende dag og ingen tvivl om at det er en prøveform vi vil fortsætte med fremover. Vinderen af denne første prøve blev ekvipagen Troldmarkens Echo / Allan Nissen, som modtog DGSK nye Hubertus Stage. Nr. 2 blev ekvipagen Troldmarkens Diaz / Karl Jensen.

Begge ekvipagerne var dermed kvalificeret til den nye fælles Mesterskabsprøve som blev afholdt på Gjorslev Gods på Stevns den 16. Oktober. Prøven som også betegnes som det første ”uofficielle Danmarksmesterskab i Hubertus” blev for Gordon Setteren en ubetinget succes, idet ekvipagen Troldmarkens Diaz / Karl Jensen vandt prøven.

I Brugsklasserne opnåede 2 hunde 1. Præmie, nemlig Storåens Cap, opdrætter Flemming Østergård, ejer og fører Jan Nielsen og Nymarkens Hopper, opdrætter Frits Friberg, ejer og fører Lauge Larsen.

DGSK Vinderklasse blev afholdt, i kæmpestore roemarker, på Lolland ved Sæddinggård den 29. september.
Fugletilgangen var okay, men det blev en dag hvor enten hundene ikke magtede fuglene eller lavede for grove fejl.
1. Vinder blev Troldmarkens Chicko, opdrætter Kristian Frøkjær, ejer og fører Lorenz Clemmesen. Da Åens Kalle Kluivert, opdrætter, ejer og fører Erik Petersen blev 3. Vinder opnåede han titlen ”Dansk Jagtchampion”.

De øvrige Vinderklasser blev for vores race lidt skuffende, idet vi ingen placeringer opnåede og dermed heller ikke deltog på Årets DM på Fyn.

Et nyt tiltag var ”Nordisk landskamp”, som blev afholdt på Dovrefjell i Norge, med deltagelse af Norge, Sverige, Finland og Danmark. For vore deltagere som i år var, Søren Thygesen, Flemming Nielsen, Henrik Gejl og Michael Strømberg var prøven og omgivelserne en stor oplevelse. Vore hunde gik dog i det barske og storslåede terræn ikke nok til makronerne. Vi må nok indse at det kræver en ”træningslejr” inden vi kan gøre os gældende sådan en dag, men vi kommer stærkt tilbage. Landskampen blev fornemt vundet af Sverige.

Det er tanken at prøven afholdes på skift hvert år, næste år i Sverige, som i øvrigt fejrer 100 Års jubilæum over hele 4 dage spændende prøvedage fra den 20. til 23. september 2007.

Landskampen mod Tyskland blev desværre aflyst i år, men Tyskland inviterer igen her i 2007.

Årspokaler 2006.

Følgende har fået tildelt årspokaler i 2006:

Årets unge Gordon Setter (68 point), DGSK Tallerken, samt Stenmarkens Pointpokal:
Nørre Løgums Beckham, opdrætter Karl Jensen, ejer og fører Lorenz Clemmesen.

Årets Gordon Setter: Ikke uddelt i år, da vi ingen pointopgørelser har modtaget.

Årets Opdrætterpris: Kennel Nymarken (54 point) ved Frits Friberg, med 54 point.

Årets Udstillingshund: Æblevangens Aqua (54 point), opdrætter, ejer og fører, Christina og John Bak.

Bronzehunden samt Holmbompokalen: Zettertjärns Shadow, 5. Vinder Dansk Jagthundederby, opdrætter Kristina Edh, ejer og fører Anders Andersson.

Der har gennem året været et godt og konstruktivt samarbejde i bestyrelsen og vi vil gerne benytte lejligheden til hjerteligt at takke alle, der aktivt har arbejdet for Dansk Gordon Setter Klub, uden den hjælp kunne vi ikke drive klubben.

En speciel tak dog til Bente Friberg, som også i år har ydet en fremragende indsats for vores årbog.

Lad os udbringe et trefoldigt hurra for DGSK – DGSK længe leve!

På vegne af DGSK bestyrelse.

Formand Anton Dahl