Kategoriarkiv: Seneste nyt

FJD-udstilling i Vissenbjerg søndag den 14. juni 2009.

FJD afholder sin sædvanlige årlige udstilling for stående jagthunde i Vissenbjerg søndag den 14. juni 2009 omkring Vissenbjerg Hallerne, Idrætsvej, 5492 Vissenbjerg. Udstillingen åbner kl. 9.00.

 

Tilmeldingsfrist

Mange har givet udtryk for at tilmeldingsfristen har været for lang, hvorfor FJD-udstillingskomitéen sidste år valgte at afkorte tilmeldingsfristen for tilmelding til kun at være 3 uger før udstillingen.Tilmeldingsfristen er lørdag den 23. maj 2009. Tilmeldinger modtaget efter denne dato vil blive afvist.

 

Der kan anmeldes i følgende klasser:

Hvalpeklasse 6 – 9 mdr. – kr. 240,- (ingen rabat)

Juniorklasse 9 – 18 mdr. – kr. 350,-

Åben klasse – over 15 mdr. – kr. 350,-

Brugshundeklasse – over 15 mdr. – kr. 350,-

Championklasse – over 15 mdr. – kr. 350,-

Opdræts- og Avlsklasse – gratis

Udstiller ejeren flere hunde i ovenstående klasser – da efterfølgende regler:

1. hund – kr. 350,-

2. hund med samme ejer – kr. 305,-

3. hund og efterfølgende med samme ejer – kr. 265,-

 

Anmeldelsesblanketten og gebyr fremsendes med posten til: MARRIT STÆRKÆR, HOVEDVEJEN 263, 5580  NR. AABY. TLF. 64 42 22 73 (hvis du har spørgsmål).

Tilmeldingsgebyret kan betales via homebanking.

Dette gøres på reg.nr. 0777 kontonr. 0123924541.

På indbetalingen SKAL det tydeligt fremgå hvem indbetaler er, SAMT hundens DKK-reg.nr., som er anført på tilmeldingsblanketten.

Tilmeldingsgebyr kan stadig fremsendes enten på check eller postanvisning. Anmeldelsesblanketterne skal være Marrit Stærkær i hænde SENEST lørdag den 23. maj 2009 med posten. Anmeldelsesblanketter og betalinger modtaget efter denne dato medtages ikke. Hver opmærksom på at betalinger via homebanking kan være op til 7 dage undervejs.

Udenlandske udstillere bedes kontakte Marrit Stærkær vedr. anmeldelsesgebyr.

Udenlandske udstillere skal sende kopi af stambog og evt. Brugshundecertifikat sammen med tilmelding.

HUSK at kontrollere at den adresse, som der står på/i stambogen er den samme adresse, som hvor du bor nu. BEMÆRK der heller ikke i år vil blive sendt kvittering, praktiske oplysninger eller nummerskilt tilbage. Nummerskilte udleveres i de respektive racers ringe på udstillingsdagen.

Resultatbog SKAL medbringes på udstillingsdagen og afleveres i de respektive ringe for påtegning af udstillingsresultat.Hvis du ikke har en resultatbog allerede, kan du finde annoncen andetsteds i Jagthunden for bestilling af denne bog.På alle hunde skal medbringes vaccinationsattest. Hunden skal være vaccineret ifølge vanlige fastsatte regler for hundes tilstedeværelse på prøve- og udstillingsarealer.De nærmere udstillingsregler kan læses på http://www.dansk-kennel-klles/pdf/regler09.pdf

Gratis adgang til udstillingen for alle

Klubberne bestemmer selv, hvornår de ønsker at gå i gang med bedømmelserne. Såfremt din specialklub ønsker at starte senere end det officielle åbningstidspunkt, vil du høre nærmere fra denne. Alle udstillere må forlade udstillingsarealet, når racen er færdigbedømt og arbejdet med stambøger/resultatbøger m.v. er tilendebragt. Bøgerne udleveres samlet. Du er selv ansvarlig for at få din stambog/resultatbog med hjem. Udstillingskomitéen påtager sig intet ansvar for glemte bøger.

Skulle du alligevel have glemt at få ovenstående med hjem, kontakt da din kasserer i specialklubben.Også i år vil der være oprettet stande med foderfirmaer. Selvfølgelig vil du også kunne finde den samlede bestyrelse for FJD på banen denne dag. Besøg standene og få en snak med repræsentanterne.

 

Praktiske oplysninger

Anmeldelsesblanket findes i Jagthunden. Bemærk, at det skal være den sidst udkomne anmeldelsesblanket. Kopier af denne må gerne bruges, så har du flere hunde, så husk evt. at kopiere blanketten før du begynder at udfylde dem.Bestilling af spisebilletter: Betaling for spisebilletter sendes sammen med tilmelding. Kuvertpris er kr. 135,- incl. 2 genstande.Det er muligt at købe pølser o.lign. samt drikkelse på pladsen eller cafeteriaet.

Der må ikke foregå nogen form for salg af hundeartikler og -foder, samt mad- og drikkevarer udover de af udstillingskomitéen godkendte stande. Overtrædelse af dette kan medføre bortvisning fra udstillingsområdet. Dog må specialklubberne gerne sælge af klubbens egen merchandise materialer.

Udstillingen åbner kl. 9.00. Der vil være adgang fra kl. 8.00. Udstillere bærer selv ansvaret for, at hundene er rettidigt i bedømmelsesringene og udstiller i øvrigt på egen risici.Vel mødt til forhåbentlig rigtige mange udstillere og gæster søndag den 14. juni 2009.

Øvrige informationer. Når I nu er på Fyn, har I samtidig muligheden at besøge andre seværdigheder, som f.eks. Terrariet i Vissenbjerg og Odense Zoo. Odense Zoo ligger ca. 20 minutters kørsel fra Vissenbjerg. Du kan besøge den Fynske Landsby og H.C. Andersens Hus.

På udstillingskomitéens vegne

Mogens Bechsgaard

 

Dommerliste:

Dansk Breton Klub

Alle: Povl V. Nielsen

 

Dansk Gordon Setter Klub

Alle: Grethe Strømkjær

 

Dansk Irsk Setter Klub

Alle: Ivar Tang

 

Dansk Münsterländer Klub

Alle: Henrik Søeborg

 

Dansk Pointer Klub

Alle: H.P. Clausen

 

Dansk Ruhår Klub

Alle hanner + BIR: Åke Sjöström (S)

Alle tæver: Knud V. Jensen

 

Dansk Weimaraner Klub

Alle: Anci Niklasson (S)

 

Dansk Vizsla Klub

Alle: Gunnar Jensen

 

Drentsche Patrijshond Klub

Alle: W.E. Arxhoek (NL)

 

Engelsk Setter Klub:

Alle: Jane Mortensen

 

Klubben for Gamle Danske Hønsehunde

Alle: Henrik Søeborg

 

Korthårsklubben

Hanner: Flemming Konnerup

Tæver: Otto Hansen

 

Langhårsklubben

Alle: Yrsa Møller Jørgensen

Åens Gangster – Ny hund i Eliteavlsregistreret

 

Med sit udstillingsresultat fra DKK’s udstilling i Ålborg d. 3/5/09 er Åens Gangster v/ Kent Hvirring Jensen optaget i DGSK’s eliteavlsregister. Gangster fik prædikatet Very Good og fra markprøverne havde Gangster i forvejen 2 x 1. Pr. i åben klasse fra i forrået 2009,

Åens Gangster er opdrættet af kennel Åens v/Erik Petersen  og er efter Åens Una og Troldmarkens Applaus. DGSK ønsker ejer og fører samt opdrætter hjertelig tillykke!

03/05/2009 DKK Ålborg

Brugsklasse – Hanhund
Q-Bic’s Isi ( 17528/2006 ), Ejer: Jørgen Højer
Exellent, 2. Plac. 2. Bhk, Rec.CACIB
Åens Fenris ( 09590/2006 ), Ejer: Preben Pedersen
Exellent, 1. Plac. 1. Bhk, CACIB, BIR
Åens Gangster ( 09367/2006 ) Ejer: Kent Hvirring Jensen
Verry Good, 3. Plac. 3. Bhk

18/04/2009 DKK Hedensted

Juniorklasse – Hanhund

Charlie ( 01978/2009 ), Ejer: Cecilie Wøkk Smed, Karina Kristensen

Verry Good

Brugsklasse – Hanhund

Q-Bic’s Isi ( 17528/2006 ), Ejer: Jørgen Højer

Good

Brugsklasse – Tæve

Æblevangen Adina ( 09157/2005 ), Ejer: Cecilie Wøkk Smed

Sufficient

Nyt initiativ!

Et fælles markedsførings- og aktivitetsudvalg har set dagens lys.

Lørdag den 25. april 2009 afholdtes det første møde i dette nye udvalg. Initiativ til dette var Dansk Gordon Setter Klub (DGSK) og alle engelske klubber var inviteret. De fire af de fem engelske klubber deltog med repræsentanter i mødet. Indledningsvis har Dansk Breton Klub (DBK) valgt ikke og deltage, men døren vil dog stå åben såfremt DBK alligevel skulle vise interesse.

Det overordnede formål med dette fælles udvalg er:

At fremme interessen for jagten i det åbne landskab og den engelske stående fuglehund som jagt og familiehund blandt danske jægere og deres familier.

Alle deltagere bidrog med mange gode initiativer til hvordan interessen for jagten i det åbne land med en engelsk fuglehund skal vækkes ved de danske jægere og de derved ikke går glip af denne ultimative jagtoplevelser.

Følgende blev besluttet at udvalget skulle arbejde videre med, herunder drøfte med respektive bestyrelser og medlemmer:

  1. En brochure omhandlende jagt i det åbne land med den engelske stående fuglehund
  2. En Power Point præsentation mhp. anvendelse til foredrag
  3. Invitation af journalister fra landsdækkende og lokale medier til agerhønsejagt og Hubertusprøver
  4. Mulighed for gennemførelse af en fælles familieweekend/klubdage i 2010. Fokus på socialt samvær blandt medlemmer men samtidig med lørdagen som markedsføringsdag, hvor der skal forsøges at tiltrække nye kommende ejere af engelske fuglehunde.

Herudover blev en del andre emner og så drøftet. Bl.a. vil udvalget hurtigst muligt udarbejde et kommissorium. Udvalget blev også enige om at forsøge at belaste klubbernes budget så lidt som muligt hvorfor en af udvalgets opgaver også vil være at skaffe midler, evt. via sponsorere.

Såfremt du skulle have nogle gode ideer, kontakt da din klubs bestyrelse og de vil henvise dig til udvalget.

Markedsførings – og aktivitetsudvalget

Apporteringstræning Sjælland

I samarbejde med DPK og nu også DISK på sjælland  har DGSK  planlagt 9 aftener med apporteringstræning på Sjælland. Vi starter med to træningsaftner i slutningen af april på Øvej 17, Allindemagle Ø ved Ringsted hvor vi koncenterer os om duer og kanin. Vandet må vente til vi i starten af maj skifter til banerne ved Hagested/Gislinge Jagtforenings klubhus. Der afsluttes – traditionen tro – med apporteringsprøver sidste lørdag juni, hvor der – for DGSK’s vedkommende – sker udtagelse til Sjællandske racedyst.

Vi træner følgende dage:

Torsdag 23. april kl. 19:00  Allindemagle
Torsdag 30. april  kl. 19:00  Allindemagle
Onsdag 6. maj  kl. 19:00  Hagested/Gislinge
Onsdag 13. maj  kl. 19:00  Hagested/Gislinge
Torsdag 28. maj  kl. 19:00  Hagested/Gislinge
Torsdag 4. juni  kl. 19:00  Hagested/Gislinge
Torsdag 11. juni  kl. 19:00  Hagested/Gislinge
Onsdag 17. juni  kl. 19:00  Hagested/Gislinge
Torsdag 25. juni  kl. 19:00  Hagested/Gislinge

Praktiske oplysninger:

Af hensyn til optøning af vildt skal der tilmeldes senest aftenen inden træning. Tilmelding sker til Ásgeir pr. mail: apj@sterna.dk  eller pr. telefon : 57601912

Prisen for træningen er 50 kr. pr gang pr hund. Melder man til samtlige 9 gange er prisen 350 kr. pr. hund (Hvis du kun har tænkt dig at træne med din dummy koster træningen ikke noget – og evt. nye hundeførere vil blive holdt i hånden af John og Lauge)

Det er lykkedes os at skaffe ekstra vildt,og vi kan derfor i forbindelse med disse træningsaftener tilbyde deltagerne at købe "hjemmetræningsmateriale" til følgende priser:

En due kr. 30,- En kanin kr. 60,-

Bestillinger modtages i forbindelse med tilmelding . I tilfælde af tørst – medbring venligst selv egne drikkervarer…

Alle stående hunde som vil træne op til DJU’s Anerkendte apporteringsprøve er velkomne til at melde sig til disse træningsaftener.

OBS: Udover apporteringstræningen kan interesserede deltage i ringtræning fra kl. 19:00-19:30 under vejledning af Christina Bak og dermed gøre klar til FJD UDstillingen i Vissenbjerg d. 14/6!

Vel mødt

DGSK, DISK, DPP

DGSK hovedprøver i 2010 og 2011.

Da mange medlemmer har udtrykt ønske om at få de nøjagtige datoer for de næste par års hovedprøver følger hermed offentliggørelse af disse.

I 2010 afholdes vores hovedprøve på Sjælland på terræner omkring Holbæk fra den 9. – 11. april.

I 2011 afholdes hovedprøven i Sønderjylland med udgangspunkt omkring Tinglev den 1. – 3. april.

Bjarne Kleis 60 år

Et af DGSKs mangeårige medlemmer fylder torsdag d. 09. april 60 år. Bjarne Kleis er indehaver af kennel ”Møllen” og fik sin første Gordon Setter i 1974. Det var Krogløvgårds Don som Bjarne omdøbte til Max.

Det var en absolut glimrende og stabil jagthund, men på markprøver opnåede han kun en 2`pr.i åben klasse

Senere fulgte andre Gordon Settere efter, som lå langt højere i format end Max, men det ville føre for vidt at komme ind  på alle disse hunde her. Dog vil jeg nævne Dusty som opnåede mange præmier og blev 3`.Vinder på DGSKs vinderklasse i 1980.<P>

Herefter fulgte også champion Topsy med  mange præmieringer bl.a. flere 1.pr.i åben klasse og brugsklasse.<P>

Topsy blev parret i maj 1989 med Kristian Thomsens første hund Thor (også højt præmieret og vinderklasse­hund)  men desværre kom der kun en enkelt hvalp, der som den første blev opkaldt efter Kennelnavnet ”Møllen”. Dette blev til Møllens Charlie. Han var en dejlig hund som opnåede 1.UK og 1.pr. åben klasse og Vinderklassehund.<P>

Bjarne har gennem de mange år været DGSK en god støtte og en flittig deltager i klubbens arrangementer, men nogle omstændigheder gjorde, at klubben ikke så noget til ham i en periode. Nu er Bjarne heldigvis vendt tilbage med fornyet styrke og det var ham der skaffede terræner, husly og fortæring i forbindelse med afviklin­gen af DGSKs vinderklasse i efteråret 2008,godt hjulpet af hans søde kone Pernille. Et arrangement der var helt i top og som fik megen fortjent ros af både DGSKs bestyrelse og alle de deltagende hundeførere.<P>

Bjarne er også aktiv indenfor DJF regi som naturvejleder og underviser hvor deltagerne nyder godt af hans rige erfaring indenfor jagt og vildtpleje og så er han en gudsbenådiget jæger og en ærlig, hjælpsom og god kamme­rat.<P>

Pernille og Bjarne flyttede for nogle år siden fra Ølstykke til en gård på Starbyvej i Mern, hvor Bjarne herfra kun har nogle få km til sit dejlige jagtrevir i Langebækskoven.

Alle os i DGSK ønsker rigtig hjertelig tillykke med din runde fødselsdag og fortsat god vind til dig og dine hunde fremover.

På DGSK’s vegne
Knud Petersen

Æresmedlem DGSK

Min første hovedprøve som ny hundefører!

Jeg er blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at sætte ord på den forgangne weekend. Selvfølgelig vil jeg gerne det. Det burde alle prøve, som er markprøveinteresserede.

Godt med sommerfugle i maven, ankom Monty og jeg fredag d. 27/3.09. til Saltum. Jeg havde en god fornemmelse, da vi jo havde trænet godt i ugerne op til prøven.

Monty er jo en unghund med mod på livet, så alt kan ske, specielt når der er andre hunde og mor Mette har godt med nerver på. Nerverne forsvandt dog næsten helt, da vi var kommet i marken og havde haft vores første slip.

Dommer og hundeførere var søde og hjælpsomme, og jeg følte mig godt tilpas i deres selskab. Når vi ikke var i slip, gik jeg og sludrede med de andre på holdet.

Lige den her dag, (fredag) blev helt specielt for Monty og jeg, da vi fik vores første 1 præmie i unghundeklasse. Det kan ikke beskrives, det skal opleves: Alt arbejdet med hunden går pludselig op i en højere enhed.

Med 1 præmien var vi lige pludselig også med i UK Matching om lørdagen og UKK om søndagen – Sejt!Lørdagen blev meget spændende, da Monty endte med at være med i finaleslippet. Vi blev nr. 2 og set i bakspejlet, som ny fører mod garvede hundeførere er jeg ganske godt tilfreds.

Flere af dem, som jeg gik imod var jo enten selv dommere eller havde gået med hund i en menneskealder (så ja, lidt nerver var der da).

Festmiddagen om lørdagen blev også en aften jeg vil huske, da vi foruden vores 1 præmieglas også fik pokal for bedste unge hanhund samt talentpokal, som ny hundefører. Forøvrigt en herlig aften med god stemning og godt humør over hele linien.

Søndagen i UKK var da også vildt spændende.

Da jeg ikke havde nået at sætte mig ordentlig ind i reglerne, spurgte jeg hele tiden nogle af de andre til råds.

Det kan jo gå meget stærkt lige pludselig, opdagede jeg. Dommeren var her også sød og flink til at forklare en ekstra gang.

Det er så utroligt meget vi to har oplevet sammen i denne weekend, at overgangen til hverdagen er helt mærkelig. Monty kigger på mig hver dag ligesom han vil sige: Skal vi ikke snart til hovedprøve???

Jo, vi fortsætter træningen – selvfølgelig, så vi forhåbentlig kan blive klar til efteråret, hvor det jo så er i åben klasse (- hare, prelle,mm.)

Hilsner til alle, ikke mindst dem, som var med til at gøre det hele meget nemmere for en ”næsten ny hundefører”.

Monty og Mette  / Læsø.