Kategoriarkiv: Seneste nyt

Rask Pokalen….

Vel hjemkommet efter en flot og velarrangeret hovedprøve i nordjylland – hvor både prøveleder, terrænleder og klubben som sådan fortjener stor ros, sidder jeg tilbage med en tanke. På prøvens sidste dag i vinderklassen, kæmper vi om sejren og vor VK er med årene – i takt med flere deltagende hunde med et højt "bundniveau" – blevet sværere og sværere at vinde. I år ingen undtagelse!

 

Fra vor egen kennel deltog dygtige hunde med velforbedredte førere – alle selvfølgelig med drømmen om sejr ! Ved prøvens afslutning modtog samtlige placerede hunde klubbens flotte skinnende pokaler og førerene modtog folkets hyldest. Alt var som det skulle være i flotte rammer på Borupgård.

Til aller aller sidst på hovedprøven uddeles en af klubbens vigtigste pokaler – et tindkrus uden "sølv og glimmer" … på en måde lidt beskeden i sin fremtoning. Men hvad denne præmie ikke har i prangende exteriør, har den i indre skønhed.
Navnet er Rask-pokalen og denne tildeles opdrætteren af 1. vinderen på DGSK´s foårsvinderklasse. Proportionerne for at vinde den til ejendom er 5 x 1. vinder med mindst 3 forskellige hunde – faktisk rigtig høje krav!

I 1995 lykkedes det undertegnede at vinde Rask pokalen til ejendom, men valgte at genudsætte den med samme proportioner.
Nåede også at få 3 aktier i den nye "runde" og satsede i år på, at føromtalte hunde fra vort opdræt kunne udligne Frits Pedersen (kennel Nymarken) føring til 4 – 4…. og så ta´ stikket hjem næste år !
Sådan gik det ikke. Frits Pedersen vandt fortjent Raskpokalen for 5. gang og nu til ejendom – endda med en dobbeltsejr. Jeg bøjer mig i støvet og letter på hatten.

Da denne pokal, af gode grunde, blev uddelt langt fra lørdag aftens ferstmiddags stemning og derfor også med mindre bevågenhed,  vil jeg gerne trække dette forhold frem, således at vinderen får den "hæder og ære" som denne præstation fortjener. Tillykke fra kennel Åens.

Med venlig hilsen 

Erik Petersen

Agerhønejagten er i fare!

Vil du være med til at bevare den? Stærke kræfter i DOF, DN og Dyrenes Beskyttelse ønsker agerhønen fredet. Du kan være med til at sikre jagten.

Den danske agerhøne har det p.t. godt, måske bedre end i rigtig mange år. En fredning vil ikke hjælpe agerhønen, det vil i stedet stoppe alle de mange tiltag for at forbedre biotoperne.

I de kommende uger (det første har været afhold) kører DJ en række møder om kommende jagttider rundt om i landet. Her vil formanden, Ole Roed Jacobsen lodde stemningen blandt de fremmødte.

Møderne afholdes således:

Ringsted: 14.04 kl. 19.00 i Anlægspavillionen, Tvær Allé 5, 4100 Ringsted

Vejen: 27.04 kl. 19.00 i Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen

Bording: 28.04 kl. 19.00 i Bording Forsamlingshus, Søndergade 15, 7441 Bording

Mød op en af disse aftener og tag alle venner og elskere af jagt med stående hund med til mødet. Vi skal ikke have begrænset agerhønejagten. Vi skal have jagt på ræv frem til 29.02. Vi skal have lov til at skyde krager og skader i forårsmånederne.

Mød talstærkt op og fortæl Ole Roed dette. Hvis vi ikke møder frem, vil møderne blive domineret af jægere uden interesse for agerhønen. De er klar til at sælge jagten eller udskyde den til 01.10.

Mød talstærkt op, fyld lokalerne til bristepunktet til gavn for agerhønen, agerhøne jagten og sporten med den stående hund.

Med venlig hilsen

Flemming Østergaard (redaktør, Jagthunden)

)

Billeder fra Hovedprøven 2009

Her samler vi billeder fra vores Hovedprøve i Saltum. Vi så at kameraerne blev flittigt brugt og vi vil gerne bede jer om at dele jeres billeder med "alle os andre".Vi ser frem til at forhåbentlig at modtage jeres billeder på mail adressen apj@sterna.dk.

Billederne kører neden under i et slide-show og hvis i klikker med musen på billedet kan I se dem i i en større udgave

God fornøjelse!

Lidt om hovedprøven 2009.

Vores hovedprøve ved Saltum vil klart gå over i historien som en af de bedre, specielt hvad angår det sociale sammenhold og den sportslige indstilling.Det at vi alle kan bo samme sted, eller i hvert fald i gåafstand til standkvarteret er en vigtig ting. Desværre er det ikke alle steder i landet det er fysisk muligt. Når man nu er Jyde kan man heller ikke lade være at glæde sig over de dejligt lave priser på både ophold og bespisning. Og så var betjeningen tilligemed venlig.

Vores prøveledelse havde sammen med vore terrængivere lavet et kæmpe stykke arbejde for at få alt til at klappe.

Vi blev dømt at et hold af "positive" dommere, som gjorde hvad de kunne, inden for reglerne naturligvis, for at præmiere vore hunde og vi blev ført rundt i terrænerne af nogle af landets dygtigste terrænledere.

På nogle hold var der naturligvis flere fugle end på andre, men sådan vil det altid være, intet kan forudsiges med 100% sikkerhed, det ved og accepterer vi alle.  Bedre hovedprøve kan vi simpelthen ikke forlange. Tak til Ásgeir og Kristian for det store arbejde.

Vores afslutning med vinderklassen på Borupgård kunne heller ikke have været bedre, mange, også de der ikke selv stillede, havde valgt at blive til afslutningen, tusind tak skal i have, det betyder meget, ikke mindst for de der fortjener at blive hyldet.

Vi havde for første gang i gennem flere år, valgt at invitere 2 udenlandske dommere, Tom Øygard og Thore Larsson til at dømme og de vandt begge megen sympati for deres behagelige måde at være på og ofte humoristiske indgangsvinkel til dommerhvervet. Det vil være en gevinst hvis vi til stadighed kan udvikle samarbejdet med vore broderlande.

Hyggeligt var det også at formanden for den finske Gordon Setter Klub Harri Heino deltog i vores prøve.

I kvalitetsklasserne havde vi 33 præmieringer, en præmieringsprocent på rundt regnet 30. I sig selv udmærket, men jeg indrømmer gerne, med de senere års mange gode UK hunde, at jeg havde sat næsen op efter flere nye vinderklasse hunde, 3 X 1. ÅK er totalt i underkanten, specielt når de 3 i forvejen var VK hunde, men lad os se hvad resten af foråret byder på.

Økonomien vedr. hovedprøven ser heller ikke værst ud, idet prøveledelsen oplyser at det tyder på et overskud i størrelsesordenen kr. 13 – 14.000, flot når man tænker på at det er uden udstillingsindtægter, som først kommer til klubdagen den 15. / 16. august i det sønderjyske.

Klubdagen er i øvrigt det æste store arrangement vi sammen skal støtte op omkring og jeg håber det nu er klart for de fleste, at det simpelthen er et must at udstille deres Gordon Setter denne weekend. Uanset hvor køn man mener ens hund er, vil det være godt for racen at få et fingerpeg om, hvor vi står eksteriørmæssigt i en bredere forstand.

Alle der har taget billeder bedes indsende til vores webmaster så vi kan lave et galleri fra hovedprøven.

Med ønsket om et fortsat godt forår og en god sommer,

 

Anton Dahl

Hovedprøven 2009

Forårsvinderklassen 2009

 

Fra venstre: Frits Friberg opdrætter af 1. vinder (og 2. vinder)
1. vinder Nymarkens Hopper v/Lauge S. Larsen
2. vinder Nymarkens Knokando v/Patrik Andersson
3. vinder Åshøjdens Loxky v/Karl Jensen
4. vinder Nr. Løgums Beckham v/Lorens Clemmesen
5. vinder Åens Gangster v/Kent Hvirring Jensen

Ungomskonkurrenceklassen

09ukk.jpg 

Fra venstre
3. vinder Rana v/Robert Paulsen
2. vinder Nr. Løgums Dina v/Peter Rafaelsen
1. Åens Mads v/Erik Petersen
Dommer Erik Rimmen

Vinder af Åben klasse 2009

09cap.jpg
Storåens Cap v/KristianFrøkjær

Vinder af Ungdoms klasse 2009

09til.jpg
Vinterdalens Tillaaens v/Erik Petersen

Vigitig info ang. Faarup Skovhus!!

Vi er blevet kontaktet af Faarup Skovhus som har bedt os oplyse at der har været problemer med den mailadresse der er oplyst på dem både i Jagthunden og  andetsteds her på hjemmesiden. Hvis der er nogen der IKKE har modtaget en bekræftelse på deres bestilling her til hovedprøven bedes disse henvende sig igen til Faarup Skovhus  enten pr. telefon 98881145 eller pr. ny mail adresse info@faarupskovhus.dk .

Samtidig oplyses det fra standkvarteret at der er et par værelser ledige endnu, hvis nogen skulle være interesseret.

Vel mødt til hovedprøve!

Dansk Jagthunde Derby 2009

Dansk Jagthunde Derby afvikles i 2009 på Sjælland for hunde, der er tilmeldt og har betalt 1. rate.I begyndelsen af april måned modtager ejerne af disse hunde den endelige anmeldelsesblanket for betaling for 2. og sidste rate. For at være startberettiget, og for at kunne deltage i lodtrækningen til årets Derby, skal 2. rate være indbetalt senest den 1. maj.

Ved indsendelse efter anmeldelsesfristens udløb – eller ved manglende indskud – mister man retten til at starte.

Med venlig hilsen

Asger Stein

Formand for Derbyudvalget

Fine præmier til amerikansk lotteri.

Tag endelig rigelig med kontanter med til festmiddagens traditionelle lotteri! Ud over det sædvanlige gave kort fra Zentropa på  et tusind kroner er det i år lykkedes at skaffe 2 gavekort på kr. 1.000,00 og 500,00 fra Nika Jagtrejser. Hans Henning Dellgren skænker vel nok aftenens mest attraktive gevinst, en særdeles flot jagtdolk i Damaskstål, nylig lavet af ham selv. Se billedet! Der er  fodboldbilletter til kvalifikationskampen Danmark – Portugal i Parken. Der er 27 dvd’ ere med forholdsvis nye danske spillefilm. Desuden flere jagtrelaterede præmier og mange, mange andre fine præmier. DGSK udlodder også en mængde klubartikler med GS tryk, bla. tshirt, sweatshirt, veste, caps, m.m..

Og husk overskuddet går til et godt formål, nemlig Gordon Setteren…..             

                                                                                                                          

mellemrum_DGSK_minustxt

Anton Linnet 60 år!

Et af DGSK’s mangeårige medlemmer har rundet et skarpt hjørne. Anton Linnet fyldte den 12. marts 60 år. Vi sender hermed et forsinket tillykke med dagen. Jeg traf Anton første gang, den weekend han med Æblevangens Fie fik 2 x 1. AK (lørdag og søndag), det var engang i midten af 80’erne. Fie var den første Gordon Setter, jeg så på rigtig sneppejagt, en suveræn sneppehund, utrolig sikker på sine fugle.

Hele Antons liv har været præget af jagt, hunde og natur. Da Antons arbejde som vildtkonsulent i Thy indbefatter dette, er det helt naturligt. Antons foretrukne hund er som bekendt Gordon Setteren, ligeledes har Anton arbejdet med Springer Spaniel og korthåret hønsehund (Fanny og Basse).<p>
Samtidig har Antons bedre halvdel Maria Metzger, gennem årene haft en stor kennel med opdræt af korthårede gravhunde, Kennel Løvehjerte.
Man kan sige at Anton altid har haft de hunde til rådighed som kræves til de forskellige jagtformer.
Anton træffes ligeledes ofte på markprøver, hvor det er blevet til en del præmier i årenes løb. Han har også ført andres hunde på prøve med stor succes, og med store omkostninger til gravering til følge!
P.t. har Anton en ny hund på vej, Højtoftegaards Enya, som er blevet præmieret i åben klasse. På VK har Anton også været med fremme som skytte, og her er Anton suveræn med en haglbøsse. Jeg husker en situation på sneppejagt for nogle år siden. I tæt vegetation er der stand, da rejseordre er givet, flygter sneppen, Anton løber sidelæns for at få frit skud, men falder over en trærod, men før han rammer jorden med skulderen, får han afgivet skud og jo sneppen fik han. Jeg oplevede også da Anton for en 4-5 år siden skød sin første tjur for Centa i Sverige, en ubeskrivelig glæde for ham.
Ligeledes fik han for et par år siden arrangeret en Grausejagt med egne hunde, til Skotland. En uforglemmelig oplevelse i det skotske højland.
Anton, vi er mange i DGSK som håber at se dig mange år frem i aktivitet, både for DGSK på prøve, men i særdeleshed jagten med den stående hund.

På vegne af DGSK

Kristian Thomsen 

Hundens dag i Tivoli Friheden

 REPRÆSENTER DIN RACE I TIVOLI FRIHEDEN I ÅRHUS  Lørdag den 20. juni 2009 afholdes "Hundens dag" i Tivoli Friheden i Århus. Som sidste år afvikler DKK en raceparade som en del af arrangementet. Alle flinke hunde er velkomne til at gå med i paraden, men vi vil gerne sikre os, at der er en officiel repræsentant for flest mulige forskellige racer.

 Denne repræsentant vil få udleveret et skilt med racens navn til at bære om halsen (af hensyn til publikum). Hund og fører deltager i paraden, der starter kl. 13.00 og varer ca. 15-20 min., før den afslutter ved scenen.

De officielle repræsentanter modtager en gratis adgangsbillet til Tivoli Friheden.

Tilmelding foregår efter ‘først til mølle’ princippet, og eneste krav er, at din hund har en DKK stamtavle, at den ikke er øre- og halekuperet (undtaget halekuperingskrav er Vizsla, Weimeraner, Breton, Korthåret Hønsehund, Ruhåret Hønsehund), samt at den kan gå i paraden med andre hunde af begge køn.

Ca. en uge før arrangementet vil du få tilsendt din billet. Den gratis adgangsbillet gælder for 1 person med hund.

Vi håber at kunne vise rigtig mange forskellige racer til glæde for publikum, så kom og vær med.

Tilmelding til Heidi Taymyr Holm på e-mail heth@dansk-kennel-klub.dk. HUSK oplysning om hundens race, samt eget navn og adresse.