Kategoriarkiv: Nekrologer

Mindeord for Jørgen Højer

I onsdags mistede klubben et mangeårig medlem. Jørgen sov stille ind efter lang tids sygdom.
Jeg lærte Jørgen at kende engang i 1985-86, da jeg havde haft min første Gordon setter et års tid.
Jørgen blev en slags mentor for mig og lærte mig at gå med hund.
Jørgen fik sin første Gordon Setter Ginnie omkring 1984 og den fik han fra Kennel Æblevangen. Fra samme kuld fik
Niels Erik Krüger også sin første hund. Det siges, at de to hunde blev byttet om ved levering.
Jørgen mister så Ginnie og køber Åens Carlo og senere Svidjods Isadora fra Sverige som han grundlagde sin kennel Q-
Bic’s med.
Han avlede mange smukke og stort gående hunde siden hen. Han gik aldrig på kompromis med eksteiøret og han så
det som hans fornemmeste opgave, at forbedre racen. Han kunne holde lange og saglige foredrag om avl.
I det hele taget var Jørgen altid meget, meget passioneret inde for hundesporten. Han havde stærke meninger om
mange ting og han stod fast på disse. Ofte er han blevet misforstået med en god intension, fordi han var stejl og holdt
på sit.
Men han var en god dressør..ikke at den tids metoder ville vinde i dag..den gang brugte vi alle ”tysker afdækning” for
harer og godbidder var et ”no-go”. Vi er heldigvis blevet klogere….
Jørgen var en af pionerene, der fik danskere på markprøver i hele norden. Det var ikke nemt at få en hund ind i Sverige
dengang, men Jørgen fik det hele sat lidt i system og hjalp gerne andre med gode råd. Og han fik uendelig mange
venner i både Norge, Finland og Sverige.
Vi andre nød godt af træningsture og jagtture med Jørgen og Liselotte. Glemmer aldrig engang hvor Jørgen havde
nogle fugle med i bure i bilen på en tur til Sverige. I løbet af natten slap de ud af burene og oversked hele bilen mens vi
hyggede med Arnt-Bitter og kanelbüller, der blev varmet i askebæger på komfuret i hytten.
Jørgen satte altid en stor ære i at aflevere hvalpe til de rette mennesker og hjalp dem gerne videre på deres vej med
træning. Når man købte hvalp fra Kennel Q-Bic fik man altid en kontrakt så der var helt styr på, hvis der skulle ske
noget med hunden/ eller at ejeren ikke kunne have den mere.
I lang tid avlede Jørgen kuld som han altid selv beholdte en hvalp fra. Hans motto var, at hvis man ikke selv gad gå
med de hunde man avlede, så skulle man lade være med at avle. Men han var også god nok til at finde nye hjem til de
hunde som så ikke opfyldte hans krav om en smuk og god jagt og prøve hund.
Her til sidst fik kræften dog desværre bugt med ham. I første omgang fik han en masse behandlinger og var indlagt i
flere omgange. Han havde på det tidspunkt det sidste kuld, tror det var ”J” han nåede til, da han blev rigtig syg.
Denne lorte sygdom gjorde, at han trak sig fra markprøver og klubarrangementer. Og et par år var der ingen hund i
huset og bukkejagt hjemme på gården i Stenlille blev foretrukket.
Men Jørgen fik sidste år endnu en Svidjods hund fra Sverige og det blev hans sidste.
Jeg kunne fortælle mange gode historier om Jørgen, men det må blive en anden gang. Og nu vil jeg blot mindes en
stor mand med et stort hjerte på rette sted. Tak for mange goder stunder.

Mine tanker går til Liselotte, Pernille og Sara samt en hav af børnebørn.
Ære Være Jørgen.

Jørgen bisættes fra Stenlille Kirke lørdag d. 12 marts kl 11.00.
Det er Jørgen og Liselottes ønske at man i stedet for blomster, donerer pengene til Kræftens Bekæmpelse.
Dette gøres ved bankoverførsel Regnr: 3001 Konto: 0001155. Marker overførslen med Jørgen Højer

Lene Knuth

Dødsfald – DGSK æresmedlem – Grethe Strømkjær.

Efter et langt og begivenhedsrigt liv døde Grethe Strømkjær, til dels præget af sygdom de senere år, søndag den 5. juli 2015.

Grethe Strømkjær var i årtier med til at præge Gordon setteren. Sammen med sin afdøde mand Ernst Strømkjær opdrættede hun, med start helt tilbage i midten af halvtredserne, mange gode Gordon Settere under det kendte navn Kennel Øens, som Grethe senere overdrog til Ann Køj og Ásgeir Páll Júliússon.

Med Øens navnet blev det til en god del Champions, hvoraf kan nævnes Øens Carin, Øens Charlie, Øens Gorm, sidst men ikke mindst Øens Debbie, som tillige blev DKJCH.

Grethe satte ikke mindst sit præg på Gordon Setterens udvikling ved sit virke som udstillingsdommer, hvor hun talrige gange har dømt racen på DGSK, FJD og DKK udstillinger. Det er faktisk ikke mere end 6 år siden hun dømte sidst. Grethe skrev selv senere til DKK og bad sig fritaget for det ærefulde hverv, grundet et lidt skrantende helbred.

Et dommerhverv hun gennem mange år, med stor dygtighed og omhyggelighed, varetog. Det er i øvrigt heller ikke så længe siden Grethe dømte den store fællesudstilling i Norge, med over 50 hunde.

Efter en blodprop, deltog Grethe de sidste par år, desværre ikke længere i DGSK hovedprøve, men meget fornøjeligt og hyggeligt var det, når de 2 æresmedlemmer Grethe Strømkjær og afdøde Knud Pedersen var med til at bringe stemningen i top ved formandens bord, under festmiddagen.

Trods Grethes positive livsindstilling, havde hun dog absolut sine meningers mod, det kan  flere af de, hun gennem tiderne har krydset klinger med, bl.a. på generalforsamlinger, tale med om.

Vi er rigtig mange der kommer til at savne Grethes lyse og positive sind.

Æret være Grethe Strømkjærs minde

DGSK bestyrelse

6. juli 2015

Mindeord for Knud P

Min gode ven, jagtkammerat og træningskammerat Knud P, er gået bort den 24. januar 2014. Knud sov stille ind i sin datters hjem i Roskilde, fire måneder efter at han havde fået konstateret kræft i bugspytkirtlen.  

Jeg lærte Knud at kende i 1977, hvor et par fremsynede medlemmer af Gordonsetter Klubben mente, at Knud netop var den person vi manglede til at bringe ro i klubben, der dengang var delt i to lejre.

Knud blev vel nærmest headhuntet. Jeg var med til at stemme Knud ind som formand, han var i hast kort forinden blevet medlem af DGSK.

Knud var ikke den store hundemand, han havde, da han startede som formand, hverken deltaget på markprøve eller udstilling, men han var en dygtig foreningsmand der forstod at lede en klub, og at uddelegere de forskellige opgaver til dem i bestyrelsen, der havde forstand på det.

Knud forstod virkelig at samle fløjene og få skabt en god atmosfære i klubben, og jeg husker hovedprøverne som nogle hyggelige begivenheder, hvor Knud og Annie med deres festlige indslag altid fik stemningen i top.

Mit eget og Pernilles nære venskab med Knud og Lis startede for små tyve år siden, da jeg lejede jagten i Langebæk og dermed ikke var så langt fra Villa Aurora, hvor Knud havde slået sig ned sammen med Lis. Knud havde i mellemtiden været igennem en vældig omvæltning, han var blevet skilt fra Annie og var blevet gift med Lis, han havde kvittet direktør jobbet hos Køge Beton for at leve som kunstmaler, hvilket havde været hans drøm i mange år. Efter at Knud var flyttet til Villa Aurora på Møn, havde han samlet flere af de lokale landmænd i et fælles jagtlaug, hvor man skiftedes til at være vært ved den efterfølgende middag. Jeg havde selv fornøjelsen af hvert år at blive inviteret med på disse jagter.

Vi har haft rigtig mange træningsture sammen med både Asta og ikke mindst med Paw, som var den hund som kom til at stå Knuds hjerte nærmest. Det var da også med Paw, at han kom til at høste store triumfer, den største var da han vandt DGSK efterårs vinderklasse i 2010, og dermed blev udtaget til danmarksmesterskabet. Da jeg efter prøven ønskede Knud tillykke med resultatet, sagde han ”det er din skyld”. Jeg var meget beæret og sagde, at det skulle jeg skam da ikke have æren af, jo sagde han ” for du sagde til mig efter en træningstur, at hvis bare Paw var havnet hos Erik Petersen eller Niels Erik Krüger, ville han komme med til danmarksmesterskabet, og lige siden har jeg knoklet på og tænkt, jeg skal vise ham at jeg selv kan”.  Og det ku’ han jo den gamle.

Paw nyder nu sit otium hos en af Lis’s sønner.

I en årrække kom vi ofte hos hinanden, både til små hyggemiddage og også til runde fødselsdage osv. Det var en fest, når de om sommeren åbnede atelieret med en fernisering og efterfølgende haveparty – så blev der grillet pattegris, så det røg om ørerne på Knud. Det var sjovt og interessant at hilse bl.a. på kunstner vennerne og også på deres gode venner og naboer, samt selvfølgelig deres familier.

Knuds sindstilstand afspejlede sig tydeligt i hans kunst. Hvem husker ikke de glade, lyse og af og til vovede billeder fra søen på Aurora, – og der kom nogle fantastiske malerier frem efter deres tur til Færøerne, – til gengæld malede han nogle meget mørke og dystre billeder efter at Lis havde fået sin diagnose.

Når vi ser på de af Knuds billeder der pryder vore vægge, to fra søen ved Aurora og et fra Færøerne, ja så mindes vi Knud fra de gode tider, hvor alt gik godt og farverne var lyse.

 

Æret være Knuds minde.

 

Mvh

Bjarne Kleis

Tony Andersen er afgået ved døden d.24.8

Tony Andersen – er i dag den 24.8.2011 – efter længere tids sygdom – sovet ind. Tony var et mangeårigt medlem af DGSK og har haft mange fantastiske hunde og i stor grad været med til at præge udviklingen af Gordon setteren.

Tony blev 62 år. Vore tanker går til hele Tonys familie, æret være hans minde.

Bestyrelsen har bedt hans nærmeste ven, gennem mange år, Lauge Larsen om at skrive nogle mindeord, som vi senere bringer på hjemmesiden og i Jagthunden.

Lis Tårnmark er afgået ved døden 8.8.2011

Hustruen til vort æresmedlem Knud Petersen er gået bort mandag den 8.8.2011. DGSK tilslutter sig de skrevne ord af Karen Margrethe og Erik Petersen:

“Lis Tårnmark er i dag afgået ved døden 74 år gammel.

Lis kæmpede tappert, vedholdende og årelangt mod en kræftsygdom, men i dag rakte kræfterne ikke længere. Lis sov ind på hospice – men ikke alene. Knud var der, som han altid var der for Lis.

Hustruen til vort æresmedlem Knud Petersen er gået bort mandag den 8.8.2011. DGSK tilslutter sig de skrevne ord af Karen Margrethe og Erik Petersen:

“Lis Tårnmark er i dag afgået ved døden 74 år gammel.

Lis kæmpede tappert, vedholdende og årelangt mod en kræftsygdom, men i dag rakte kræfterne ikke længere. Lis sov ind på hospice – men ikke alene. Knud var der, som han altid var der for Lis.

Lis elskede hunde og havde jo sin egne favoritter fra tidligere. Det var Irske Terrier og vi husker “Tegni” – Lis´ øjesten.

Hurtigt kom Gordon setteren til at fylde meget i hendes liv, idet Lis delte sine ældre voksne år med Knud Petersen. Mangen en hovedprøve, udstilling og klubdag har de begge deltaget i. Det var tydeligt hvor meget hun også elskede de sorte!

Senest deltog Lis – trods tydelig fremskreden sygdom – på vor Hovedprøve i Saltum 2009!

Mange af os husker den glæde og omsorg de udviste for hinanden og Lis og Knud var på manges læber, når Knud om aftenen lagde Lis i seng og derefter returnerede til klub livet og det sociale samvær, som netop en hovedprøve byder på.

Lis og Knud har kendt hinanden i mange år, ja faktisk kendte de hinanden medens de begge var gift til anden siden. Senere i livet ville skæbnen det således, at de fik en snes år sammen og her blev kunster boligen “Villa Aurora” på Møn, deres et og alt – en perle af et fristed til kreativitet – malerkunst og kunst udstillinger – et godt liv på landet!

Lis fulgte levende med i Knuds bedrifter på markprøver / jagt og her blev Deres elskede Paw noget særligt.

En helt speciel stor kærlighed til netop denne hund gør, at Knud i dag, samme dag som han mistede sin elskede Lis, kunne sige …”Hvor er det godt jeg har Paw – så er jeg ikke alene” … Se det var lige præcis Lis´ ord !

Æret være Lis Tårnmarks minde!

Karen Margrethe og Erik”