Info fra DKK

HD, AD og avl – lovkrav og DKK krav(25072025)

Kære Specialklub,

Hermed følger en præcisering af reglerne vedr. HD og AD efter den nye lovgivning er trådt i kraft 1. juli 2025.Kravet til HD og AD fotografering af hunde der skal indgå i avl er defineret i BEK nr 607 af 26/05/2025 (Gældende): Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.

Liste over racer med krav finder du her: https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638840191255207757/Lister%20over%20hunderacer%20som%20er%20omfattet%20af%20krav%20om%20undersøgelse%20inden%20avl.pdf

På baggrund af røntgenundersøgelsen tildeles hunden en HD-status som følger:

  1. a) A og B: HD-fri.
  2. b) C: Mild HD.
  3. c) D: Moderat HD.
  4. d) E: Svær HD.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status C, må kun indgå i avlen, hvis de parres med hunde med en HD-status A.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status D eller E, må ikke indgå i avl.

Undersøges hunden også for AD, tildeles hunden på baggrund af røntgenundersøgelsen en AD-status fra 0 til 3. Ved status 0 er albueleddet fri for knoglenydannelser/slidgigtforandringer. Status 3 er den dårligste, hvor knoglenydannelserne omkring leddet er mere end 5 mm høje.

Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til AD grad 2 eller 3, må ikke indgå i avl.

Brug af hunde med AD grad 1 i avl

Det er tilladt at anvende to hunde med AD grad 1 i avl uanset om race har AD krav eller ikke.

På baggrund af lovgivningen har DKK besluttet, at der ikke kan registreres hvalpe efter forældredyr med HD status D og E samt AD status 2 og 3 – uanset om racen har HD/AD krav eller ikke.

Brug af hunde med HD grad C i avl

Racer med avlskrav:

I racer med krav om HD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad C kun bruges i avl med en avlspartner, der er har HD grad A.

Racer uden avlskrav:

Selv om der i en race ikke er krav om HD-fotografering før avl, er der mange opdrættere, der alligevel ønsker at få vished om deres avlsdyrs HD-eller AD-status. I racer uden krav om HD-fotografering før avl, kan en hund med HD grad A, B, C bruges i avl med en avlspartner, der er har HD grad A, B, C eller en avlspartner som ikke har status.

Du kan læse mere her: www.dkk.dk/alle-emner/sundhed-og-sygdom/hd-ad-og-ocd

Med venlig hilsen/Kind regards,
DANSK KENNEL KLUB

Signe Hjorth Jensen
Kommunikationsmedarbejder
Direkte telefon:+ 45 56 18 81 46

Opdaterede Etiske Regler for Avl ( se de etiske regler her)

I dag træder den nye danske lovgivning i kraft. Den ligger jo meget tæt op ad vores etiske regler for avl, samt vores avlskrav på en række racer, men vi har alligevel måttet lave lidt småjusteringer for at det hele går op.

Derfor finder I DKK’s Etiske Regler for Avl pr. 1.7.2025 vedhæftet denne mail.

Vi har lavet en side, hvor vi har forsøgt at samle al information om den nye lovgivning og processen op til, den finder du her: www.dkk.dk/alle-emner/opdr%C3%A6t/ny-dansk-lovgivning

Særligt vil vi gerne gøre opmærksom på nedenstående:

HD, AD og hundeopdræt – lovkrav og DKK-krav

For en række racer er der pr. 1. juli 2025 lovkrav om HD og AD status inden de kan anvendes i avl, som defineret i BEK nr. 607 af 26/05/2025 (Gældende):

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde.

  • Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status C, må kun indgå i avlen, hvis de parres med hunde med en HD-status A.
  • Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status D eller E, må ikke indgå i avl.
  • Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til AD grad 2 eller 3, må ikke indgå i avl,

For at imødekomme lovgivningens intentioner – om avl på sunde hunde – har DKK besluttet, at der ikke kan registreres hvalpe efter forældredyr med HD status D og E samt AD status 2 og 3 – uanset om racen har HD/AD krav eller ikke.

Alle ovenstående regler gælder for parringer foretaget efter 1. juli.

Her kan du se listen over hunderacer, der har lovkrav til HD- og AD-fotografering: https://foedevarestyrelsen.dk/Media/638840191255207757/Lister%20over%20hunderacer%20som%20er%20omfattet%20af%20krav%20om%20%20%20om%20dfundersøgelse

Med venlig hilsen/Kind hilsen,

DANSK KENNEL KLUB