Forfatterarkiv: Ásgeir Páll Júlíusson

DGSK’s Hovedprøve 2007

DGSK's hovedprøve 2007 afholdes den 30. – 31. marts og 1. april – ved Tuse, Holbæk.

Fredag den 30. marts   :    Markprøver UK og ÅK samt udstilling.
Lørdag den 31. marts   :    Markprøver UK og ÅK samt festmiddag.
Søndag den 1. april      :    Vinderklasse og UKK.

Standkvarter og tilmeldingsblanket offentliggøres snarest på hjemmesiden

Stemmeseddlerne er ude nu!

Der er snart valg til DKK's bestyrelse, og som medlem af DKK har du to stemmer ved valg af bestyrelsesmedlemmer. Vi opfordrer dig til, at du under alle omstændigheder stemmer på Søren Hect Petersen, og hvis du ønsker at afgive stemme nr. 2, anbefaler vi, at den tilfalder Ulf Fjeldsted Jørgensen. Læs mere om kandidaterne ved at klikke på linket nedenunder.

Præsentation af Søren Hecht Petersen

Som medlem af DKK’s bestyrelse vil jeg helt generelt arbejde for at medlemmerne får udbytte af deres medlemskab til gavn for både hund og ejer. Min indsats må dog generelt blive præget af min interesse for alle jagthunderacer og jeg vil arbejde for at fremme jagthundens sag, uanset den er stående, drivende eller den tjener andre jagtrelaterede formål.

Jeg lægger vægt på, at man gennem træning til prøver udvikler gode brugshunde uanset race og derigennem samt gennem deltagelse i udstillinger bidrager til, at vi avler på gode og sunde hunde med de gener, vi nu har behov for, alt efter hvad man vil bruge sin hund til.

Jeg er opvokset med hunde og har selv to, som både er kæle- og jagthunde på én gang. Siden mit 16 år har jeg gået på jagt og denne interesse, især jagten og de forskellige prøver med den stående hund, har givet mig utallige gode oplevelser sammen med de mange spændende mennesker, der går ind for arbejdet med hunden.

Erfaring med arbejde i en bestyrelse er opnået gennem tillidsposter inden for sejlsport og ishockey, hvor jeg blandt andet har været med i den meget vanskelige overgang fra amatør til professionel status. Ligeledes har jeg erfaring som professionelt bestyrelsesmedlem i erhvervslivet.

Men det er interessen for arbejdet med hunden, som har bragt mig ind i arbejdet som kasserer i Dansk Ruhår Klub og som medlem af DKK, foruden medlemskab af hundeudvalget i en lokal jagtforening og hundeinstruktør i DJ regi.

Oprindelig er jeg uddannet maskinarbejder, senere ingeniør og civiløkonom og efter mange år i erhvervslivet med ledelses- og rådgivningsopgaver både i den private og offentlige sektor, driver jeg i dag min egen virksomhed med opgaver i indenfor forretningsudvikling for kunder i Skandinavien samt køb og salg af virksomheder.

Med venlig hilsen

Søren Hecht Petersen


 

Jørgensen

Præsentation af Ulf Fjelsted Jørgensen  

Efter moden overvejelse – og mange opfordringer fra både enkeltpersoner og specialklubber – har jeg besluttet at genopstille til min anden valgperiode i Dansk Kennel Klubs bestyrelse, og jeg vil i den forbindelse rette en tak til demedlemmer, som medvirkede til det flotte resultat jeg opnåede for fire år siden.

Den første periode har været særdeles lærerig – på godt og ondt, og med glæder og sorger – men jeg tror og håber, at jeg har gjort en positiv forskel, og jeg føler, at jeg stadig har meget at udrette.

Da jeg i 2003 trådte ind i bestyrelsen havde jeg mere end 30 års erfaring indenfor hundesporten i ind- og udland med adskillige tillidsposter både i specialklubber og for Dansk Kennel Klub.

Min interesse har overvejende ligget indenfor opdræt og udstilling, men i den forløbne periode har jeg med stor glæde også stiftet nærmere bekendtskab med markprøver, gravprøver, brugshundearbejde og meget, meget mere, samt selvfølgelig agility og lydighed, hvor udøverne konstant imponerer mig med deres engagement og dygtighed.

Jeg blev valgt ind som repræsentant for ”øvrige racer”, men har altid stået til rådighed for alle DKK’s medlemmer uanset race og interesse. Det vil jeg selvfølgelig fortsat gøre, hvis jeg bliver genvalgt, selvom der er nogle ting, som står højt på min prioriteringsliste.

DKK’s Ungdomsafdeling

Først og fremmest vil jeg gerne gøre arbejdet med DKK’s ungdomsafdeling færdigt. Sidste år fik jeg bestyrelsens opbakning til at starte en ungdomsafdeling, og endelig er fundamentet ved at være støbt færdigt, så vi i 2007 kan få projektet på skinner. Der har allerede været stor interesse blandt DKK’s unge medlemmer, og når dette bliver læst, har DKK’s ”Juniorhandler-landshold” været til de første Nordiske Mesterskaber i Juniorhandling i Norge. Jeg håber inderligt, jeg bliver genvalgt til bestyrelsen, så ungdomsafdelingen ikke løber ud i sandet.

DKK’s Opdrættere

Jeg vil også arbejde for at lette betingelserne for DKK’s opdrættere. Jeg er fuld af beundring for DKK’s opdrættere, der stadig ofrer tid og penge på at opdrætte sunde og racetypiske hvalpe. I en tid, hvor det grå hvalpemarked florerer, skal vi passe på ikke at lægge så mange hindringer i vejen for vore opdrættere, at de giver op og overlader markedet til hundehandlere og lyssky importører. Opdrætterne er DKK’s hjørnesten, og de skal have al den støtte og opbakning, de fortjener, og hundehandlere skal bekæmpes med alle de midler, som er mulige.

Uden at give køb på kvalitet og sundhed, skal vi bestræbe os på, at alle potentielle hvalpekøbere har mulighed for at anskaffe sig en hvalp med DKK stambog.

DKK’s Verdenshundeudstilling

Dansk Kennel Klub har fået overdraget arrangementet af FCI’s Verdenshundeudstilling i 2010, og det er mit håb at blive genvalgt til bestyrelsen, så jeg med min erfaring, idérigdom og kreativitet kan bidrage til at lave en uforglemmelig udstilling. Det bliver måske DKK’s største arrangement nogensinde, og et succesfuldt forløb vil kræve samarbejde til alle sider.

Mange medlemmer har givet udtryk for, at de finder afstanden fra toppen til bunden alt for stor i DKK’s organisation. En opfattelse, jeg har prøvet at ændre efter bedste evne ved altid at være åben og imødekommende overfor henvendelser fra medlemmerne – og meget gerne med et smil.

Victor Borge har sagt: ”Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker”, så lad os dog smile lidt mere til hinanden.

Med dette ønske – og denne korte præsentation – vil jeg opfordre alle til at give mig deres stemme.

Med venlig hilsen

Ulf Fjelsted Jørgensen  


 

Hvis vi fremover skal have to repræsentanter i DKK bestyrelse, skal vi præstere en meget høj stemmeprocent inden for vore rækker ved dette valg. Derfor er det særdeles vigtigt, at alle stemmeberettigede stående jagthundefolk, afgiver deres stemme til DKK’s bestyrelsesvalg, for at sikre, at vi stadig har indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet i Dansk Kennel Klubs bestyrelse i årene fremover. 

Asger Stein
Formand for FJD’s bestyrelse.

Ny hund i Eliteavlsregistreret

På DKK's udstilling i Herning d. 4/11/2006 opnåede Nymarken's Jingo, ejer og fører: Michael Strømberg 1. præmie. 2.v i brugshundeklasse og er dermed ny hund i eliteavlsregistret. Jingo havde i forvejen 1. pr. ÅK fra Danmarks Jægerforbundspræve ved Vildbjerg d. 3/9/2006. Tillykke til ejer og ikke mindtst til opdrætter Frits Petersen.

DKK Herning, 4/11/06

Mellemklasse Hanner
Æblevangens ARKI, 1. pr. 1. vinder, CK, BHK 1, BIM

Æblevangens Arki v/ Lene og Gorm Pedersen  

Åben Klasse Hanner
Storåens Chief, 1. pr. 1. vinder

Brugshundeklasse Hanner
Q-Bic’s Hambus, 1. pr. 1. vinder
Møllen’s Fonzie, 2. pr.
Nymarken’s Jingo, 1. pr. 2. vinder

Championklasse Tæver
Q-bic's Gischa 1. pr. 1. vinder, CK, BTK 2

Mellemklasse Tæver
Æblevangens Aqua, 1. pr. 1. vinder, CK, BTK 1, BIR

Æblevangens Aqua

Æblevanges Aqua v/Christina og John Bak 

Åben Klasse Tæver
Æblevangens Adina, 1. pr. 1. vinder CK 3. vinder

Brugshundeklasse Tæver
Iglsøgården’s Taya, 2. pr.

4/11/2006 DKK Herning

 

Mellemklasse Hanner
Æblevangens ARKI, 1. pr. 1. vinder, CK, BHK 1, BIM
arki[1]

Æblevangens Arki v/ Lene og Gorm Pedersen

Åben Klasse Hanner
Storåens Chief, 1. pr. 1. vinder

Brugshundeklasse Hanner
Q-Bic’s Hambus, 1. pr. 1. vinder
Møllen’s Fonzie, 2. pr.
Nymarken’s Jingo, 1. pr. 2. vinder

Championklasse Tæver
Q-bic’s Gischa 1. pr. 1. vinder, CK, BTK 2

Mellemklasse Tæver
Æblevangens Aqua, 1. pr. 1. vinder, CK, BTK 1, BIR
aqua[1]
Æblevanges Aqua v/Christina og John Bak

Åben Klasse Tæver
Æblevangens Adina, 1. pr. 1. vinder CK 3. vinder

Brugshundeklasse Tæver
Iglsøgården’s Taya, 2. pr.

Mesterskabsprøve i Jagt med stående Engelsk Hund.

Vi har fået nedenstående reportage tilsendt fra Poul Vestervang, dommer og prøveleder på det første uofficielle DM i Jagt med Stående Engelske hunde:  

"Mandag den 16. oktober stillede 10 ekvipager, 2 fra hver race, op til årets mesterskabs-prøve i Jagt med Stående Engelsk Hund på Gjorslev Gods, Stevns.

Terrænet var venligst udlånt af jagtkonsortiet ”Råhovedskov”, der består af flere aktive markprøvefolk. Der var blevet udsat agerhøns efter gældende regler i en 54 ha. stor roemark, og det var med spænding at dommerne, Claus Søgaard Nielsen og Poul Vestervang sendte de første to ekvipager i søg kl. ca. 0930.

Det var diset vejr og absolut vindstille, da hundene blev sendt ud roerne.

Vi nåede næsten at få set alle hunde i et 10 minutters slip, før vi så de første fugle.

Desværre viste det sig, at det var svært for hundene at sætte agerhønsene i det vindstille vejr.

Pludselig trak gordonsetter Troldmarkens Diaz frem i stand – sekunder efter gjorde pointeren Astrups Siff det sammen. Flere troede, at Siff sekunderede, men både dommerne og Flemming Sørensen var klar over, at Siff havde sin egen fugl.

Karl Jensen gik frem til Diaz og beordrede avance. Diaz rejste præcist 2 agerhøns og med et flot skud sendte Karl den ene fugl død i roerne. Da skuddet lød rejste en agerhøne ret foran Siff. Flemming var klar og med et lige så flot skud, leverede han agerhønen. Hurtigt og effektivt apporterede de to hunde hver sin fugl.

Så var vi i gang.

I de næste slip var der fugle, men det kneb med at sætte dem, og de fleste blev stødt med respekt.

Breton Louis var den næste, der fik stand. Allan Rasmussen gik roligt og koncentreret frem mod Louis. Avance – og Louis rejste præcist to agerhøns. Allan fik hurtigt tømt sit gevær, men desværre var begge agerhøns uskadte. – 10 point til skytten!

I løbet af de tre slip, som hver hund fik, nåede alle at få chance til fugl. Desværre gjorde vejret, at vi ikke fik flere situationer, og resultatet af dagen blev:

DGSK   
Karl C. Jensen/Troldmarkens Diaz:  90 p
Allan Nissen, Troldmarkens Ecko:         45 p 
 IALT
135 p
   
DPK  

Flemming Sørensen/Astrups Siff :

89 p
Thomas Olsen/Chess: 47 p
IALT
136 p
   
DISK:  
Tony Andersen/Ibber 62 p
Tony Andersen/Ibber 54 p
IALT
116 p
   
DBK  
Allan Rasmussen/Stevnsåens Louis 62 p
Brian Krog/Midtvejs Tressor
54 p
IALT
116 p
   
ESK  
Jørgen Heegaard/Heegaards Q Randi
57 p
Erling Clausen/Senjas  Sjanne
52 p
IALT
109 p

 

Stort tillykke til Pointerne med det første Mesterskab og til Karl C. Jensen for det individuelle mesterskab.

Tak til Claus Søgaard, fordi du ville bruge dagen sammen med de Engelske hunde.

Tak til ”Råhovedskov” konsortiet for lån af det dejlige terræn og jagtstuen og til Linda for hjælp med morgenmad og frokost.

Tak til Mertz Jagt i Fakse for de flotte vingaver til vinderne.

 

Katrine Vestervang Riviére gik med hele dagen og tog ca. 250 fotos.

Fotos fra dagen kan ses på hjemmesiden: www.riviere-photo.dk

Jeg håber, at denne prøve vil blive en tilbagevendende afslutning på årets prøvesæsson.

 

Med venlig hilsen

Poul Vestervang"

 

Se også Allan Nissens beretning fra dagen ved et klik her  

Efterårsvinderklassen 2006, 2.heat og Matchning

Dansk Gordon Setter Klubs efterårsvinderklasse på Lolland, 29.09.2006.

 

Hermed følger referater fra 2. heat og matchning.

Til 2. heat overgår følgende fem hunde i lodtrækningsrækkefølge:

Kat. nr. 3 Pennehavens Buffas,

kat. nr. 2 Nymarkens Hopper,

kat. nr. 10 Troldmarkens Chicko,

kat nr. 4 Ronja  og

kat. nr. 5 Åens Kalle Kluivert.

Pennehavens Buffas – Nymarkens Hopper

uffas starter hårdt frem i terrænet, hvor han ikke udnytter god chance for høns, som stødes. Buffas registrerer hønsene, men fortsætter ulydigt sit søg langt ud i terrænet. Hopper når i dette korte slip ikke at anlægge et søg.

Pennehavens Buffas udgår og Nymarkens Hopper omprøves.

Troldmarkens Chicko – Ronja

Chicko går i et stort og bredt anlagt søg i god kontakt til sin fører. Han støder single høne under fuld respekt. Ronja arbejder stort og energisk.

Begge fortsætter.

 

Åens Kalle Kluivert – Nymarkens Hopper

Hopper viser et stort og velanlagt søg. Han udnytter ikke to gode chancer for fugl. Han har ligeledes to markeringer, som han selv burde udløse. Hopper har ikke præsteret fuglearbejde i 1. heat. Kluivert arbejder stort og fornuftigt. Han har en stand, som han selv udløser. Der er yderligere chance for fugl på anvist terræn. Nymarkens Hopper udgår og Åens Kalle Kluivert fortsætter.

 

Matchning:

Troldmarkens Chicko, Åens Kalle Kluivert og Ronja overgår til matchning rangeret i nævnte rækkefølge.

 

Åens Kalle Kluivert – Ronja

Begge hunde starter stort og godt. De har chance for single høne, som bringes på vingerne med fuld respekt ved opflugten. Senere udnytter Kluivert ikke enkelt høne, men viser ro ved opflugten. Ronja søger stort og fornuftigt, men er en anelse vanskelig at koble. Åens Kalle Kluivert placeres som 3. vinder.

Ronja – Troldmarkens Chicko

Chicko går stort og flot med god hensyntagen til vind og terræn. Ronja arbejder meget stort og offensivt. Hun udnytter ikke chance til fugl, som stødes med fuld respekt. Herefter lægger hun sit søg noget tilbage i terrænet. Chicko bevarer sit gode søg, og bliver herved en fortjent vinder af Dansk Gordon Setter Klubs efterårsvinderklasse. Ronja placeres som 2. vinder og Troldmarkens Chicko placeres som 1. vinder.

 

Motivering:

3. vinder Åens Kalle Kluivert, e/f Erik Petesen. En hanhund af et passende format. Han udnytter ikke flere chancer for fugl i 2. heat og matchning.

2. vinder Ronja, e/f Søren Thygesen. En tævehund af et stort format som slækker på sit søgsmønster i finaleslippet.

1. vinder TroldmarkensChicko, e/f Lorenz Clemmesen. En hanhund af et betydeligt format med et særdeles godt søgsmønster. Han har på dagen gået i fornem kontakt med sin fører.

 

Hørup i oktober 2006.

Aage Stenhøj Jørgensen

Asger Stein (ordf.)

Nordisk landskamp i Norge 7-8/10 2006

Fire medlemmer af DGSK var i dagene 7-8/10 til nordisk landskamp på Kongsvold ”Dovrefjell”  i Norge.

et danske hold bestod af Nymarkens Jingo v. Michael Strømberg, Eken v. Flemming Nielsen,
Ronja v. Søren Thygesen og Nymarkens Juno v. Henrik G. Christensen.

Fredag aftenen før landskampen blev vi alle orienteret om reglerne og pointskalaen vi ville blive bedømt efter.

Lørdag var der opråb kl. 8.00 og afgang til terrænet. Vi havde desværre ikke vejret med os. Den stod på finregn, tåge og lavtliggende skyer, som også skulle vise sig at give meget vanskelige forhold for hundene.

Det danske landshold i fjeldet, og som sagt"Vi havde desværre ikke vejret med os"

Der var ikke fugl i den første runde og det blev også hurtigt klart for os at vores hunde ikke gik stort nok og som det så pænt blev sagt ” de er alt for veldresserede ”.

Der blev først set lidt fugle efter frokost og det lykkedes først i næstsidste slip at få en fugltagning af en dreven 9 år gammel svensk hund, som dermed blev prøvens bedste hund og den øgede dermed svenskernes forspring så de også vandt landskampen.Norge blev nr. 2, Finland nr. 3 og vi blev en flot 4. vinder 😉

De tre bedste hunde

Michael overrækker pokalen for prøvens bedste hund, skænket af DGSK. På billedet ses hundeførerne for de tre bedste hunde

Søndag var der lagt op til jagt / træning i fjeldet. Det blev kun til træning for man havde ikke kunnet opnå tilladelse til at fælde fugl. Søren og Henrik fik en meget flot dag i fjeldet med høj sol mange ryper og flere gode situationer, med et par hunde som havde vænnet sig til terrænet og som gik meget større end dagen før.

Vi fik også krydret dagens oplevelser med at se elge og sidst på dagen kom en ung kongeørn svævende over os. Flemming og Michael tog videre søndag morgen for at gå på jagt i den følgende uge.

En stor tak til vores Norske værter for et flot arrangement og en stor oplevelse.

Konklusion: Hvis vi fra DK skal kunne gøre os gældende på fjeldprøver er det nødvendigt at have mindst et par træningsdage inden prøven, så hundene kan vænne sig til terrænet og de stort vider. For kommende deltagere i landskampen vil vi opfordre til at man tager på jagt inden prøven, hvis ikke der kommer en indbydelse med mulighed for træning inden landskampen.

Henrik Gejl Christensen

Tanker og indtryk fra det netop overstående “DM ” i Hubertus

Den 16. oktober mødte 10 velforberedte ekvipager op for at dyste om Mesterskabet i Sankt Hubertus ved Klippinge på Sjælland. 2 ekvipager fra hver af de engelske racer mødte frem kl. 9:00 på Gjorslev Gods, hvor Poul Vestervang og alle hans hjælpere havde dækket op til morgenmad. Efter morgenmaden og en kort parole drog vi i felten.

Prøvelederen Poul og nu også dommer kaldte ekvipagerne frem 2 og 2 ad gangen og efter en kort orientering fra dommeren blev de forskellige ekvipager ”sluppet løs” i de 54 hektar sukkerroer.

Det skal siges at vejret var rigtigt godt – næsten for godt, for der rørte sig ikke en vind og flere gange kunne man se på hundene, at de bestemt ikke mente, at vinden kom fra det hjørne, som vi andre troede. Efter at de første 4 par have været ude skulle ekvipagerne Gordon Setter Troldmarkens Dias v/Karl Jensen og Pointer Astrups Siff o v/Flemming Sørensen ud for at dyste om point til Mesterskabet. Efter nogle minutter hvor begge hunde og førerne udnyttede vind og terræn godt ( rent medvind søg ) opnår Dias stand og Siff sekunderer spontant på lang afstand. Karl og Dias for lov at afvikle, men lige inden det sker, melder Flemming, at Siff har en selvstændig stand. Herefter for Karl lov at afvikle situationen. Dias avancerer villigt og udpeger præcis 2 agerhøns, hvoraf Karl fælder den ene med et skud. Dias laver herefter en perfekt apportering på den dødskudte fugl. Nu er det, at vi her i Sønderjylland, der kender lidt til Karls skydning, vælger at holde lav profil. Samtidig med at Karl afgiver skud, letter der ret foran Siff en enlig agerhøne, som Flemming fælder flot med et skud.

Efter dette var alle vi konkurrenter sat noget under pres, og vi skulle nu alle ud for at finde en fugl helst 2 for at kunne slå disse 2 ekvipager. Vel at mærke første at finde 2 fugle, og derefter også fælde dem.

Dette lykkedes ikke selv om Allan Rasmussen brugte 2 skud over sin Breton for at sætte fart i en agerhøne.

Da alle ekvipager var blevet afprøvet 3 gange af ca 10 min varighed pr gang, stod det klart for alle at Karl og Flemming stod rigtigt stærk til at vinde.

Da dommeren have sundet sig lidt, efter den store tur i marken skulle spændingen udløses, og pludselig stod det klart, at det første uofficielle Mesterskab for Engelske racer var blevet vundet af Gordon Setter Troldmarkens Dias og fører Karl Jensen med maksimum point på 90 og en skudt fugl. Ligeledes stod det klart, at det var med den mindste mulige margen, da Pointeren Astrup Siff og Flemming Sørensen fik 89 point.

 Karl og Dias

1 vinder på Mesterskabs prøven i Hubertus blev  Troldmarkens Diaz og Karl Jensen

2 vinder  blev Astrups Siff og Flemming Sørensen.

 

Hold konkurrencen blev vundet af pointerne med 1 points forskel til Gordon setterne

Tillykke til ekvipagerne fra Pointer klubben med denne sejer

1 vinder i hold konkurrencen

Flemming/ Siff 89 point

Thomas /  Chess 47 point

 

2 vinder i hold konkurrence

Karl/ Diaz    90 point

Allan/ Echo  45 point

Det vi andre fik ud af dagen var, at vi igen fik bekræftet at denne prøveform for er kommet for at blive og at der i fremtiden vil kunne sælges mange engelske hunde på denne konto hvis vi forstår at markedsføre prøven rigtigt.

 

En stor tak skal hermed også overbringes til Dommeren Poul Vestervang og alle hans hjælpere.

Også en stor tak til alle de andre hundeførere og på dagen konkurrenter for en dejlig dag.

 

Lige et ord her til sidst fra en som fik lov at køre hjem med DM i Hubertus vinderen til Sønderjylland.

Ja man kan sige meget om Karl. Han har mange titler: Far til 4, Prøveleder, instruktør, flåde ejer (Har flere biler), ejendoms spekulat, kennel indehaver, slagter, elektriker etc. Når for nu at få holdt så må titlen frem over være Megas Carlos ( Karl den store )

Tillykke mæet do Karl

Allan Nissen

 Læs også Poul Vestervangs reportage fra prøven ved et klik her

 

 

 

 

 

Danmarksmesterskabet i Hubertus d. 16/10/2006

Det blev Gordon Setter Troldmarkens Dias og Karl Jensen som  vandt det første Danmarksmesterskab i Hubertus for Engelske racer. Prøven blev afviklet på Gjorslev Gods på Stevns d. 16/10/2006 med deltagelse af to ekvipager fra hver af de fem engelske klubber. Yderligere reportage mm. følger snarest. DGSK ønsker Karl og Dias hjertelig tillykke med denne store præstation.