Storåens Boch v/Steen Nielsen 2. pr. ÅK
Storåens Boch v/Steen Nielsen 2. pr. ÅK
Q-Bic´s Isi SL
Nymarken´s Jo-Jo 2. pr.
Storåens Chief 2. pr.
Møllen´s Fonzie 1. pr. 3. vinder CK
Æblevangen Arki 1. pr. 1. vinder CK, Certifikat, Cacib, Bim
Åens XL. Paw 1. pr. 2. vinder CK
Æblevangen Alaia 2. pr.
Æblevangen Adina 2. pr.
Æblevangen Aqua 1. pr. 1.vinder CK, Cacib, BIR
Året 2006 startede med vanskelige træningsforhold vejrmæssigt, mere end normalt, sne og megen frost, gjorde det svært for hundene at finde fugl, mange hunde fik sårede poter, og måtte derved holde ufrivillige pauser.
De dårlige forhold gjorde at to prøver i det nord og midtjyske måtte flyttes til midten af april.
Oven i det dårlige vejr holdt den farlige fugleinfluenza sit indtog i Danmark, og markprøver i det nord og sydsjællandske, samt Bornholm blev aflyst.
I skrivende stund (slut marts 06) er der heldigvis ikke sket person-dødsfald i Danmark, men vi er naturligvis meget bekymrede for udviklingen i epedemien, som i værste fald også kan ramme hele hundesporten gennem en længere periode.
Som noget positivt ser det dog ud til at vi får lov at sætte fugle ud stadigvæk, på en temaaften, i marts, omkring udsætning og pleje af agerhøns, blev det oplyst at det ser ud til at alle parter kan blive enige om udsætning af en fugl pr. hektar jagtareal, man råder over. Enten agerhøns, fasaner, eller en blanding.
De hårde odds til trods ser det dog ud at forårsprøverne er forløbet positivt for den danske Gordon Setter, specielt i UK, hvor det ser ud til at en ny generation meget lovende Gordon Settere er på vej.
Der har den 12.marts været afholdt en skovprøve i Nordjylland i Skagen Klitplantage, på initiativ af Ingemann Albrechtsen. Prøven blev vundet af Lyngmosegårds Dodo ved ejer, opdrætter og fører Kristian Thomsen.
Det er meningen at skovprøven bliver testet grundigt af i de kommende år, for derefter at vurdere om der er basis for at prøveformen kan anerkendes.
Hovedprøven – 31.marts til 2.april 2006. Hovedprøven blev afviklet i Sønderjylland – ved Kliplev og blev, præmieringsmæssigt, vel nok den bedste hovedprøve nogensinde. Som Jan Espersen skrev i sin artikel ” Herlige terræner og masser af fugle gjorde prøven til en stor oplevelse for de fleste ”.
Ud af 85 startende hunde fredag og lørdag i kvalitetsklasserne opnåede de 42 præmieringer. En præmieringsprocent på lige knap 50, en rekord der bliver svær at leve op til fremover, men vi må gøre vort bedste.
Prøvens bedste hund i UK blev Storåens Cash, opdrætter Flemming Østergård, ejer og fører Poul Erik Dahl. Storåens Cash vandt tilmed UKK om søndagen.
Bedste ÅK hund blev Troldmarkens Ea, opdrætter Kristian Frøkjær, ejer Hildor Knudsen og Majbrit Thomsen, fører Majbrit Thomsen, som tilmed vandt DGSK nye stilpokal.
Vinderklassen blev vundet af Nymarkens Gambler, opdrætter Frits Friberg, ejer og fører Ulrik Stadelhofer.
På fredagens udstilling opnåede Troldmarkens Dacapo, opdrætter Kristian Frøkjær, ejer og handler Hans Henning Dellgren BIR og blev dermed Dansk Udstillingschampion.
Q-Bics Gischa, opdrætter Jørgen Højer, ejer Allan Diderichsen, handler Jørgen Højer, opnåede BIM og opnåede ligeledes titlen Dansk Udstillingschampion, idet hun på markprøve om lørdagen opnåede 1. ÅK.
DGSK vil gerne rette en speciel tak til alle de folk, med prøveleder Allan Nissen i spidsen, der udførte et kæmpearbejde i forbindelse med hovedprøven. Høj kvalitet på maden, servicen, underholdningen og den generelle tilrettelæggelse af prøven. I Kliplev vil vi ”møj gern” afholde hovedprøve igen engang i fremtiden.
På Mesterskabsprøven var der repræsenteret 5 Gordon Settere – i sig selv et godt resultat – men desværre opnåede vi ingen placeringer.
På FJD udstillingen den 11. juni i Vissenbjerg opnåede følgende hunde:
Q-Bics Hambus v/Jørgen Højer 1pr 1v CK Cert BIR.
Æblevangens Aqua v/Christina og John Bak, 1pr 1v SL CK BIM.
I år deltog 13 hunde mod 8 året før, dette kan vi dog takke Kennel Æblevangen for idet de havde formået at få et helt hold af hvalpekøbere til at stille op til bedømmelse.
Sædvanen tro afholdt vi vore hyggelige apporteringsprøver, i juni måned, både i Jylland og på Sjælland.
De sædvanlige klubdage, med Karl Jensen som initiativtager, afholdtes den 5-6. august ved Radarstationen i Sønderjylland.
Bestyrelsen finder klubdagene særdeles vigtige, ikke mindst i bestræbelserne på at ”sluse” nye Gordon Setter ejere ind i klubben på en særdeles social måde, men også øvrige medlemmer burde unde sig den fornøjelse det er at deltage.
Der bliver normalvis afholdt Aut. Apportprøve, udvidet apportering, samt udstilling. Desværre måtte vi aflyse udstillingen idet der var for få hunde tilmeldt.
DGSK Forderby afholdtes den 26. August, på dejlige stubmarker ved Bramming. Lorenz Clemmesen var prøveleder og havde planlagt dagen på bedste vis. Han havde sågar planlagt at vinde vort Forderby, vinderen blev nemlig Nørre Løgums Beckham, opdrætter Karl Jensen, ejer og fører Lorenz Clemmesen.
På Dansk Jagthundederby, den 16. og 17. september, var der 4 Gordon Settere med på 2. dagen. En formåede på dagen at gøre sig gældende til en placering, nemlig Zettertjärns Shadow, opdrætter Kristina Edh, Sverige, ejer og fører Anders Andersson, som opnåede den fornemme placering 5. Vinder. En fornem præstation.
Mandag den 18. september afholdt DGSK sin første Hubertus prøve på gården ”Tornvig” ved Brande. En prøveform hvor førerne selv skyder over sin hund. Alle deltagere havde en rigtig god og spændende dag og ingen tvivl om at det er en prøveform vi vil fortsætte med fremover. Vinderen af denne første prøve blev ekvipagen Troldmarkens Echo / Allan Nissen, som modtog DGSK nye Hubertus Stage. Nr. 2 blev ekvipagen Troldmarkens Diaz / Karl Jensen.
Begge ekvipagerne var dermed kvalificeret til den nye fælles Mesterskabsprøve som blev afholdt på Gjorslev Gods på Stevns den 16. Oktober. Prøven som også betegnes som det første ”uofficielle Danmarksmesterskab i Hubertus” blev for Gordon Setteren en ubetinget succes, idet ekvipagen Troldmarkens Diaz / Karl Jensen vandt prøven.
I Brugsklasserne opnåede 2 hunde 1. Præmie, nemlig Storåens Cap, opdrætter Flemming Østergård, ejer og fører Jan Nielsen og Nymarkens Hopper, opdrætter Frits Friberg, ejer og fører Lauge Larsen.
DGSK Vinderklasse blev afholdt, i kæmpestore roemarker, på Lolland ved Sæddinggård den 29. september.
Fugletilgangen var okay, men det blev en dag hvor enten hundene ikke magtede fuglene eller lavede for grove fejl.
1. Vinder blev Troldmarkens Chicko, opdrætter Kristian Frøkjær, ejer og fører Lorenz Clemmesen. Da Åens Kalle Kluivert, opdrætter, ejer og fører Erik Petersen blev 3. Vinder opnåede han titlen ”Dansk Jagtchampion”.
De øvrige Vinderklasser blev for vores race lidt skuffende, idet vi ingen placeringer opnåede og dermed heller ikke deltog på Årets DM på Fyn.
Et nyt tiltag var ”Nordisk landskamp”, som blev afholdt på Dovrefjell i Norge, med deltagelse af Norge, Sverige, Finland og Danmark. For vore deltagere som i år var, Søren Thygesen, Flemming Nielsen, Henrik Gejl og Michael Strømberg var prøven og omgivelserne en stor oplevelse. Vore hunde gik dog i det barske og storslåede terræn ikke nok til makronerne. Vi må nok indse at det kræver en ”træningslejr” inden vi kan gøre os gældende sådan en dag, men vi kommer stærkt tilbage. Landskampen blev fornemt vundet af Sverige.
Det er tanken at prøven afholdes på skift hvert år, næste år i Sverige, som i øvrigt fejrer 100 Års jubilæum over hele 4 dage spændende prøvedage fra den 20. til 23. september 2007.
Landskampen mod Tyskland blev desværre aflyst i år, men Tyskland inviterer igen her i 2007.
Følgende har fået tildelt årspokaler i 2006:
Årets unge Gordon Setter (68 point), DGSK Tallerken, samt Stenmarkens Pointpokal:
Nørre Løgums Beckham, opdrætter Karl Jensen, ejer og fører Lorenz Clemmesen.
Årets Gordon Setter: Ikke uddelt i år, da vi ingen pointopgørelser har modtaget.
Årets Opdrætterpris: Kennel Nymarken (54 point) ved Frits Friberg, med 54 point.
Årets Udstillingshund: Æblevangens Aqua (54 point), opdrætter, ejer og fører, Christina og John Bak.
Bronzehunden samt Holmbompokalen: Zettertjärns Shadow, 5. Vinder Dansk Jagthundederby, opdrætter Kristina Edh, ejer og fører Anders Andersson.
Der har gennem året været et godt og konstruktivt samarbejde i bestyrelsen og vi vil gerne benytte lejligheden til hjerteligt at takke alle, der aktivt har arbejdet for Dansk Gordon Setter Klub, uden den hjælp kunne vi ikke drive klubben.
En speciel tak dog til Bente Friberg, som også i år har ydet en fremragende indsats for vores årbog.
Lad os udbringe et trefoldigt hurra for DGSK – DGSK længe leve!
På vegne af DGSK bestyrelse.
Formand Anton Dahl
Vi har hermed fornøjelsen af at offentliggøre vinderne af DGSK årspokaler, som følger:

Nørre Løgums Beckham
Opdrætter Karl Jensen, ejer og fører Lorenz Clemmesen.

Kennel Nymarken ved Frits Friberg.

Æblevangens Aqua
Opdrætter, ejer og fører, Christina og John Bak.

Zettertjärns Shadow, 5. Vinder Dansk Jagthundederby
Opdrætter Kristina Edh, ejer og fører Anders Andersson.
Årets Gordon Setter uddeles ikke i år, da vi ingen pointopgørelser har modtaget.
DGSK ønsker alle vinderne hjerteligt tillykke med de flotte titler.
DGSK’s Hovedprøve afholdes i år på Sjælland på de kendte terræner ved Holbæk, Kundby, Tuse, Lammefjorden mm. under kyndig terrænledelse af Hans Kurt Kaas Hansen med følge.
Standkvarter: Hotel Hørby Færgekro, Strandvejen 1, Hørby, 4300 Holbæk, tlf. 59 46 01 31
Hotel Hørby Færgekro har hjemmeside på adressen: www.hoerby-faergekro.dk
Der findes der udførlige oplysninger om stedet.
Bemærk: Respekter venligst at hunde må ikke komme indenfor på Hotel Hørby Færgekro.
Nedenunder følger prøvens program.
Som dommere er inviteret: Søren Stærkær, Kristian Thomsen, Niels Erik Krüger
Mødested: Hotel Hørby Færgekro, Strandvejen 1, Hørby, 4300 Holbæk Morgenmad og madpakke kan købes på Færgekroen, ved bestilling og betaling til denne senest d. 15/3/2007 (se bestillingsskema andetsteds på hjemmesiden – eller i Jagthunden feb. nr.)
Mødetid/indskrivning fra kl.:07:30.
Derefter opråb og afgang til terræn.
Frokost i terrænet.
Markprøven afsluttes ca. kl. 15.00.
Afholdes på Tuse Næs. Stedet er ikke fastlagt endnu – oplyses så snart det er muligt.
Dommer: Grethe Strømkjær
Ringsekretær: Liselotte Højer
Der kan tilmeldes i alle klasser på DJU´s anmeldelsesblanketter
Dagens ret inkl. Kaffe og kage: kr.:125,00.
”Ikke spisende” kan købe kaffe og kage til generalforsamlingen til kr. 25,00
Se indkaldelse og dagsorden her
Som dommere er inviteret: Søren Stærkær, Kristian Thomsen, Valdemar Larsen, Asger Stein
Mødested: Hotel Hørby Færgekro, Strandvejen 1, Hørby, 4300 Holbæk
Morgenmad /indskrivning 8:00 – 8:30
Morgenmad og madpakke kan købes på Færgekroen, ved bestilling til denne senest d. 15/3/2007 (se bestillingsskema her)
Derefter opråb og afgang til terræn. Frokost i terrænet.
To retters menu til kr. 160,00. Drikkevarer købes på stedet til rimelige priser.
Under festmiddagen vil der være kritik samt præmieoverrækkelse af præmierede hunde – desuden finder uddeling af årspokaler sted. Efter middagen vil der være lodtrækning til vinderklassen samt UKK.
kl. 09:00 Ungdoms konkurrenceklasse og Vinderklasse.
Som dommere er inviteret:
VK Søren Stærkær (ordf.) og Asger Stein
UKK: Valdemar Larsen
Startberettiget til UKK er unge Gordon Settere der har opnået 1. UK mellem denne og sidste års hovedprøve. Hunde der har overskredet 24 mdr. på prøvedagen, kan deltage i UKK, såfremt de har været startberettiget i ungdomsklasse indeværende forår!
Tilmelding til UKK kan fortages pr. tlf. til prøvelederen.
Tilmelding til udstilling og markprøver, UKK og VK skal sendes til:
Ásgeir Páll Júlíusson
Øvej 17 , Allindemagle Ø
4100 Ringsted
tlf: 5760 1912
email: apj@sterna.dk
Sidste frist for tilmelding og betaling er den torsdag d. 15.03.2007 med posten.
Efteranmeldelse af hunde der kvalificerer sig til UKK eller VK efter anmeldelsesfristen modtages gerne – med lykkeønskninger og glæde!
Anmeldelsesgebyr til alle klasser på markprøve er kr.: 300,00.
Gebyr alle klasser på udstilling er kr.:290,00 (2. og 3. hund med samme ejer 255/215,-)
Betaling kan overføres til bankkonto. I så fald: Husk at identificere betalingen!
Kontooplysninger: Reg. nr: 2263 Kontonr.: 8895 937 046
Ved tilmelding skal DJU's seneste anerkendte anmeldelsesblanket anvendes. Anmeldelsesblanket kan findes i Jagthunden samt på FJD's hjemmeside. Den kan også downloades ved et klik her
Bestilling af overnatning og fortæring sker ved at udfylde nedenstående skema.
Skemaet sammen med betaling sendes direkte til Hotel Hørby Færgekro. Bestillingen er først gældende ved betaling.
Torsdag d. 15/03/2007 er absolut deadline for bestilling af overnatning og fortæring på Hørby Færgekro.
Og husk; ingen hunde på værelserne…!
På DGSK's vegne
Vel mødt til hovedprøve ved Holbæk 2007!
Ásgeir Páll Júlíusson
Prøveleder
Undertegnede:
| Navn | |
| Adresse | |
| Postnr. + By | |
| Telefonnr. | |
| email: |
bestiller hermed følgende:
| Forplejning og overnatning |
Antal |
Pris |
| FREDAG | ||
| Madpakke (kr. 40) | ||
| Fællesspisning inkl kaffe og kage (kr. 125) | ||
| Kaffe og kage til generalforsamlingen (kr. 25) | ||
| LØRDAG | ||
| Morgenmad (kr. 55) (Morgenmad er inkl. i overatning på Færgekroen) |
||
| Madpakke (kr. 40) | ||
| Festmiddag (kr. 160) | ||
| SØNDAG | ||
| Morgenmad (kr. 55) (Morgenmad er inkl. i overatning på Færgekroen) |
||
| Madpakke (kr. 40) | ||
| OVERNATNING pr. person i dobbeltværelse |
||
| Fredag til Lørdag (kr. 300) | ||
| Lørdag til Søndag (kr. 300) | ||
|
PRIS IALT |
Det samlede beløb kr:
__ Vedlægges i check.
__ Er indsat på bankkonto nr. Reg. Nr: 0520 Konto nr. 0000 12 25 87 (Husk at identificere betalingen)
Hermed indkaldes til generalforsamling 2007 i Dansk Gordon Setter Klub.
Generalforsamlingen afholdes fredag d. 30/3/2007 kl. 20:00 og finder sted på Hotel Hørby Færgekro, Strandvejen 1, Hørby, 4300 Holbæk
Dagsorden i følge vedtægterne:
1.Valg af dirigent
2.Valg af referent
3.Valg af 2 stemmetællere
4.Bestyrelsens beretning, ved formanden, til godkendelse
(Beretningen kan ses ved at klikke her)
5.Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
(regnskabet kan ses ved at klikke her)
6.Fremlæggelse af budget
7.Behandling af indkomne forslag
8. Valg til bestyrelse og suppleanter.
På valg er:
Anton Dahl
Poul Erik Dahl
Lorenz Clemmesen
Niels Erik Krüger
Alle modtager genvalg
Suppleanter på valg:
Carsten Sørensen (Sjælland)
Karl Christian Jensen (Fyn)
Begge modtager genvalg
Der skal vælges suppleant for Jylland. Bestyrelsen foreslår Michael Strømberg.
9. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant
Som revisorer er Linda Clemmesen og Robert Poulsen valgt i 2006.
Som revisorsuppleant er Bent Simonsen valgt i 2006.
10. Eventuelt.
Bestyrelsen ønsker på opfordring fra FJD, herunder en tilkendegivelse / diskussion fra medlemmernes side omkring stillingtagen til FCI regler indenfor markprøve.
Forslag til kandidater til bestyrelsen skal være klubbens formand eller sekretær i hænde skriftligt senest 2 uger før generalforsamlingen.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være klubbens formand eller sekretær i hænde skriftligt senest 3 uger før generalforsamlingen.
På bestyrelsen vegne
Sekretær Lauge S. Larsen
Hvordan hjælper vi Agerhønsene?
FJD inviterer til tema aften om agerhøns i Ringsted, med vægt lagt på forbedring af levevilkårene for de vilde agerhøns.
Mødet finder sted tirsdag den 6. marts 2007 kl. 19:30 i Anlægspavilionen, Ringsted.
Til temaaftenen er inviteret:
Ole Noe fra Kalø, der fortæller og terrænforbedring og udnyttelse af brakmarkerne til vildtagre.
Michael Sanner og frue, der har stor erfaring med udsætning og pasning af agerhøns ”på den naturlige måde”.
Der vil være opstillet eksempler på udsætningsvolierer til par med kyllinger, diverse foderautomater m.v.
Prisen for arrangementet er 50,- kr., incl. kaffe/te og kringle.
Sæt allerede nu x i kalenderen og vær med til forbedre vores eneste ”urfugls” levevilkår, til glæde for alle.
Tilmelding til Poul Vestervang, tlf 56266651.
Desuden indbyder FJD til temaaften i Aulum.
På årsdagen for det succesrige arrangement om agerhønseudsætning afholder vi et nyt samme tid, samme sted, altså onsdag d. 21. marts 2007 kl. 19.30 i Aulum Fritidscenter.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe de vilde agerhøns og de fugle, vi med succes har sat ud, så de får bedst mulige ynglebetingelser?
Oplæg ved:
Egon Østergaard (næstformand i DOF)
Ole Noe (DJ,s Jagt- og faunaafdeling)
Poul Rasmussen (mangeårig terrænleder i det nordjyske)
Ud over dette vil der blive mulighed for at udveksle erfaringer om udsætninger 2006. Pris 50 kr. for traktement med snitter, kaffe og småkager.
Tilmelding til:
Erling Clausen, telf.: 75 17 36 05, e-mail: minna@pejsegaarden.dk
Jan Nielsen, telf. 97 47 37 87, email: jkkn@email.dk
Flemming Østergaard, telf.: 97 47 24 93, email: mail@storaaens.dk
Sæt allerede nu X I kalenderen og vær med til en forhåbentlig bragende god aften.
photo:http://www.biopix.com
Så rykker sønderjyderne igen!
Lørdag den 27 januar kl. 10 start marktræning…og de næste 4 lørdage
Lørdag den 24 februar kl. 8 til Dauer er der markprøve
1. Weekend i marts start fordressur…. og frem til 12 maj
DJ`s markprøve skærtorsdag den 5 april….max 80 hunde engelske og kontinentale
DJ`s markprøve torsdag den 12 april…. max 12 hunde og kun engelske….
Lørdag den 14 april start apporttræning…..
Tilmelding til ovenstående sendes til: Karl Jensen, Sognegade 29, 6240 Løgumkloster, tlf.: 74 74 50 31 email: sognegade27@mail.tele.dk
Endvidere er der lokal markprøve i Klovtft d.3.3.07. Arrangør er Jagthundesportsforeningen-Sønderjylland.(Terrænet er det velkendte fra Hovedprøven 2006)
Tilmelding i UK, ÅK og VK til Linda Clemmesen 2226 1964 eller 7464 3866
Vintermøde Jylland afholdes i samarbejde mellem Engelsksetterklub Danmark og DGSK d. 24.1.2007 Mødet finder sted på Fjelsted Skov Kro – Store Landevej 92, 5592 Ejby.
Mødet starter kl. 19:30 og aftenens program er som følger:
1. Kl. 19:30 Velkommen – orientering om aftenens forløb.
2. Kl. 19:40 Succes på markprøve i Norge – Kristian Thomsen, Jerup,
fortæller og svarer efterfølgende gerne på spørgsmål. Højfjeldsprøve – Skovprøve – Lavlandsprøve. Hvordan forbereder man sig bedst til de forskellige prøver. Hvad er de vigtigste dommerregler i Norge – UK – ÅK – VK. Hvad skal man huske inden man melder til prøven.
3. Kl. 20:40 Kaffe/ryge pause.
4. Kl. 21:00 Nyt Fra ESK. Hovedprøve 23,24 Og 25. marts 07 Norsk Engelsk Setter Klubs 100 års jubilæum
5. Kl. 21:20 Nyt fra DGSK Årets hunde. Hvalpeformidling – annoncering på NGK hjemmeside. Hovedprøve ved Tuse – 30,31 marts og 1.april 2007. Prøveaktiviteter i ind og udland gennem året 2007.
6. Kl. 21:40 Eventuelt.
7. Kl. 22:30 Afslutning.
De fem engelske klubber er på Sjælland gået sammen om at afholde et vintermøde den 18. januar kl 19:30. Mødet afholdes i DKK's lokaler i Solrød. Programmet indeholder et foredrag ved Liselotte Christensen adfærdskonsulent hos DKK
Nærmere information om mødet følger her:
De 5 engelske specialklubber (ESK, DPK, DISK, DGSK og DBK) afholder fælles vintermøde hos: Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, 2680 Solrød Strand
torsdag den 18. januar 2007 kl. 19.30
Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen – kendt fra bl.a. TV – er foredragsholder over temaerne:
Vel mødt!