Mesterskabsprøve i Jagt med stående Engelsk Hund.

Vi har fået nedenstående reportage tilsendt fra Poul Vestervang, dommer og prøveleder på det første uofficielle DM i Jagt med Stående Engelske hunde:  

"Mandag den 16. oktober stillede 10 ekvipager, 2 fra hver race, op til årets mesterskabs-prøve i Jagt med Stående Engelsk Hund på Gjorslev Gods, Stevns.

Terrænet var venligst udlånt af jagtkonsortiet ”Råhovedskov”, der består af flere aktive markprøvefolk. Der var blevet udsat agerhøns efter gældende regler i en 54 ha. stor roemark, og det var med spænding at dommerne, Claus Søgaard Nielsen og Poul Vestervang sendte de første to ekvipager i søg kl. ca. 0930.

Det var diset vejr og absolut vindstille, da hundene blev sendt ud roerne.

Vi nåede næsten at få set alle hunde i et 10 minutters slip, før vi så de første fugle.

Desværre viste det sig, at det var svært for hundene at sætte agerhønsene i det vindstille vejr.

Pludselig trak gordonsetter Troldmarkens Diaz frem i stand – sekunder efter gjorde pointeren Astrups Siff det sammen. Flere troede, at Siff sekunderede, men både dommerne og Flemming Sørensen var klar over, at Siff havde sin egen fugl.

Karl Jensen gik frem til Diaz og beordrede avance. Diaz rejste præcist 2 agerhøns og med et flot skud sendte Karl den ene fugl død i roerne. Da skuddet lød rejste en agerhøne ret foran Siff. Flemming var klar og med et lige så flot skud, leverede han agerhønen. Hurtigt og effektivt apporterede de to hunde hver sin fugl.

Så var vi i gang.

I de næste slip var der fugle, men det kneb med at sætte dem, og de fleste blev stødt med respekt.

Breton Louis var den næste, der fik stand. Allan Rasmussen gik roligt og koncentreret frem mod Louis. Avance – og Louis rejste præcist to agerhøns. Allan fik hurtigt tømt sit gevær, men desværre var begge agerhøns uskadte. – 10 point til skytten!

I løbet af de tre slip, som hver hund fik, nåede alle at få chance til fugl. Desværre gjorde vejret, at vi ikke fik flere situationer, og resultatet af dagen blev:

DGSK   
Karl C. Jensen/Troldmarkens Diaz:  90 p
Allan Nissen, Troldmarkens Ecko:         45 p 
 IALT
135 p
   
DPK  

Flemming Sørensen/Astrups Siff :

89 p
Thomas Olsen/Chess: 47 p
IALT
136 p
   
DISK:  
Tony Andersen/Ibber 62 p
Tony Andersen/Ibber 54 p
IALT
116 p
   
DBK  
Allan Rasmussen/Stevnsåens Louis 62 p
Brian Krog/Midtvejs Tressor
54 p
IALT
116 p
   
ESK  
Jørgen Heegaard/Heegaards Q Randi
57 p
Erling Clausen/Senjas  Sjanne
52 p
IALT
109 p

 

Stort tillykke til Pointerne med det første Mesterskab og til Karl C. Jensen for det individuelle mesterskab.

Tak til Claus Søgaard, fordi du ville bruge dagen sammen med de Engelske hunde.

Tak til ”Råhovedskov” konsortiet for lån af det dejlige terræn og jagtstuen og til Linda for hjælp med morgenmad og frokost.

Tak til Mertz Jagt i Fakse for de flotte vingaver til vinderne.

 

Katrine Vestervang Riviére gik med hele dagen og tog ca. 250 fotos.

Fotos fra dagen kan ses på hjemmesiden: www.riviere-photo.dk

Jeg håber, at denne prøve vil blive en tilbagevendende afslutning på årets prøvesæsson.

 

Med venlig hilsen

Poul Vestervang"

 

Se også Allan Nissens beretning fra dagen ved et klik her