Den 16. oktober mødte 10 velforberedte ekvipager op for at dyste om Mesterskabet i Sankt Hubertus ved Klippinge på Sjælland. 2 ekvipager fra hver af de engelske racer mødte frem kl. 9:00 på Gjorslev Gods, hvor Poul Vestervang og alle hans hjælpere havde dækket op til morgenmad. Efter morgenmaden og en kort parole drog vi i felten.
Prøvelederen Poul og nu også dommer kaldte ekvipagerne frem 2 og 2 ad gangen og efter en kort orientering fra dommeren blev de forskellige ekvipager ”sluppet løs” i de 54 hektar sukkerroer.
Det skal siges at vejret var rigtigt godt – næsten for godt, for der rørte sig ikke en vind og flere gange kunne man se på hundene, at de bestemt ikke mente, at vinden kom fra det hjørne, som vi andre troede. Efter at de første 4 par have været ude skulle ekvipagerne Gordon Setter Troldmarkens Dias v/Karl Jensen og Pointer Astrups Siff o v/Flemming Sørensen ud for at dyste om point til Mesterskabet. Efter nogle minutter hvor begge hunde og førerne udnyttede vind og terræn godt ( rent medvind søg ) opnår Dias stand og Siff sekunderer spontant på lang afstand. Karl og Dias for lov at afvikle, men lige inden det sker, melder Flemming, at Siff har en selvstændig stand. Herefter for Karl lov at afvikle situationen. Dias avancerer villigt og udpeger præcis 2 agerhøns, hvoraf Karl fælder den ene med et skud. Dias laver herefter en perfekt apportering på den dødskudte fugl. Nu er det, at vi her i Sønderjylland, der kender lidt til Karls skydning, vælger at holde lav profil. Samtidig med at Karl afgiver skud, letter der ret foran Siff en enlig agerhøne, som Flemming fælder flot med et skud.
Efter dette var alle vi konkurrenter sat noget under pres, og vi skulle nu alle ud for at finde en fugl helst 2 for at kunne slå disse 2 ekvipager. Vel at mærke første at finde 2 fugle, og derefter også fælde dem.
Dette lykkedes ikke selv om Allan Rasmussen brugte 2 skud over sin Breton for at sætte fart i en agerhøne.
Da alle ekvipager var blevet afprøvet 3 gange af ca 10 min varighed pr gang, stod det klart for alle at Karl og Flemming stod rigtigt stærk til at vinde.
Da dommeren have sundet sig lidt, efter den store tur i marken skulle spændingen udløses, og pludselig stod det klart, at det første uofficielle Mesterskab for Engelske racer var blevet vundet af Gordon Setter Troldmarkens Dias og fører Karl Jensen med maksimum point på 90 og en skudt fugl. Ligeledes stod det klart, at det var med den mindste mulige margen, da Pointeren Astrup Siff og Flemming Sørensen fik 89 point.
1 vinder på Mesterskabs prøven i Hubertus blev Troldmarkens Diaz og Karl Jensen
2 vinder blev Astrups Siff og Flemming Sørensen.
Hold konkurrencen blev vundet af pointerne med 1 points forskel til Gordon setterne
Tillykke til ekvipagerne fra Pointer klubben med denne sejer
1 vinder i hold konkurrencen
Flemming/ Siff 89 point
Thomas / Chess 47 point
2 vinder i hold konkurrence
Karl/ Diaz 90 point
Allan/ Echo 45 point
Det vi andre fik ud af dagen var, at vi igen fik bekræftet at denne prøveform for er kommet for at blive og at der i fremtiden vil kunne sælges mange engelske hunde på denne konto hvis vi forstår at markedsføre prøven rigtigt.
En stor tak skal hermed også overbringes til Dommeren Poul Vestervang og alle hans hjælpere.
Også en stor tak til alle de andre hundeførere og på dagen konkurrenter for en dejlig dag.
Lige et ord her til sidst fra en som fik lov at køre hjem med DM i Hubertus vinderen til Sønderjylland.
Ja man kan sige meget om Karl. Han har mange titler: Far til 4, Prøveleder, instruktør, flåde ejer (Har flere biler), ejendoms spekulat, kennel indehaver, slagter, elektriker etc. Når for nu at få holdt så må titlen frem over være Megas Carlos ( Karl den store )
Tillykke mæet do Karl
Allan Nissen
Læs også Poul Vestervangs reportage fra prøven ved et klik her