Forfatterarkiv: Ásgeir Páll Júlíusson

Sidste frist for tilmelding til Hovedprøven d. 1/3

Husk sidste frist for tilmelding til Hovedprøven er 1. marts Se alt om tilmelding, priser program mm. ved et klik her. Tilmeldinsgebyr og betaling for overnatning og fortæring kan overføres via netbank  til DGSK's konton:  nr. Reg. nr: 2263 Kontonr.: 8895 937 046  Husk at identificere betalingen.
Ved tilmelding til udstilling og markprøver brug da venligst den sidste nye tilmelingsblanket (igen i år kommet ny  blanket som kan hentes på DJU's hjemmeside). Der skal udfyldes en blanket pr tilmelding og disse skal sendes pr. almindelig post til Ásgeir Páll Júlíusson – Øvej 17- Allindemgle Ø – 4100 Ringsted.

Vel mødt til DGSK's hovedprøve 2008!

vinterm-2015

Fra træningsturene i foråret

På vegne af DGSK har en række frivillige arrangeret træningsture for medlemmerne her i foråret. Træningen har være vellykket med mange aktive hundeførere og det er glædeligt at se den opbakning turene har haft. Et par enkelte fotoentusiaster har heldigvis taget kamera med på træningsturene og har sendt billeder fra hyggelige og opbyggelige timer i marken. Tak for det!

Billeder kan nu fremsendes hele året på email adressen : billeder@gordonsetter.dk  og I opfordres alle til at sende billeder til brug på hjemmesiden, jagthunden og ikke mindst årbogen!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKJCH Storåens Cap v/Jan Nielsen

På DKK's udstilling i Odense d. 17.02.2008 opnåede Storåens Cap præmieringen: Very good. Sammen med præstationerne på marken betyder det, at Cap nu har opnået titlen Dansk Jagtchampion. Ejer og Fører Jan Nielsen, samt opdrætter Flemming Østergård ønskes hjertelig tillykke.

Europa Cup for Engelske Racer 2008

Dansk Kennel Klub som er hovedaktør for Danmark, ønsker igen at stille med fuldt hold til dette års Europa Cup for Engelske Racer, dette afholdes i Frankrig (Heudicourt), lidt nordvest for Paris.
Der kan tilmeldes 4. engelske racer samt 2 reserver.

Program:  

Standkvarter ikke oplyst endnu.

Prøven afholdes lørdag den 29. marts og søndag den 30. marts.

I Europa Cup for engelske racer kan der kun tilmeldes i stort søg ”Grand Quete”.

Hunde som deltager må have et meget stort søg, høj fart samt flot stil.

Ovennævnte prøve er en 2. dages afprøvning.

Der er mulighed for at deltage i flere prøver i samme periode og område.

Ønskes der yderligere oplysninger kontakt venligst nedenstående kontaktperson:

Tilmeldingsfrist: 1. marts 2008

Tilmeldingsblanket og kopi af resultatsbog af sidste års resultater sendes til:

Valdemar Larsen

Kogtvedparken 86

5700 Svendborg

Tlf. 6220 8562 mobil 4025 8262 ( træffetid: kl. 10.00 til 16.00)

E.mail: danske.forsikringsmaeglere@mail.dk

Indkaldelse – Generalforsamling 2008

Hermed indkaldes til Generalforsamling i DGSK fredag den 21. marts 2008 kl. 20,00 – På Riber Kjærgård, Bramming.

Dagsorden (I henhold til vore vedtægter).
1. Valg af Dirigent.

2. Valg af referent.

3. Valg af 2 stemmetællere.

4. Formandens beretning til godkendelse.

5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab 2007.

6. Forelæggelse af budget 2008.

7. Behandling af indkomne forslag.

a. Forslag fra bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår midlerne, kr. 25.090,00, fra kontoen til støtte for DGSK klubbladet overført til en Jubilæumsfond, hvor 75% af beløbet øremærkes til DGSK 100 års jubilæum i år 2022. De resterende 25% kan bruges i forbindelse med klubbens 90 års jubilæum i år 2012.

8. Valg til bestyrelse og suppleanter.

a. På valg til bestyrelsen er Ásgeir Páll Júlíusson, Lauge Larsen og Michael Strømberg,
Alle er villige til genvalg.
b. Som ny suppleant for Jylland foreslår bestyrelsen Robert Paulsen.
De øvrige suppleanter Karl Jensen og Carsten Sørensen er villige til genvalg.

9. Valg af 2 revisorer samt 1 suppleant.
10. Eventuelt

DGSK’s Hovedprøve; 21. marts, 22. marts og 23. marts 2008

DGSK’s Hovedprøve afholdes i år i det sydlige Jylland på terræner i Bramming og omegn under kompetent terrænledelse af Erling Clausen med følge. Nedenunder følger prøvens foreløbige program. Dette kan være genstand for ændringer, men opdateret program kan ses her på hjemmesiden, ligesom prøvelederen vil kunne svare på evt. spørgsmål angående prøven og programmet.

fStandkvarter bliver Sydjyllands Landbrugsskole, Riber Kjærgård som har adressen :
Kjærgårdvej 31
6740 Bramming
Telefon: 7517 2900

På landbrugsskolens hjemmeside http://www.sydls.dk/findes der udførlige oplysninger om stedet.

Program

Fredag d. 21/3/2008

kl. 08:30 DGSK’s Hovedprøve starter med udstilling ved Riber Kærgård
Som udstillingsdommer er H.P. Clausen inviteret. Der kan tilmeldes i alle klasser på DJU´s anmeldelsesblanketter.
Under udstillingen foretages indskrivning til fredagens markprøve i ungdoms- og åben klasse.
Fredagens markrpøve  starter umiddelbart efter at udstillingen slutter. Som dommere er inviteret H.P. Clausen, Svend Åge Vad, Erling Clausen og Martin Clausen.
kl. 19:00 Fællesspisning på Riber Kærgård
Dagens ret: kr.:100,00 skal bestilles og betales i forvejen ved brug af nedenstående bestillingsblanket.
kl. 20:00 DGSK´s generalforsamling
Se indkaldelse og dagsorden ved et at følge dette link

Lørdag d. 22/3/2008

kl. 08:00 Markprøve ungdoms- og åben klasse
Som dommere er inviteret: Som dommere er inviteret Allan Nissen, Knud Overgård, H.P. Clausen, Svend Åge Vad, Erling Clausen og Martin Clausen
Mødested: Riber Kærgård
Morgenmad /indskrivning 8:00 – 8:30
Morgenmad og madpakke kan købes, ved bestilling på nedenstående blanket
Derefter opråb og afgang til terræn. Frokost i terrænet.
kl. 16:00 Matchning UK og ÅK.
kl. 19:30 Festmiddag
Prisen for festmiddagen er kr. 185,00. og middagen skal bestilles og betales i forvejen ved brug af nedenstående bestillingsblanket Drikkevarer købes på stedet til rimelige priser.
Under festmiddagen vil der være kritik samt præmieoverrækkelse af præmierede hunde – desuden finder uddeling af årspokaler sted. Efter middagen vil der være lodtrækning til vinderklassen samt UKK. Det efterhånden meget traditionsrige amerikanske lotteri finder sted under festmiddagen. Der er mange fine præmier og lodderne sælges til absolut rimelige priser.

 

Søndag d. 23/3/2008

kl. 08:00 Morgenmad 8:00 – 9:00.
Derefter opråb og afgang til terræn ; husk "check-ud" fra Riber Kærgård kl. 09:00 Ungdoms konkurrenceklasse og Vinderklasse..
Som dommere er inviteret: VK Knud Overgård (ordf.) og Erling Clausen .
UKK: Svend Åge Vad.
Startberettiget til UKK er unge Gordon Settere der har opnået 1. UK mellem denne og sidste års hovedprøve. Hunde der har overskredet 24 mdr. på prøvedagen, kan deltage i UKK, såfremt de har været startberettiget i ungdomsklasse indeværende forår!.
Tilmelding til UKK kan fortages pr. tlf. til prøvelederen.
kl. 12:00 Frokost (i terræn) Præmieoverrækkelse / UKK.
kl. 16:00 Præmieoverrækkelse / VK og Afslutning på hovedprøven.

Tilmelding til udstilling og markprøver
samt evt. bestilling af fortæring og overnatning:

Tilmelding til udstilling og markprøver, UKK og VK skal sendes til:

Ásgeir Páll Júlíusson
Øvej 17 , Allindemagle Ø
4100 Ringsted
tlf: 5760 1912
 

Sidste frist for tilmelding og betaling er den lørdag d. 1. 3.2008 med posten.
Efteranmeldelse af hunde der kvalificerer sig til UKK eller VK efter anmeldelsesfristen modtages gerne – med lykønskninger og glæde!

Priser

Anmeldelsesgebyr til alle klasser på markprøve er kr.: 300,00.

Gebyr alle klasser på udstilling er:
Udstilling 1. hund (samme ejer): DKK 305,00
Udstilling 2. hund (samme ejer): DKK 265,00
Udstilling 3. og efterfølgende hund (samme ejer): DKK 225,00

Betaling kan overføres til bankkonto. I så fald: Husk at identificere betalingen!
Kontooplysninger: Reg. nr: 2263 Konto nr.: 8895 937 046

Ved tilmelding skal DJU's seneste anerkendte anmeldelsesblanket anvendes. Vær venligst opmærksom på at når samme hund meldes til flere aktiviteter, f.eks. udstilling og to markprøver, skal der sendes en blanket pr. aktivitet. Anmeldelsesblanket kan findes i Jagthunden samt på DJUs hjemmeside. Den kan også downloades fra Dansk Jagthundeudvalgs hjemmeside. Her er endvidere et link til blanketten.

Bestilling og betaling af overnatning og fortæring

Bestilling af overnatning og fortæring sker ved at udfylde nedenstående skema.

 Navn:                                                  
 Adresse:                                         
 Postnr + By                                                                                          
 Telefon  
 email  

 

 Forplejning og fortæring  Antal    Pris                   
     
 Fredag    
Morgenmad (kr. 45)    
Madpakke (kr.50)     
Aftensmad (kr.100)    
     
Lørdag     
Morgenmad (kr. 45)    
Madpakke (kr. 50)    
Festmiddag (kr. 185)     
     
Søndag    
Morgenmad (kr.45)     
Madpakke (kr. 50)    
     
OVERNATNING pr. person i dobbeltværelse (*)    
Torsdag til fredag (kr. 160)    
Fredag til lørdag (kr. 160)    
Lørdag til søndag (kr. 160)    
     

 Pris Ialt

   

(*)Dobbeltværelse her betyder værelse med en seng (til en person) samt opredning på en madrass. Der er ikke badeværelse på værelset.

Det samlede beløb kr: _____________
__ Vedlægges i check.
__ Er indsat på bankkonto nr. Reg. nr: 2263 Kontonr.: 8895 937 046
Husk at identificere betalingen

Skemaet sendes sammen med betaling  til prøvelederen. Bestillingen er først gældende ved betaling.

I modsætning til tidligere år udstedes der denne gang spisebilletter til de bestillinger man foretager. Disse billetter afleveres ved indgangen til spisesalen, og uden billet ingen mad. Spisebilletterne bliver udleveret ved ankomst til Riber Kjærgård eller under udstillingen fredag morgen. Der udstedes ikke spisebilletter ”med tilbagevirkende kraft”; derfor opfordres til at man ikke bestiller efter deadline. Det kan af planlægningsmæssige årsager simpelthen ikke lade sig gøre.
Lørdag d. 1.marts er absolut sidste frist for tilmelding til udstilling, markprøver, VK og samtidig også sidste frist for bestilling af overnatning og fortæring!

På DGSK's vegne  – Vel mødt til hovedprøve i Bramming 2008!

Ásgeir Páll Júlíusson
Prøveleder

Bestyrelsens beretning for 2007.

På opfordring fra generalforsamlingen i fjor kommenteres hermed lidt om klubbens udvikling i tørre tal. Dansk Gordon Setter Klub, har gennem de senere år måttet konstatere både en vigende tilslutning i antallet af medlemmer, samt nedgang i antallet af registrerede hvalpe.
Ved udgangen af 2007 var der totalt 170 medlemmer, svarende til en nedgang i medlemsantallet på ca. 15 % i forhold til de seneste 4-5 år.
I 2005 blev der, af Gordon Settere, således kun registreret 41 stk. hvalpe og importer – til sammenligning er gennemsnittet for de sidste 10 år 85 stk.

Nedgangen i vort medlemsantal virker ikke til at være de ”aktive” jægere og markprøvefolk, da antallet af starter på markprøver er stigende med 231 starter i 2006 (uden Hubertusprøven) mod 155 i både 2001 og 2002, trods at år 2000 med 106 hvalpe registreringer var det højeste de sidste 30 år.

Det skal dog her nævnes at bestyrelsen i DGSK bestemt heller ikke har noget mål om at klubben skal være ”størst”, målt på medlemsantal, vi vil til gengæld gerne gå efter at være ”bedst”.

Med et stadigt stigende aktivitetsniveau, samt en god kerne af ildsjæle i klubben, forventer vi at kunne bibeholde og på længere sigt øge antallet af ”aktive” medlemmer.

Flere veltilrettelagte prøver, nye aktivitetsfolk og dermed øgede træningsmuligheder, et godt og målrettet sammenhold opdrættere imellem, gode dresserede hunde, en god atmosfære med en positiv og behagelig omgangstone, samt en stærk vilje til at vise gode resultater på markprøverne, vil uden tvivl skabe fokus på Gordon Setteren.

Klubbens økonomi er således heller ikke særlig ramt af nedgangen i antallet af medlemmer, da det primært er de ”aktive” i klubben, der, via aktiviteterne, bidrager til driften.

Hovedprøven 2007 blev afholdt den 30., 31. marts og 1. april på meget velegnede terræner på Sjælland ved Tuse og omegn.

DGSK er terrængivere og ledere stor tak skyldig. Det er sjældent man får et nej fra de folk.

Med udstillingen var der i alt 147 starter, hvilket betyder at denne hovedprøve var rigtig godt besøgt.

Vi havde inviteret et fremragende hold af dommere, Niels Erik Krüger, Poul Vestervang, Asger Stein, Søren Stærkær, Kristian Thomsen, samt til udstillingen Grethe Strømkjær assisteret af Liselotte Højer.

Resultaterne på marken blev følgende:

Bedste unghund og tillige vinder af UKK: Æblevangens Aqua, ved John Bak.

Bedste åbenklassehund: Nymarkens Hopper ved Lauge Larsen.

Vinderklasse blev vundet af: Nymarkens Gelina ved Michael Strømberg.

BIR på udstilingen blev: Åens Razz ved Linda Clemmesen.

BIM blev: Æblevangens Aqua ved Christina Bak.

Forårets kvalitetsklasser bød ikke på de helt store resultater, med en enkelt undtagelse Æblevangens Aqua som med 6 X 1. præmier i ungdomsklassen lyste op på stjernehimlen.

Nymarkens Hopper ved Lauge Larsen opnåede et yderst flot resultat i det sydsvenske og blev 1 Vinder på Sydsvenske Fuglehundeklubbens forårsvinderklasse.

Til forårets Mesterskabsprøve kvalificerede Nørre Løgums Beckham, Troldmarkens Dias og Nymarkens Gelina sig, dog uden det nødvendige held til en placering.

Prøven blev i øvrigt vundet af ES Bjerndrups Ally, ejer Jette Clausen, fører Svend Åge Vad.

Vort avlsudvalg havde indkaldt til møde den 5. maj under temaet ” HVORDAN KOMMER VI OFTERE HELT TIL TOPS I VINDERKLASSE OG DERBY MED EN GORDON SETTER ?”

22 opdrættere og hundeførerer deltog i mødet, som for deltagerne blev en stor succes.

Fyldestgørende referat findes på den i 2007 nyåbnede hjemmeside ” avlsudvalg.dk”.

Vores klubdag blev afholdt i forbindelse med Sankt Hans i det Sønderjyske, endnu engang med Karl Jensen som primusmotor, en helt igennem fornøjelig weekend, som virkelig bringer klubbens medlemmer tæt sammen. Vi kan kun opfordre alle til at deltage på den kommende klubdag.

Vi har dog valgt ikke at lave udstilling mere på klubdagen. Vi ønsker fremover at koncentrere os om vor hovedprøve samt FJD udstillingen.

På FJD udstillingen, som blev dømt af en kompetent og myndig Marianne Weichenfeldt udstillede 12 Gordon Settere.

BIR blev: Q-Bics Hambus ved Jørgen Højer

BIM blev: Æblevangens Aqua ved Christina Bak

Åens Razz ved Linda Clemmesen opnåede med sit 3. certifikat titlen Dansk Udstillingschampion.

Vores kasserer i bestyrelsen trak sig grundet et stærkt øget arbejdspres ud af bestyrelsen pr. 10.juli, og blev afløst af suppleant Michael Strømberg.

Ny kasserer er Lauge Larsen.

Efterårets første aktivitet i DGSK regi er vores traditionsrige Forderby, som blev afholdt på store åbne og særdeles velegnede terræner på Lolland, velvilligt stillet til rådighed af Anders Andersson. Dommer Anton Dahl kunne, efter en slidsom dag for alle hundene, placere følgende.

1. PL., Nuvilunios Amas ved Peter Rafaelsen.

2. PL., Åens Blacky ved Ole Halberg.

Desværre deltog der i år kun 5 unge Gordon Settere på prøven, nok en eftervirkning af det lave hvalpeantal i 2005.

På efterårets kvalitetsklasser fik vi en ny vinderklasse ekvipage da Åens XL Paw ved Knud Petersen opnåede 1. præmie i åbenklasse.

Da Paw den 15.9 opnåede sit 3. certifikat på udstilling i Brøndby og tidligere havde et certifikat far en norsk udstilling blev han Dansk og Norsk Udstillingschampion.

På Dansk Jagthundederby var vi repræsenteret med 10 Gordon Settere, hvoraf Æblevangens Aqua ved John Bak og Åens Black Beauty ved Bjarke Farsinsen kvalificerede sig til anden dagen, desværre uden at opnå en placering. Dog Var Beauty og Bjarke med lige til sidste, men blev desværre sat af lige inden matchningen.

Flere medlemmer havde taget turen til Bruksvallarna i Sverige for sammen med SGK at fejre deres 100 års jubilæum.

Det blev 4 spændende og lærerige dage.

DGSK formand Anton Dahl overrakte SGK en jubilæumsgave i form af et maleri, malet af Knud Petersen.

På markprøverne høstede vi ingen laurbær, mens Jørgen Højer til gengæld tog for sig af præmierne på udstillingen:

Q-bics blev 1. vinder i opdrætsklassen.

Q-Bics Hambus opnåede 1.pr. 1.V CK CERT i Jagthundeklassen for hanner.

Q-Bics ISI opnåede 1.Pr. 1.V i som bedste unge han og bedste unghund.

Q-Bics Ginie opnåede 1.Pr. i Jagthundeklassen for tæver.

På hjemmesiden findes en uddybende artikel om Sverigesturen.

Vores Hubertusprøve, som blev afholdt for andet år i træk foregik i en helt usandsynlig kulisse i det sønderjyske. Prøven foregik på de flotteste hede terræner stillet til rådighed af Karl Jensen.

Prøven dømtes af Martin Clausen med Anton Dahl som assistent.

Klubmester og 1. vinder blev Entangens B Boss ved Poul Erik Dahl og 2. vinder blev Nymarkens Hopper ved Lauge Larsen.

Igen i år blev prøveformen rost af deltagerne og vi føler os sikre på en god fremtid for denne prøveform hvor det er samarbejdet og evnerne fra både hund og fører der giver resultatet.

Mesterskabsprøven for Hubertus blev for andet år i historien vundet af en Gordon Setter ekvipage, nemlig Nymarkens Hopper og Lauge Larsen. Lad os gøre dette til en tradition.

Hvis der var lidt småt med resultater i kvalitetsklasserne gjorde vi det til gengæld ganske godt på skydeprøverne.

Følgende Gordon Settere opnåede 1 præmie i Brugsklasse:

Storåens Cap (Bedste Hund – Fyn) ved Jan Nielsen.

Storåens Cash (Bedste Hund – Jylland) ved Poul Erik Dahl.

Troldmarkens Echo ved Allan Nissen.

Lyngmosegårds Edna ved Kristian Thomsen.

Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl.

DGSK efterårsvinderklasse blev afviklet i det sønderjyske ved Hellevad med Lorenz Clemmesen som prøveleder. Robert Poulsen og hans hustru havde velvilligt stillet deres hjem til rådighed som standkvarter.

Vinderklassen blev vundet af Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl.

Via vinderklasserne kvalificerede følgende Gordon Settere sig til Danmarksmesterskabet på Falster den 14.10.2007:

Ronja ved Søren Thygesen – 1. Vinder DJ Sjælland – At en GS tæve bliver 1.Vinder på en fælles vinderklasse sker ikke hver dag. Jeg kan personligt ikke huske hvornår det sidst er sket.

Storåens Cap ved Jan Nielsen – 5. Vinder DJ Jylland

Troldmarkens Echo ved Allan Nissen – 3. Vinder DGSK

Nr. Løgums Beckham ved Lorenz Clemmesen – 3. Vinder DJ Jylland

Lyngmosegårds Edna ved Kristian Thomsen – 2. Vinder DKK Jylland (Trukket fra DM)

Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl – 4. Vinder FJD Jylland

Kun Storåens Cap opnåede at komme med til 2. heat, men måtte desværre se sig sat af umiddelbart inden matchningen.

DM blev i øvrigt for andet år i træk vunder af Pointeren Fugledes Yatsi ved Flemming Fuglede.

I weekenden den 20.,21. oktober var et hold, bestående af, Lorenz Clemmesen, Linda Clemmesen, Poul Erik Dahl, Karin Thomsen og Anton Dahl taget til Morxdorf ved Berlin for at dyste med vore tyske Gordon Setter venner om Nordland pokalen. En 2 dages prøve, som dømmes efter tyske FCI regler.

Tyskerne vandt for anden gang i historien den eftertragtede pokal. Det skal dog nævnes at Lorens Clemmesen fik præmieret begge sine hunde Troldmarkens Chicko og Nr. Løgums Beckham på begge dage! De fik hver både Exellent og Tres Bon.

Årets hunde 2007 blev herefter:

Årets udstillingshund: Æblevangens Aqua ved Christina og John Bak

DGSK Tallerken: Æblevangens Aqua ved Christina og John Bak

Årets unge Gordon Setter: Æblevangens Aqua ved Christina og John Bak

Årets opdrætter: Kennel Nymarkens ved Frits Friberg

Stenmarkens Pointpokal: Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl

Årets Gordon Setter: Hammarkleivas Ze-Pil ved Anton Dahl

Årets Gordon Setter Nr. 2: Nr. Løgums Beckham ved Lorenz Clemmesen

Bronzehunden: Ronja ved Søren Thygesen – 1. VK DJ Sjælland efterår.

Holmbompokalen: Ronja ved Søren Thygesen – 1. VK DJ Sjælland efterår.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke mine bestyrelses kollegaer for et positivt og godt samarbejde gennem året.

En særlig tak til Peter Rafaelsen, der i årets løb trak sig som kasserer af jobmæssige årsager. I hans tid tror jeg alle er enige om at der er blevet passet særdeles godt på klubbens penge.

Ligeledes er jeg glad og stolt over den indsats alle frivillige medlemmer af vore udvalg og tillidsposter har ydet.

Herunder skal lyde en speciel tak til Bente Hyllested med kalender og årbogsarbejdet.

Gennem året har vi nydt stor velvillighed og samarbejdsvilje blandt lodsejere og terrængivere – det skal de have en stor tak for.

Ellers vil jeg afslutte beretningen med at udtrykke min klare fornemmelse af at vi i netop disse år ser begyndelsen til en rigtig god æra for den danske Gordon Setter, som jagt og sportshund. Vi har rigtig mange gode hunde på banen, mange nye hvalpe er på vej, opdrætterne virker særdeles målrettede med henblik på den fremtidige avl, nye dygtige hundeførere kommer til, det syder af aktivitet.

Det næste tiår bliver utrolig spændende.

DGSK længe leve.

Bjert den 31.01.2008

På vegne af DGSK bestyrelse,

Formand Anton Dahl

Referat af vintermøde ESK & DGSK – den 23. januar 2008

Til stede var ca. 25 medlemmer fra klubberne.  Følgende emner var til diskussion:

1. Hvilke egenskaber bør vi prioritere højest hos den engelske hund?
Konklusion:
Vi har valgt at gå med engelsk hund, hvor forudsætningen er at søg, fart og stil skal være i orden. Herefter var der bred enighed om at mentalitet/jagtforstand og dressurbarhed var de efterfølgende prioriteter. Vi ønsker ikke blot ”fart idioter” uden sans for en god reviering af terrænet.

2.Er formatet på de engelske hunde generelt aftagende i forhold til for 20 år siden?
(For 20 år siden var der ofte 2-4 hunde i en kvalitetsklasse der gik ud af hånd – det sker ikke så ofte mere)
Konklusion:
Formatet er måske en smule mindre end før, men ikke alarmerende mindre. Kun fornuftigt at søgets størrelse afpasses efter forholdende. Man skal huske at format ikke kun afhænger af størrelsen på søget, men skal vurderes som en total sammmenfatning af alle hundens egenskaber.

3. Flere engelske hundefolk har i årets løb deltaget og dømt på prøver i Norge og Sverige og på grundlag af dette ønsker vi at belyse, hvori de største forskelle består i reglerne og om der er positive ting vi kan overføre til vore prøveregler?
K
onklusion:
De norske og svenske regler er gode i deres hjemlande, deres egne geografiske forhold taget i betragtning. Vore egne regler er de bedste for danske forhold.

4.Hubertus prøveformen – hvad er de første erfaringer?
Mange deltagere manglede erfaring fra denne nye prøveform, hvorefter de opfordredes til at prøve, i hvert fald blot en gang.  De der havde deltaget fandt prøveformen anderledes og med et godt socialt islæt.

Diverse emner:

Hvad bør en engelsk hund/hvalp sælges til? 
Mest almindelige prisniveau lå på kr. 5.000 – 5.500 – flere opdrættere tilbød dog hvalpe til ihærdige markprøvedeltagere til det halve.

Hvordan ser I på at specialklubbernes vinderklasser ”åbnes”?
Der var ikke nogen entydige retningslinier fra forsamlingen i dette spørgsmål, der var ca. lige mange for og imod.

De fleste gav dog udtryk for at det ville være ønskeligt med mulighed for at deltage på flere vinderklasseprøver end de nuværende gav mulighed for. Er ens hund vinderklassehund, begrænses markprøvedeltagelse hurtigt til 2 fælles VK prøver årligt Der blev påpeget at det ville være en stor opgave at skaffe terræner til flere VK prøver i jagttiden. Flere foreslog mindre, men flere prøver. Nogle ville hellere have flere brugsprøver, også gerne med mindre hold.

En nævnte at Sydsverige bød på interessante muligheder, da man her forlanger det samme af hundene som i DK.

Placering af ”Derby” om foråret i stedet for efteråret?
Der var stor enighed om at Dansk Jagthunde Derbys afholdelse ikke burde flyttes til om foråret. Man kunne nok rykke datoerne for afholdelse til august eller november, men Derbyet burde klart være placeret i efteråret.

Kan man tillade at en hund bruger markeringsdækken på markprøver?
Der var enighed om at dette ikke ville være et problem. Dommeren har altid, i lighed med halsbånd, mulighed for at beordre dækkenet af. 

 

Referent Anton Dahl, Bjert 24.1.2008

Annoncer i den kommende årbog 2007

Arbejdet med den kommende årbog er i fuld gang – og vi forventer at have materialet til bogen klart i løbet af 14 dage.

Vi er nu i gang med at sælge annoncer i bogen og derfor henvender vi os her til alle der har interesse i at præsentere sig på Årbogens sider overfor gordonsetterfolket. Årbogen er et medie der lever flere år idet den bliver taget frem år efter år og annonce ses derfor med jævne mellemrum flere år frem!

Priserne på annoncer er uændrede i forhold til sidste år :

¼ side: 250,00 kr
½ side: 350,00 kr
1/1 side: 500,00 kr

Kennelannonce på internettet tegnet samtidig med en årbogsannonce koster i år 200,00 kr.

Ønsker du at du vil tegne annonce i DGSK’s Årbog 2007 og vil jeg gerne bede dig om at give mig en melding om din interesse senest d. 15.januar. Din annonce skal vi have senest den 20. januar.
Med venlig hilsen

Ásgeir Páll
Tlf: 5760 1912
apj@sterna.dk

Kristian Thomsen 60 år

Kristian Thomsen, Lyngmosegaard – en af jagthundesportens og klubbens ubestridt dygtigste hundefører og dressør – bliver 60 år den 9. januar 2008.

Kristian fik sin første Gordon Setter i 1980, THOR, som han fik flere VK placeringer med, også i de fælles vinderklasser. I 1982 blev Kristian 5-vinder med THOR til Dansk Jagtforenings mesterskabsprøve. Det var da 17 år siden en Gordon Setter sidst var blevet placeret, og var noget der gav genlyd i hundesportskredse.

At samtlige Kristians hunde gennem tiden alle har opnået placeringer i vinderklasser skyldes uden tvivl hans naturlige talent for dressur. Modsat flere andre af tidernes dygtige dressører, har han aldrig kasseret en hund. Han formår simpelthen, med en nærmest magisk evne, at få det absolut bedste ud af sine hunde.

Kristian har tillige dresseret et utal af engelske hunde for andre, for en stor dels vedkommende i de norske fjelde. At opremse samtlige gode placeringer han med alle sine hunde har opnået vil fylde alt for meget, men som nogle af de vigtigste, opnåede ÅENS BRUS (efter THOR ) at blive 2. vinder på Dansk jagthunde Derby og få 1. VK med Cacit.

Den største stjerne over dem alle er uden tvivl BLACKPOINT A BLACK BOWIE født i 1989. Med BOWIE opnåede Kristian følgende fornemme titler, som hverken før eller siden er overgået en Gordon Setter (og for den sags skyld vel ikke andre hunde indenfor de engelske racer): DK BRUGSCHAMPION, INTERNATIONAL BRUGSCHAMPION, DANSK JCH og NORSK JCH.

Den internationale titel blev opnået i Norge i 1994, på kun et efterår. I øvrigt første år grænserne blev åbnet for at medbringe hund til Norge! Utallige gange siden da, har Kristian været at finde i de Norske og Svenske fjelde, enten på rype- eller skovfuglsjagt, eller som deltager på prøver – både som hundefører og som dommer.

Kristian stillede BOWIE på 9 norske markprøver og blev præmieret på dem alle, 2 X 1. ÅK – 2 X 2. ÅK – 1 X 4. VK – 1 X 2. VK – 3 X 1. VK hvoraf de 2 var med CACIT.

Senest i efteråret 2007 blev Kristian med LYNGMOSEGÅRDS EDNA 2. Vinder på DKK internationale vinderklasse ved Hjallerup.

At interessen for nye oplevelser, også de udenlandske stadig er tilstede i allerhøjeste grad, ses blandt andet af at han for et par år siden rejste til Skotland, for at prøve at jage Grouse for sine Gordon Settere. En tur han foretog sammen med hans gode ven Anton Linnet.

Dommergerningen startede i 1989, hvorefter Kristian gennem årene har dømt mange prøver, både i Danmark og ikke mindst i Norge.

Kristian har desuden ved flere lejligheder fungeret som prøveleder for DGSK, ligesom han gennem en årrække havde sæde i bestyrelsen for klubben.

Kristians hjerte er fyldt op med kærlighed til Gordon Setteren og han er en både hjælpsom og vellidt person, som alle kan søge råd hos. Men man undgår normalt ikke en mindre reprimande hvis ikke rådene bliver fulgt, ligesom Kristian lægger usvigeligt megen vægt på at ”kemien” mellem hund og ejer skal være i orden.

På Lyngmosegård – Ie og Kristians hjem – bliver der altid taget særdeles gæstfrit imod besøgende.

DGSK ønsker Kristian hjertelig tillykke med 60 års dagen og håber han får rigtig mange aktive år med sine Gordon Settere i fremtiden.