Forfatterarkiv: Ásgeir Páll Júlíusson

mellemrum_DGSK_minustxt

Anton Linnet 60 år!

Et af DGSK’s mangeårige medlemmer har rundet et skarpt hjørne. Anton Linnet fyldte den 12. marts 60 år. Vi sender hermed et forsinket tillykke med dagen. Jeg traf Anton første gang, den weekend han med Æblevangens Fie fik 2 x 1. AK (lørdag og søndag), det var engang i midten af 80’erne. Fie var den første Gordon Setter, jeg så på rigtig sneppejagt, en suveræn sneppehund, utrolig sikker på sine fugle.

Hele Antons liv har været præget af jagt, hunde og natur. Da Antons arbejde som vildtkonsulent i Thy indbefatter dette, er det helt naturligt. Antons foretrukne hund er som bekendt Gordon Setteren, ligeledes har Anton arbejdet med Springer Spaniel og korthåret hønsehund (Fanny og Basse).<p>
Samtidig har Antons bedre halvdel Maria Metzger, gennem årene haft en stor kennel med opdræt af korthårede gravhunde, Kennel Løvehjerte.
Man kan sige at Anton altid har haft de hunde til rådighed som kræves til de forskellige jagtformer.
Anton træffes ligeledes ofte på markprøver, hvor det er blevet til en del præmier i årenes løb. Han har også ført andres hunde på prøve med stor succes, og med store omkostninger til gravering til følge!
P.t. har Anton en ny hund på vej, Højtoftegaards Enya, som er blevet præmieret i åben klasse. På VK har Anton også været med fremme som skytte, og her er Anton suveræn med en haglbøsse. Jeg husker en situation på sneppejagt for nogle år siden. I tæt vegetation er der stand, da rejseordre er givet, flygter sneppen, Anton løber sidelæns for at få frit skud, men falder over en trærod, men før han rammer jorden med skulderen, får han afgivet skud og jo sneppen fik han. Jeg oplevede også da Anton for en 4-5 år siden skød sin første tjur for Centa i Sverige, en ubeskrivelig glæde for ham.
Ligeledes fik han for et par år siden arrangeret en Grausejagt med egne hunde, til Skotland. En uforglemmelig oplevelse i det skotske højland.
Anton, vi er mange i DGSK som håber at se dig mange år frem i aktivitet, både for DGSK på prøve, men i særdeleshed jagten med den stående hund.

På vegne af DGSK

Kristian Thomsen 

Hundens dag i Tivoli Friheden

 REPRÆSENTER DIN RACE I TIVOLI FRIHEDEN I ÅRHUS  Lørdag den 20. juni 2009 afholdes "Hundens dag" i Tivoli Friheden i Århus. Som sidste år afvikler DKK en raceparade som en del af arrangementet. Alle flinke hunde er velkomne til at gå med i paraden, men vi vil gerne sikre os, at der er en officiel repræsentant for flest mulige forskellige racer.

 Denne repræsentant vil få udleveret et skilt med racens navn til at bære om halsen (af hensyn til publikum). Hund og fører deltager i paraden, der starter kl. 13.00 og varer ca. 15-20 min., før den afslutter ved scenen.

De officielle repræsentanter modtager en gratis adgangsbillet til Tivoli Friheden.

Tilmelding foregår efter ‘først til mølle’ princippet, og eneste krav er, at din hund har en DKK stamtavle, at den ikke er øre- og halekuperet (undtaget halekuperingskrav er Vizsla, Weimeraner, Breton, Korthåret Hønsehund, Ruhåret Hønsehund), samt at den kan gå i paraden med andre hunde af begge køn.

Ca. en uge før arrangementet vil du få tilsendt din billet. Den gratis adgangsbillet gælder for 1 person med hund.

Vi håber at kunne vise rigtig mange forskellige racer til glæde for publikum, så kom og vær med.

Tilmelding til Heidi Taymyr Holm på e-mail heth@dansk-kennel-klub.dk. HUSK oplysning om hundens race, samt eget navn og adresse.

Kontingentbetaling 2009.

Grundet stigende omkostninger har vi besluttet at sætte årskontingentet op med kr. 50,00. Satserne for 2009 ses her. Kontingentet for 2009 udgør Kr. 475,00. Familie medlemskab (Ekstra personer i husstanden) kr. 100,00. B medlemskab (hvis du er ordinært medlem i en anden FJD klub) kr. 350,00). Beløbet skal indsættes på følgende konto Nordea Bank, Reg.Nr. 2470 – Kontonr. 5499 663 368 (Husk at angive dit navn)

Sidste frist for indbetaling er den 1. marts 2009