I onsdags mistede klubben et mangeårig medlem. Jørgen sov stille ind efter lang tids sygdom.
Jeg lærte Jørgen at kende engang i 1985-86, da jeg havde haft min første Gordon setter et års tid.
Jørgen blev en slags mentor for mig og lærte mig at gå med hund.
Jørgen fik sin første Gordon Setter Ginnie omkring 1984 og den fik han fra Kennel Æblevangen. Fra samme kuld fik
Niels Erik Krüger også sin første hund. Det siges, at de to hunde blev byttet om ved levering.
Jørgen mister så Ginnie og køber Åens Carlo og senere Svidjods Isadora fra Sverige som han grundlagde sin kennel Q-
Bic’s med.
Han avlede mange smukke og stort gående hunde siden hen. Han gik aldrig på kompromis med eksteiøret og han så
det som hans fornemmeste opgave, at forbedre racen. Han kunne holde lange og saglige foredrag om avl.
I det hele taget var Jørgen altid meget, meget passioneret inde for hundesporten. Han havde stærke meninger om
mange ting og han stod fast på disse. Ofte er han blevet misforstået med en god intension, fordi han var stejl og holdt
på sit.
Men han var en god dressør..ikke at den tids metoder ville vinde i dag..den gang brugte vi alle ”tysker afdækning” for
harer og godbidder var et ”no-go”. Vi er heldigvis blevet klogere….
Jørgen var en af pionerene, der fik danskere på markprøver i hele norden. Det var ikke nemt at få en hund ind i Sverige
dengang, men Jørgen fik det hele sat lidt i system og hjalp gerne andre med gode råd. Og han fik uendelig mange
venner i både Norge, Finland og Sverige.
Vi andre nød godt af træningsture og jagtture med Jørgen og Liselotte. Glemmer aldrig engang hvor Jørgen havde
nogle fugle med i bure i bilen på en tur til Sverige. I løbet af natten slap de ud af burene og oversked hele bilen mens vi
hyggede med Arnt-Bitter og kanelbüller, der blev varmet i askebæger på komfuret i hytten.
Jørgen satte altid en stor ære i at aflevere hvalpe til de rette mennesker og hjalp dem gerne videre på deres vej med
træning. Når man købte hvalp fra Kennel Q-Bic fik man altid en kontrakt så der var helt styr på, hvis der skulle ske
noget med hunden/ eller at ejeren ikke kunne have den mere.
I lang tid avlede Jørgen kuld som han altid selv beholdte en hvalp fra. Hans motto var, at hvis man ikke selv gad gå
med de hunde man avlede, så skulle man lade være med at avle. Men han var også god nok til at finde nye hjem til de
hunde som så ikke opfyldte hans krav om en smuk og god jagt og prøve hund.
Her til sidst fik kræften dog desværre bugt med ham. I første omgang fik han en masse behandlinger og var indlagt i
flere omgange. Han havde på det tidspunkt det sidste kuld, tror det var ”J” han nåede til, da han blev rigtig syg.
Denne lorte sygdom gjorde, at han trak sig fra markprøver og klubarrangementer. Og et par år var der ingen hund i
huset og bukkejagt hjemme på gården i Stenlille blev foretrukket.
Men Jørgen fik sidste år endnu en Svidjods hund fra Sverige og det blev hans sidste.
Jeg kunne fortælle mange gode historier om Jørgen, men det må blive en anden gang. Og nu vil jeg blot mindes en
stor mand med et stort hjerte på rette sted. Tak for mange goder stunder.
Mine tanker går til Liselotte, Pernille og Sara samt en hav af børnebørn.
Ære Være Jørgen.
Jørgen bisættes fra Stenlille Kirke lørdag d. 12 marts kl 11.00.
Det er Jørgen og Liselottes ønske at man i stedet for blomster, donerer pengene til Kræftens Bekæmpelse.
Dette gøres ved bankoverførsel Regnr: 3001 Konto: 0001155. Marker overførslen med Jørgen Højer
Lene Knuth