I løbet af foråret har flere personer ytret ønske og tilsagn om, at vi burde indstifte en mindepokal, til brug på hovedprøven, for vores mangeårige medlem Tony Andersen, som døde i august 2011.
Der er mange rundt omkring i vores hundeverden, der savner hans lune og til tider sarkastiske, men meget humoristiske bemærkninger.
Ikke mindst var Tony en særdeles dygtig dressør, som tillige havde et godt øje for avl.
Tony har haft hunde af alle racer, dog var Gordon Setteren den race han havde langt flest af gennem sit liv, ligesom han var medlem af klubben gennem flere årtier. Den kendteste GS var vel nok DKJCH Fjellet’s Dannie, som også har sat store spor efter sig i avlen.
Sluttelig havde Tony også den fremragende Irsk Setter Ibber, som blev DKJCH DKBRCH.
Den eneste rigtige pokal man kan mindes Tony på er en flot sovseskål.
På en hovedprøve blev der uddelt en del præmier, dog synes Tony at Poul Erik Dahls hund også havde fortjent en pokal, hvorpå han slog på glasset, gav en kort motivation, tog sovseskålen på bordet og tildelte den til Poul Erik.
Hvad de nøjagtige proportioner på pokalen skal være finder vi i fællesskab ud af senere, men at der bør være lidt lurendrejeri med i spillet, er der nok ingen tvivl om.
Idet flere har ytret ønske om at være med til at skænke en sådan mindepokal, kan alle der ønsker det, give et bidrag ved at indsætte det beløb man ønsker, (små beløb modtages med taknemmelighed, store med grådighed) J, på konto 2470 – 7559 680 952, eller via mobilepay på 22748040. Bare skriv Pokal Tony, som tekst. Spred meget gerne budskabet rundt til dem I kender – ved årsskiftet laver vi en opgørelse, hvorefter vi indkøber en flot mindepokal.