Rask Pokalen….

Vel hjemkommet efter en flot og velarrangeret hovedprøve i nordjylland – hvor både prøveleder, terrænleder og klubben som sådan fortjener stor ros, sidder jeg tilbage med en tanke. På prøvens sidste dag i vinderklassen, kæmper vi om sejren og vor VK er med årene – i takt med flere deltagende hunde med et højt "bundniveau" – blevet sværere og sværere at vinde. I år ingen undtagelse!

 

Fra vor egen kennel deltog dygtige hunde med velforbedredte førere – alle selvfølgelig med drømmen om sejr ! Ved prøvens afslutning modtog samtlige placerede hunde klubbens flotte skinnende pokaler og førerene modtog folkets hyldest. Alt var som det skulle være i flotte rammer på Borupgård.

Til aller aller sidst på hovedprøven uddeles en af klubbens vigtigste pokaler – et tindkrus uden "sølv og glimmer" … på en måde lidt beskeden i sin fremtoning. Men hvad denne præmie ikke har i prangende exteriør, har den i indre skønhed.
Navnet er Rask-pokalen og denne tildeles opdrætteren af 1. vinderen på DGSK´s foårsvinderklasse. Proportionerne for at vinde den til ejendom er 5 x 1. vinder med mindst 3 forskellige hunde – faktisk rigtig høje krav!

I 1995 lykkedes det undertegnede at vinde Rask pokalen til ejendom, men valgte at genudsætte den med samme proportioner.
Nåede også at få 3 aktier i den nye "runde" og satsede i år på, at føromtalte hunde fra vort opdræt kunne udligne Frits Pedersen (kennel Nymarken) føring til 4 – 4…. og så ta´ stikket hjem næste år !
Sådan gik det ikke. Frits Pedersen vandt fortjent Raskpokalen for 5. gang og nu til ejendom – endda med en dobbeltsejr. Jeg bøjer mig i støvet og letter på hatten.

Da denne pokal, af gode grunde, blev uddelt langt fra lørdag aftens ferstmiddags stemning og derfor også med mindre bevågenhed,  vil jeg gerne trække dette forhold frem, således at vinderen får den "hæder og ære" som denne præstation fortjener. Tillykke fra kennel Åens.

Med venlig hilsen 

Erik Petersen