Kategoriarkiv: Seneste nyt

DKCH Åens Razz

Med sit tredje Certifikat på udstilling – tildelt på Fællesprepræsentationes traditionsrige udstilling på Fyn –  opnåede Åens Razz ved Linda Clemmesen den eftertragtede titel Dansk Udstillingschampion. Razz har en 1. pr. på markprøve opnået på DGSK's Hovedprøve 2006. Åens Razz er opdrættet af Erik Petersen og er efter Åens Excelent og Åens Good Gully.

DGSK ønsker hjertelig tillykke.

10/06/2007 FJD’s Udstilling Vissenbjerg

Dommer : Marianne Weichenfeld

BIM Æblevangens Aqua  og BIR Q-Bic's Hambus på FJD's udstilling 2007
Se flere billeder i DGSK's Galleri eller ved klik her

 

Undhundeklasse Hanner

Q-Bic's Isi (Mountaineer's Aias – Q-Bic's Ginnie) 1. pr 1 V , 
F: Jørgen Højer

 

Åbenklasse Hanner

Røsnæs F. Dapper(Hunter- Røsnæs Evita) 2 pr.
F: Niels Erik Krüger

 

Brugsklasse Hanner

Åens XL Paw (Åens Xtra Luffe – Asta) 1 pr. 3. V 
FKnud Petersen

Nørre Løgums Beckham (Troldmarkens Chicko – Åshøjdens Locky) 2 pr. 
F. Lorenz Clemmesen

Nymarkens Harley (Entangens B-Boss – Troldmarkens Deluxe) 1 pr. 4. V
F: Hans Henning Dellgren

Åens Razz (Åens Exelent – Åens Good Gully)  1. pr. 2. VCK Cert BHK3
F: Linde Clemmesen  

Q-Bic's Hambus (Finnvolas Ziko – Q-Bic's Dolly Patron) 1 pr. 1 V CK BHK1 BIR
F: Jørgen Højer

Æblevangens Arki (Rimfaxes B. Timex – Iglsøgårdens Taya) 1 pr.
F: Gorm Pedersen

Nymarkens Hopper (Entangens B-Boss –  Troldmarkens Deluxe) 1 pr.
F: Lauge S Larsen

 

Championklasse Hanner

Troldmarkens Dacapo (Faksfjellets Taras Bulda –  Troldmarkens Ami)  1. pr. 1V CK BHK2
F: Hans Henning Dellgren

 

Brugshundeklasse Tæver

Æblevangens Aqua (Rimfaxes B. Timex . Iglsøgårdens Taya) 1.pr. 1.V  CK CERT BIM  
F: Christina Bak

Æblevangens Adina (Rimfaxes B. Timex . Iglsøgårdens Taya) 1.pr. 2V.  
f: Cecilie Smed

 

Avlsmøde 5. maj 2007 i Vejle

DGSK's avlsudvalg afholdt et møde i Vejle d. 5.5 2007, med overskriften HVORDAN KOMMER VI OFTERE HELT TIL TOPS I VINDERKLASSE OG DERBY MED EN GORDON SETTER ?

Anton Dahl (AD) startede mødet med at byde velkommen til 24 fremmødte avlere og hundeførere, samt til "foredragsholderne" Flemming Fuglede (FF) og Søren Mulvad (SM). Derefter gav AD en kort introduktion af formålet med mødet-at holde focus på at øge Gordon Setterens odds for at vinde og blive placeret på vinderklasser og Derby.

FF indledte med at udtrykke ønske om både samarbejde og sammenhold de engelske klubber imellem. FF fortalte om avlen, gennem mange årtier, i Kennel Fuglede. I hovedpunkter er kennelens store succes baseret på målrettet linieavl på stærke tæver, hvor prioriteringen er:

-A: Please, dressur modtagelighed og dressur holdbarhed. Kan igennem erfaring mærke hvad føreren forlanger (samarbejdsvillig). Dressurbar for ikke topdressører.

-B: Koncentreret, ikke øjenjæger (småfugle, hund) god næse. Naturhunde, intuitiv viden om fugle.

-C: Adelsmærke, flad galop, det sværeste at avle i en hund, vigtigt med ben-vinkler.

-D: Danske gennemsnit, god standard. Nordiske lande acceptabel standard.

FF svarede gennem hele foredraget, der strakte sig over et par timer, velvilligt på deltagernes spørgsmål.

 
Flemming Fuglede holder forsamlingens opmærksomhed fanget.

Nysgerrige opfordres til at besøge FF hjemmeside www.kennelfuglede.dk.

Herefter diskuterede deltagerne emnerne prioritering af effektivitet, søg og stil hos den danske Gordon Setter.

SM fortalte efter frokost om sine dressurmetoder, der grundlæggende er baseret på 99% ros og kærlighed samt 1% kontante irettesættelser.

Det første SM lærer en hvalp er lydighed ved indkaldning. Når hvalpen er 7-9 mdr gammel slipper han den på marken for at se de naturlige anlæg-her tillades hunden at være vidtløftig. Dernæst lærer han den dæklydighed på fløjten, det tager mellem ½ time og op til et par dage. Apportering lærer han hunden om foråret, inden den har mulighed for at deltage på de første efterårsprøver – hunden skal apportere alt vildt inden for 2-7 dage.

De seneste 4 hunde, SM har brugt tid på (SM bruger kun tid på hunde, der har talentet til at være i toppen og har hen ad vejen skilt sig af med flere hunde), har været kvalificeret til vinderklassen i alderen 14 mdr op til 24 mdr.

Søren Mulvad 

Deltagerne udviste stor spørgelyst og SM svarede engageret og velvilligt.

Deltagerne diskuterede herefter de stærke og svage sider ved dagens Gordon Setter, hvilket udmøntede sig i, at der efter kort tid var enighed om at tilslutte sig tre parringer, idet man ønskede at linieavle på to af de bedste tæver vi har pt.

Man enedes om, efter at Karl Jensen og Frits Friberg havde indvilliget, i at finde ”verdens bedste hanhund” og bruge den på henholdsvis Åshøjdens Locky og Troldmarkens De Luxe. Begge tæver har allerede bevist deres avelsduelighed.

Derefter vil vi finde den bedste tæve og han fra hvert af kuldene og parre disse.

Deltagerne var villige til indbyrdes at aftage hvalpene efter disse parringer og føre disse frem hvis talenterne rækker, nogle afgav oven i købet bestilling omgående, mens andre stiltiende samtykkede.

Deltagerne udtrykte ønske om at mødes oftere for at diskutere avl og dressur, gerne et par aftener hvert år.

Til slut takkede AD medlemmerne fordet flotte fremmøde og udtrykte glæde over den store enighed og det stærke fælles ønske om fremgang for Gordon Setteren. Mødet var med de helt konkrete beslutninger omkring linieavl overordentlig vellykket, resultatet oversteg langt det avlsudvalget havde turdet håbe på.

AD takkede ligeledes de mildt sagt, fremragende og helt eminente foredragsholdere, som trods et tæt tilhørsforhold til Pointeren gav sig fuldt ud på Gordon Setterens vegne. Flot at de begge ville bruge en værdifuld lørdag på vores klub. De fik begge tre flasker fremragende Gordon Setter Vin med hjem.

Referenter: Ásgeir Páll Júlíusson & Anton Dahl.

FJD’s Udstilling 2007

FJD afholder sin sædvanlige årlige udstilling for stående jagthunde i Vissenbjerg søndag den 10. juni 2007 omkring Vissenbjerg Hallerne, Idrætsvej, 5792 Vissenbjerg. Udstillingen åbner kl. 9.00.

Som noget nyt vil der i år blive afholdt amerikansk lotteri på udstillingen. Der vil i løbet af formiddagen blive udloddet flotte præmier på de fremmødte katalog numre.

1. Komplet sæt jagttøj fra Vildmarks/Jahti
2. Et gavekort fra Hunters Univers / værdi 800,-kr
3. Jagtjakke fra Michaels Jagt og Fiskeri i Svendborg
4. Rygsæk med glas, bestik mm. fra Jagtgården i Ringe / OUTDOOR FYN
5. Kasse med alt godt til hunden fra SH Jagt og Fiskeri i Tommerup

Mange har givet udtryk for at tilmeldingsfristen har været for lang, hvorfor FJD-udstillingskomitéen i år igen yderligere har afkortet tilmeldingsfristen for tilmelding til kun at være 3 uger før udstillingen. Tilmeldingsfristen er lørdag den 19. maj 2007.

Tilmeldinger modtaget efter denne dato vil blive afvist.

Som noget helt nyt har vi i sponsorudvalget besluttet at der i år, som noget nyt, skal være amerikansk lotteri på de fremmødte katalog numre. Der er super flotte præmier, skænket af de fynske jagtforretninger.

Gordon Setterene bliver bedømt af Marianne Weichenfeld og Merete Bak Madsen er ringsekretær.

Der kan anmeldes i følgende klasser:

Hvalpeklasse 6 – 9 mdr. – kr. 185,- (ingen rabat)
Unghundeklasse 9 – 18 mdr. – kr. 290,-
Åben klasse – over 15 mdr. – kr. 290,-
Brugshundeklasse – over 15 mdr. – kr. 290,-
Championklasse – over 15 mdr. – kr. 290,-
Opdræts- og Avlsklasse – gratis

Udstiller ejeren flere hunde i ovenstående klasser – da efterfølgende regler:

1. hund – kr. 290,-
2. hund – kr. 255,-
3. hund og efterfølgende med samme ejer – kr. 215,-

Anmeldelsesblanketten og gebyr fremsendes med posten til:

MARRIT STÆRKÆR,

HOVEDVEJEN 263,

5580 NR. AABY.

(tlf.:  64 42 22 73 hvis du har spørgsmål).

BEMÆRK gebyr fremsendes enten på check eller postanvisning. Der kan IKKE betales via homebanking.

Anmeldelsesblanketterne skal være Marrit Stærkær i hænde SENEST lørdag den 19. maj 2007 med posten. Anmeldelsesblanketter modtaget efter denne dato medtages ikke.

Udenlandske udstillere bedes kontakte Marrit Stærkær vedr. anmeldelsesgebyr.

Udenlandske udstillere skal sende kopi af stambog og evt. Brugshundecertifikat sammen med tilmelding.

HUSK at kontrollere at den adresse, som der står på/i stambogen er den samme adresse, som hvor du bor nu. BEMÆRK der vil i år hverken blive sendt kvittering, praktiske oplysninger eller nummerskilt tilbage. Nummerskilte udleveres i de respektive racers ringe på udstillingsdagen.

Resultatbog SKAL medbringes på udstillingsdagen og afleveres i de respektive ringe for påtegning af udstillingsresultat.

Hvis du ikke har en resultatbog allerede, kan du finde annoncen andetsteds i Jagthunden for bestilling af denne bog.

På alle hunde skal medbringes vaccinationsattest. Hunden skal være vaccineret ifølge vanlige fastsatte regler for hundes tilstedeværelse på prøve- og udstillingsarealer.

De nærmere regler/veterinærebestemmelser kan læses på www.dansk-kennel-klub.dk/629

Gratis adgang til udstillingen for alle

Klubberne bestemmer selv, hvornår de ønsker at gå i gang med bedømmelserne. Såfremt din specialklub ønsker at starte senere end det officielle åbningstidspunkt, vil du høre nærmere fra denne.

Alle udstillere må forlade udstillingsarealet, når racen er færdigbedømt og arbejdet med stambøger/resultatbøger m.v. er tilendebragt. Bøgerne udleveres samlet. Du er selv ansvarlig for at få din stambog/resultatbog med hjem. Udstillingskomitéen påtager sig intet ansvar for glemte bøger. Skulle du alligevel have glemt at få ovenstående med hjem, kontakt da din kasserer i specialklubben.

Også i år vil der være oprettet stande med foderfirmaer. Selvfølgelig vil du også kunne finde den samlede bestyrelse for FJD på banen denne dag. Besøg standene og få en snak med repræsentanterne.

Praktiske oplysninger

Anmeldelsesblanket findes i Jagthunden. Bemærk, at det skal være den sidst udkomne anmeldelsesblanket. Kopier af denne må gerne bruges, så har du flere hunde, så husk evt. at kopiere blanketten før du begynder at udfylde dem.

Bestilling af spisebilletter: Betaling for spisebilletter sendes sammen med tilmelding. Kuvertpris er kr. 120,- incl. 2 genstande.

Det er muligt at købe pølser o.lign. samt drikkelse på pladsen eller cafeteriaet.

Der må ikke foregå nogen form for salg af hundeartikler og -foder, samt mad- og drikkevarer udover de af udstillingskomitéen godkendte stande. Overtrædelse af dette kan medføre bortvisning fra udstillingsområdet. Dog må specialklubberne gerne sælge af klubbens egen merchandise materialer.

Udstillingen åbner kl. 9.00. Der vil være adgang fra kl. 8.00.

Udstillere bærer selv ansvaret for, at hundene er rettidigt i bedømmelsesringene og udstiller i øvrigt på egen risici.

Vel mødt til forhåbentlig rigtige mange udstillere og gæster søndag den 10. juni 2007.

Øvrige informationer

Når I nu er på Fyn, har I samtidig muligheden at besøge andre seværdigheder, som f.eks. Terrariet i Vissenbjerg og Odense Zoo. Odense Zoo ligger ca. 20 minutters kørsel fra Vissenbjerg. Du kan besøge den Fynske Landsby og H.C. Andersens Hus.

På udstillingskomitéens vegne

Mogens Bechsgaard

Gordon Setterne samles igen i det sydlige Jylland i weekenden 22. – 24. Juni 2007!

Alle medlemmer af Dansk Gordon Setter Klub er inviteret til at fordrive samtlige hekse fra det Synnejyske !!! (vi vil it ha`noen nye inføe…)
Vi samles ved : Galgemark Skydebane (Bredebro & Omegns jagtforening) Beliggenhed : Ved Bredebro (ad Hovedvej 11 øst for Bredebro er der skiltet)

Fredag d. 22 : Kommer folk fra nær og fjern med deres campingvogne/telte og et godt humør !!
Det er i Brede det skeer : 70,- kr. pr. Campingvogn/Telt for Hele Weekenden ! !

Lørdag d. 23 : Den store gang ”dauer” kl. 7.30 til kl. 9.00. Hele herligheden koster kun 40,- kr.
Kl. 10.00 Aut. DJU Apporteringsprøve . Som dommere  er inviteret :
Otto Brun ”Høj” Jensen – Just Mikkelsen – Erling Clausen
Tilmelding på DJU`s anmeldelsesblanketter . Påfør om det er unghund eller åbenklasse : 175,- kr.

HUSK ! Fra denne prøve udtages de 3 bedste til årets jyske racedyst i Viborg ultimo juli. 

Efter DJU's Apporteringsprøve: DGSK`s Aut. Apporteringsprøve. Adgangskrav bestået alm. App. prøve. Der kan evt. tilmeldes på dagen…Tilmelding på DJU`s anmeldelsesblanketter ! 260,- kr.

Da vi skal finde en klubmester i hunde – jagtsti (den er bar gó) er det bare om at melde sig !! ! Den indeholder forskellige discipliner for hund og fører inkl. skydning og jagtrelaterede spørgsmål !

Til skydningen er det tilladt om nødvendigt at stille med en Attrap…. !!
Kan tilmeldes løbende om lørdagen : ………… 100,- kr.
Når så manne som mule har vet igemmel…. Sååå åffner vi æ skytelt…!!

Dagen igennem kan der købes pølse med brød, øl & vand, samt lidt andet mundgodt !

”Mæesma” : hvis vejret tillader det i det fri, ellers trækker vi os ind i hytten !

Godt mætte af oplevelser, forhåbentlige gode, samles vi i hytten Ca. kl. 19.05 til ”æ nae” .
Voksen (aldersbetinget) kan spise sig mætte til kun ………………. 99,95 kr.
Børn og folk på Diæt ………………………………………………… 49,95 kr.

Å så ska de synges / fortæles vitse / læwnhistorie å it minst kloges en hel del…..!

Søndag d. 24 : Den store gang ”dauer”, fra kl. 8.05 til Ca. kvart I ! for denne herlighed 40,- kr.
Vi kan vise vores færdigheder på Sportingbanen (uha vå bliet sjow) eller gør som vi andre, øver os på de mere traditionelle duer.

VEDLÆG ÈN CHECK ELLER BETAL PÅ KONTO NR. 9824-8200160852 –SPAREKASSEN LØGUMKLOSTER – HUSK NAVN M. M.! TILMELDINGSFRISTEN ER Den 18 juni !

Tilmelding sendes til Karl Jensen, Sognegade 27, Løgumgårde, 6240 Løgumkloster
Evt. spørgsmål besvares på telefon: 74 74 50 31

SES VI ÌT FØR; SES VI TÈ `Æ KLUB DAW – Å HAUS Æ BØS !!

Med ønsket om en god sommer og at vi ses Sønderjyderne

DKK Hillerød, 28/04/2007

Dommer : Frank Kane, GB
Championklasse Hanner

DEVDHCH Ladykiller vom Pulserdamm 1. pr. 1.vinder CK, BIM

Unghundeklasse Hanner

Benbuie Bridoon 1.pr. 1. Vinder, SL

Brugshundeklasse hanner

Balou 2. pr. v/ Kenneth Nielsen
Åens XL Paw 1.pr. 1.Vinder v/ Knud Petersen  

Åben Klasse Tæver

Tahtan Sigh O The Times 1. pr. 1. Vinder CK, Cacib, BIR  

Brugshundeklasse tæver

Æblevangen Aqua 1.pr. 1. Vinder v/ Christina Bak
Æblevangen Adina 2.pr. v/ Cecilie Smed

Dansk Jagthundederby 2007

Dansk Jagthunde Derby afvikles i 2007 i Nordjylland for hunde, der er tilmeldt og har betalt 1. rate.

I begyndelsen af april måned modtager ejerne af disse hunde den endelige anmeldelsesblanket for betaling for 2. og sidste rate. For at være startberettiget, og for at kunne deltage i lodtrækningen til årets Derby, skal 2. rate være indbetalt senest den 1. maj. Ved indsendelse efter anmeldelsesfristens udløb – eller ved manglende indskud – mister man retten til at starte.

Derbyudvalget