Forfatterarkiv: Ásgeir Páll Júlíusson

Gå ikke glip af Klub og Familiedage 14.-16. august!

DGSK inviterer alle interesserede, til hyggelige klubdage fra fredag d. 14 august til søndag d. 16 august, hvor det sociale samvær med hele familien og ligesindede sættes i højsædet.

Klubdagene afholdes på Uge Camping og Lystfiskeri, Åbenråvej 95, 6360 Tinglev, tlf. 74 64 44 98, www.uge-lystfiskeri.dk , hos hvem der direkte kan bestilles værelser, hytter og campingpladser.

Vigtig information til  interesserede uden medlemsskab af DGSK: Klik her

Der er masser af aktiviteter på campingpladsen, som er af høj standard, til både børn og voksne.
Programmet ser foreløbig således ud: (Men ret til ændringer forbeholdes)

 

Fredag d. 14. August   Kl.: ???  Ankomst i løbet af dagen
  Kl. 16,30.   Nyt fra bestyrelsen
  Kl. 17,00  Hvordan trimmes en Gordon Setter – V. Christina Bak.
  Kl. 19,00  Fælles grill i pladsens festtelt – medbring selv grillmad.
     
  Lørdag 15.8.09 Kl. 08,00  Morgenmad.
  Kl. 09,30 Udstilling – Dommer Sven Otto Hansen
  Kl. 13,00  Frokost. (medbring selv mad, kan også købes i kiosken)
  Kl. 15,00  Aut Apporteringsprøve.
   Kl. 19,30  Sommerfest – grillet gris. (Vi har reserveret festsalen)
 Søndag 16.8.09 Kl. 08,30 Morgenmad
   Kl. 10,00  Apporteringsprøve
     

Vi forventer at der begge dage vil være mulighed for lerdueskydning, hvori vi også afholder klubmesterskab.

Afgang hjemad – Husk de gode indkøbsmuligheder i Tyskland, tager ca. 15-20 minutter at køre til grænsen.

For interesserede uden medlemskab i klubben, gælder følgende:
Er du i forvejen ikke medlem af klubben, men kunne tænke dig at se din Gordon Setter bedømt på en anerkendt udstillingen, får du ved tilmeldingen et gratis medlemskab af klubben for resten af 2009. I januar 2010 modtager du et girokort for 2010 på kr. 475,00, som skal være indbetalt senest 1. marts, hvis du herefter fortsat har lyst til at være medlem af klubben.

Brug nedenstående skema ved tilmelding 

 

 NAVN:   a Pris  Antal      I alt
Morgenmad Lørdag 15/8/09 Voksne 60,00                                    
Morgenmad Lørdag 15/8/09 Børn 30,00    
Festmiddag Lørdag 15/8/09 Voksne 125,00    
Festmiddag Lørdag 15/8/09 Børn 65,00     
(helstegt gris med flødekartofler og salat)      
Morgenmad Søndag 16/8/09 Voksne  60,00    
Morgenmad Søndag 16/8/09 Børn  30,00    
Apporteringsprøve Lørdag d. 15/8  200,00    
Apporteringsprøve Søndag d. 16/8   200,00    
Udstilling Hvalpeklasse 6-9 mndr  240,00    
Udstilling alle klasser  350,00    
Total vedlagt/indsat      

 

Tilmelding til udstilling og apporteringsprøve skal ske på DJU’s ilmeldingsblanket. <P>
Til udstillingen kan der tilmeldes i følgende klasser:
Hvalpeklasse – alder: 6-9 måneder – (uofficiel klasse): DKK 240,00
Juniorklasse – alder: 9-18 måneder: DKK 350,00
Mellemklasse – alder: 15-24 måneder: DKK 350,00
Åben klasse – alder: fra 15 måneder: DKK 350,00
Brugshundeklasse – alder: fra 15 måneder: DKK 350,00
Championklasse – alder: fra 15 måneder: DKK 350,00

ALLE tilmeldinger og bestillinger skal sendes til Lorenz Clemmesen, Povlskrogvej 36, 6360 Tinglev, tlf. 29 61 46 41, e-mail: lorenzclemmesen@gmail.com.


Penge skal vedlægges som check eller indsættes på reg.nr. 7990 – konto  nr. 1072813.<P>
Tilmeldingsfristen er lørdag den 1. august 2009.

 Vel mødt i Uge!

Agerhønen undgik en total fredning

På Jægerforbundets hjemmeside, http://www.jaegerforbundet.dk/  kan man læse at forligsparterne i Vildtforvaltningsrådet er nået til enighed om ændring af jagttider for en del af de danske vildtarter. Nogle har fået kortere jagttid og nogle længere. De umiddelbart mest interessante ændringer for den stående hund, er at jagttiden på agerhøns er afkortet med 2 uger, så jagttiden hedder 16/9 – 15/10.

Denne jagttid er gældende de næste 3 år, hvorefter den skal tages op til revision. Samtidig skal der udarbejdes en vildtforvaltningsplan, således mulighederne for forbedring af bestanden optimeres. (Gælder også for haren) Det er i samme åndedrag glædeligt at det er lykkedes jægernes forhandlere at undgå en total fredning af agerhønen. Jagttiden på skovsneppe er forlænget med 2 uger til 31/12. Se Jægerforbundets formands kommentarer og de øvrige ændringer på deres hjemmeside

.

DGSK’s hold ved Sjællandske Racedyst

Her er holdet som skal repræsentere DGSK ved racedysten på Sjælland! Fra venstre Nymarkens Hopper, v/Lauge Larsen, Æblevangens Aqua v/John Bak og Iglsøgaardens Taya v/Christina Bak. Hopper blev prøvens bedste hund efter at have vundet matchningen mellem disse tre hunde der alle scorede 29 point.

DGSK’s Generalforsamling 27. marts 2009 på Fårup Skovhus, ved Saltum.

Generalforsamlingen startede ca. kl. 20. 30 lidt forsinket i forhold til programmet

 

Punkt 1:

Valg af dirigent: Kristian Frøkjær blev foreslået og valgt.

Kristian oplyste at generalforsamlingen var lovlig varslet både på hjemmesiden, samt i Jagthunden.

 

Punkt 2:

Valg af referent: Robert Paulsen blev foreslået og valgt.

 

Punkt 3:

Valg af 2 stemmetællere

Søren Thygesen og Henrik Christensen blev valgt.

 

Punkt 4:

Formanden (Anton Dahl) kommenterede kort beretningen og spurgte om forsamlingen ønskede beretningen læst op. Dette ønskede forsamlingen ikke.

Beretningen blev godkendt med klapsalve.

 

Punkt 5+6:

Forlæggelse af regnskab 2008, samt forelæggelse af budget for 2009 ved kasserer Lauge S. Larsen

Regnskabet og budgettet blev vist på projektor og gennemgået.

Spørgsmål til regnskab og budget:

Flemming Nielsen spørger om bestyrelsen har en vision med det store beløb der er på kontoen

Lauge Larsen svarer at dels avlsarbejdet skal udvides og at vores kommende jubilæum vil koste en del.

Anton Dahl : der skal være penge på kontoen til at “arbejde” med og til at stå imod med.

Ulrik Stadelhofer spørger til underskuddet på FCI prøven og nordisk landskamp.

Anton Dahl : svarer at en aktivitet som nordisk landskamp ikke kan give overskud og at det må forventes at nordisk landskamp i 2012 også giver underskud.  Derudover var der alt for lidt opbakning fra de danske medlemmer til FCI prøven, samt lørdag aftens festmiddag.

Specielt havde man nok regnet med større opdrætter interesse for at se hunde fra 4 lande på en gang.

Der var ikke yderligere spørgsmål til regnskab og budget.

Regnskabet blev godkendt med klapsalve.

 

Punkt.7:

Behandling af indkomne forslag:

Bestyrelsen foreslår at klubbens pokaler til brugsprøver nedlægges. Og at de som vinder pokalerne kan beholde dem til ejendom. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Der var ikke flere forslag.

 

Punkt 8:

Valg til bestyrelse og suppleanter:

 

A: På valg til bestyrelse er Poul Erik Dahl, Lorenz Clemmesen, Niels Erik Krüger og Anton Dahl som alle er villig til genvalg.

Alle blev genvalgt med klapsalve.

 

B: Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende suppleanter Robert Paulsen og Karl Jensen Jylland og John Bak på Sjælland. Alle var villig til genvalg.

Alle blev genvalgt med klapsalve.

 

Punkt 9:

Valg af 2 revisorer samt en suppleant:

Bestyrelsen foreslår Linda Clemmesen ,Christina Petersen samt Bent Simonsen som suppleant

Alle blev valgt med klapsalve.

 

Punkt 10:

Eventuelt:

Anton Dahl oplyser der er lavet nye FCI regler for udstilling, hvor en hund kan blive udstillings champion uden præmiering på markprøve, kun kennelklubberne i Danmark og Norge stemte imod vedtagelsen.

 

Der er vedtaget også nye ting i 2008, som skal i racekompendiet, at hvis en hund ikke har en fysik som gør at dommeren vurderer at den ikke kan udføre f.eks. en dags jagt, kan dommeren graduere præmieskalaen i nedadgående retning. Dette for at imødegå “showdogs”.

Lise Lotte Højer nævner at DKK oplyser at en “overpelset” hund også kan dømmes ned

 

Erik Petersen samarbejder med bestyrelsen om et nyt racekompendium, som har sit udgangspunkt i NGK’s nye kompendium. Christina Bak hjælper med at oversætte. Det forventes færdigt til klubdagen i august.

 

Anton Dahl oplyser at der har været forespørgsel, fra Derbyudvalget, om Derbyet kan rykkes frem til foråret, da der er problemer med at få egnede terræner om efteråret til op i mod 90 – 110 tilmeldte hunde

Jørgen Højer og andre tilkendegiver at derbyet bør tilpasses de norske og svenske regler, så hunden starter inden den er fyldt 2 år.

Kristian Thomsen mener man kunne stille krav om en 1 pr. i UK, dels vil det sænke antallet af tilmeldinger, samt eliminere de uegnede hunde. Alt for mange oplagte situationer bliver misbrugt i dag.

Thore Larsson (Svensk Dommer) mener at det er forkert at dømme en hund der er 2 år 9 måneder

efter unghunde regler, da den normalt er væsentlig mere udviklet end de hunde der lige er fyldt 2år.

 

Kristian Frøkjær spørger de fremmødte om deres mening (ved håndsoprækkelse) “om hunde skal starte inden de fylder 2 år eller som i de nuværende regler”?

Der var 50 % for under 2 år og 50 % for den gamle regel.

 

Anton Dahl nævnte at DGSK havde udsendt en invitation til de øvrige engelske klubber omkring fælles markedsføring og aktiviteter af vore racer. Alle, på nær DBK, var tilsyneladende positive for et sådant samarbejde. Det første møde afholdes den 25.4.09.

 

Jørgen Højer foreslår om der kan åbnes op for fælles udstilling, samt vinderklasse på vores hoved prøve.

 

Ulrik Stadelhofer foreslår om opdrætter kan give et års gratis medlemskab til nye hvalpekøber, dog uden årbogen.

Flemming Nielsen tilføjer at det ikke bliver så dyrt da der ikke udkommer så mange blade mere.

 

Anton Dahl håber at der til DM. Vil stille minimum 3 hunde helst 4

 

Anton Dahl oplyser at hovedprøven afholdes Tuse Næs Sjælland 2010, Kliplev Sønderjylland 2011 og måske Riber Kærgård 2012.

 

Fra efteråret kan en 1 st. præmie fra Norge og Sverige give adgang til vinderklasse Danmark.

 

Nordisk landskamp Tyskland, Danmark, Finland, Sverige og Norge som, skulle havde været afholdt i Finland bliver afholdt i Norge

 

Der er skænket en ny Vinderklasse Pokal af Kennel Troldmarken, som skal gå til årets vinderklassehund, beregningen sker efter en gradueret pointskala, som vi kender fra flere af vore pokaler. Hunden skal være præmieret med mindst Good på udstilling.

Samtidig er der indført krav om Årets Udstillingshund fremover skal være præmieret med mindst 2. ÅK på markprøve.

 

Hubertus prøven, som afholdes den 27.9.09, afholdes i år sammen med ESK. Max. 10 ekvipager fra hver klub. Pris for at deltage er Kr. 500,00 inkl. morgenmad, middagsmad og eftermiddagskaffe. Adgangs krav er en bestået aut. apporteringsprøve. Kravet om minimum 2 pr. på markprøve er bortfaldet, nye deltagere har førsteret. Er der for mange trækker vi lod.

 

Det kan komme på tale at lave fælles årbog sammen med de øvrige engelske klubber indenfor et par år.

Ulrik Stadelhofer mener man burde lave årbogen på hjemmesiden, med indbygget søgefunktion.

 

Bestyrelsen opfordrede endnu engang medlemmerne til at indsende artikler, billeder og nyheder til brug på hjemmesiden, i Jagthunden og i årbogen.

 

Kristian Thomsen spurgte om medlemmernes telefonnumre kunne komme med i årbogen, da han ofte mangler et nummer.

 

Dirigenten Kristian Frøkjær takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.

 

Anton Dahl takkede dirigenten for god mødeledelse.

 

 

 

 

Venlig hilsen

 

Robert Paulsen

Referent

 

 

 

 

 

Engelsk Setter dag på Sjælland

Engelsk Setter Klub inviterer til den årlige "Engelsk Setterdag" på skydebanen i Kirke Stillinge. Her afholder vi vanen tro en anerkendt apporteringsprøve med udtagelse til Sjællandske racedyst, en uofficiel apporteringsprøve, samt det populære "unghunde-skue".

Arrangementet finder sted søndag den 12. juli 2009 kl. 10.00 på Kirke Stillinge Jagtforenings arealer. Der er opsat kørselsvejledning fra Bildsøvej 211, på vej 277 mellem Vemmelev og Næsby Strand. Prøven er åben for alle DKK-stambogsførte hunde. Tilmelding sker på DJU’s anmeldelsesblanket til nedenstående og prøvegebyret på 200 kr. pr. hund vedlægges. Sidste frist for tilmelding er mandag den 6. juli 2009.

Vi er så privilegerede at have Finn Møller Jørgensen til at give en uforpligtende bedømmelse af de unge hunde, som endnu ikke har været vist på en officiel udstilling. Finn vil med sit veltrænede blik og erfaring med kravene til en setters skønne kurver, kunne give dig et godt bud på om din hund har et racetypisk udseende. 

Igen i år vil man sideløbende med den anerkendte apporteringsprøve kunne deltage på en uofficiel prøve. Gebyret for at denne prøve er beskedne 50 kr., til gengæld kan man risikere at få en due som har været brugt tidligere. Denne prøve er en god måde at få testet din unghund på eller til at få støvet den gamle setter af.

Træningsdag

Som optakt til Engelsk Setterdag afholder vi en træningsdag på terrænerne i Kirke Stillinge. Søndag den 5. juli 2009 mellem kl. 10 og 13 har du mulighed for at "pudse formen af" og gøre hunden bekendt med banerne. Der vil på dagen blive opkrævet et mindre beløb til betaling af apporteringsemner. Der er tilmelding til denne træningsdag senest den 3. juli 2009 og tilmeldingen sker ved at ringe til Børge Holm på tlf. 27 41 84 90.

Vi hundefolk plejer at have en hyggelig dag sammen i Kirke Stillinge og vi har gjort vores yderste for at det skal gentage sig i år. Friske duer er flyves ind og vi har bestilt solskin hele dagen!

Vi ses i Kirke Stillinge!

Venlig hilsen

Ulrik Nielsen

Alstedvej 71

4173 Fjenneslev

tlf. 27 26 86 66

14/06/2009 FJD Vissenbjerg

Hvalpeklasse – Tæver

Østjylland´s Pb Leica.(DK01369/2009) Ejer Morten Dall Iversen. Lovende

Juniorklasse – Hanner

Højtoftegaard´s Shadow.(DK06993/2008) Ejer Gert Petersen Skov. Very Good

Åbenklasse – Hanner

Storåens Cash.(12693/2004) Ejer Poul Erik Dahl. Very Good

Brugshundeklasse – Hanner

Åens Mads.(DK15655/2007) Ejer Erik Petersen. Very Good

Åens Fenris.(09590/2005) Ejer Preben Pedersen. Excellent. 1.V. Certifikat. BIR

Championklasse – Tæver

Æblevangen´s Aqua.(09155/2005) Ejer Christina Bak. Excellent. BIM

Juniorklasse – Tæver

Østdalen Caroline.(DK1441/2008) Ejer Thomas Østergaard. Good

Nørre Løgum´s Dina af 5. Maj 07.(DK12037/2008) Ejer Ásgeir Pall. Very Good

Brugshundeklasse – Tæver

Rana.(DK02801/2006) Ejer Lorenz Clemmensen. Good

Æblevangen´s Breezer.(DK18890/2007) Ejer Christina Bak. Very Good

Østjylland´s Rb Liv.(DK04031/2007) Ejer Anton Dahl. Very Good

Opendora´s Gulla.(10191/2005) Ejer Ásgeir Pall. Very Good

Apporteringsprøve i Nordjylland

DGSK indbyder alle stående hunde til aut. DJU apporteringsprøve den 8. August. Prøven afholdes i Nordjylland med mødested kl. 9:00 hos prøveleder Kristian Thomsen, Trinkærvej 28, 9981 Jerup, tlf. 98 48 35 02 eller 30 25 78 22. Tilmelding skal sendes til Kristian på DJU tilmeldingsblanketter, senest den 1. August, vedlagt kr. 200,00. Tilmelding og betaling kan evt. også aftales med prøvelederen pr. telefon.

Præmier sponsoreres af KJ Dogfood.  Se mere om KJ Dogfood ved et klik her.
Som dommer er inviteret Kristian Frøkjær .

Evt. overnatning; kontakt prøvelederen.

Vel mødt i det nordjyske!.

 Prøveleder, Kristian Thomsen

ESK apporteringsprøve

Ved en fejl er denne ESK apporteringsprøve desværre ikke kommet med i Jagthunden  

Den Jysk/Fynske apporteringsprøve. Prøven afholdes d. 19. juli kl. 10.00 ved Gørding. Tilmelding til prøvelederen : Gert Clausen, Rebelsigvej 4, 6690 Gørding. Tlf. 75 17 80 17 /  51 20 46 45. Anmeldelsesfrist: d. 15. juli. Alle racer er velkomne