Forfatterarkiv: Ásgeir Páll Júlíusson

DJU arrangere studiekreds

Hermed indbydes interesserede hundeførere med stående jagthunde, der har interesse i at få indsigt i Fælles Markprøve Regler (FMR) samt i, hvorledes man dømmer på markprøver, apporteringsprøver og slæb- og apporteringsprøver. Studiekredsen vil omfatte gennemgang af FMR, én eller to ture i terrænet og evt. en lille apporteringsprøve/apporteringsprøvetræning og/eller slæb- og apportering. Se mere på : http://www.danskjagthundeudvalg.dk/2009_indb_studiekredse.htm

Invitation Hubertus – Mesterskabsprøven 2009

Hubertus Mesterskabsprøven har i 2009 Dansk Gordon Setter Klub som arrangør og afholdes mandag den 12. Oktober (Dagen efter DM) på Petersgård Gods ved Langebæk på Sydøstsjælland.

  Mødested er Jagthytten, Langøvej 10, 4772 Langebæk. Bjarne Kleis er vært og kontaktperson. Der er mulighed for at overnatte fra søndag til mandag i Jagthytten. Sovepose medbringes. Venligst kontakt Bjarne på tlf. 22 14 20 76 hvis overnatning ønskes.

Mødetid er kl. 8,00 – deltagerne bydes på morgenmad og en let anretning ved afslutningen af prøven.Som dommer er inviteret Børge Sommer.Der kan stille 2 ekvipager fra hver klub, ESK, DPK, DBK, DISK og DGSK og udtagelserne af disse foregår på klubbernes egne prøver.

 

Tilmeldingsfrist er mandag den 5. Oktober og skal ske til Anton Dahl, Vesterskovvej 34, 6091 Bjert, 22 74 80 40, e-mail. antondahl@tdcadsl.dk. Der skal oplyses hundens og førerens navn. Startgebyret er kr. 550,00 pr. ekvipage og skal indsættes ved tilmeldingen på konto 2470 –  5499 6633 68. Klubberne hæfter for gebyret.

Husk gevær og jagttegn.

 

Danmarks bedste Gordon Setter til apportering – Klubmester 2009.

"Tjuren", en meget flot figur i glas, blev i sin tid skænket til vinderen af DGSK udvidede apporteringsprøve. Da der i de senere år ikke har været afholdt en sådan prøve, er vi blevet enige med Ove om at "Tjuren" udsættes som vandrepræmie til Danmarks bedste Gordon Setter i apportering. Konkurrencen er en del af apporteringsprøven på klubdagen lørdag den 15.8.09. Den hund med flest point vinder titlen, Klubmester i apportering 2009, samt får overrakt "Tjuren" til opbevaring i et år og udødeliggøres i årbogen. Er der flere hunde der står a point, konkurreres der på tid om at apportere 2 duer fra land.

 

Den Sjællandske Apportprøve

Kulminationen på mange timers apporttræning blev realiseret på banen ved Hagested Gislinge.

 

10 aftener i maj og juni har vi haft et fint samarbejde med både DISK – DPK og DGSK og kulminationen lørdag d. 27. juni forgik i samme gode ånd.

Pointerne startede med deres prøve om formiddagen med 18 startende hunde hvoraf kun 3 dumpede. Bedste Pointer blev Boye med ejer Villy Loven nr. 2 blev Cash De Petit De Bjerregaard med Tonny Tronborg. Bedste ikke Pointer på prøven blev Irsk Setter Dina med fører Christina Bak. Gordon Setter prøven startede kl.13.00 med  10 startende hunde og her bestod 5.

Vejret var herligt det hele kunne forgå i korte bukser og hundene satte virkeligt pris på at apporterer duen på vandet. Hans Kurts grill er altid et godt samlingspunkt på denne prøve hvor der kunne købes Darmans superbøffer og pølser eller eget medbragte kunne grilles. Samme Ole Darman brillerede også på duebanen hvor han med uhyggelig præcision kan ramme samme plet hver gang.  

De 3 bedste Gordons var Nymarkens Hopper, Æblevangens Aqua og Iglsøgården´s Taya der alle med 29 points skulle matche, her løb Hopper med sejren. Bedste ikke Gordon på prøven blev IS Kiwilines Cossack med Linda Larsen.

En god dag blev afsluttet med en stor tak til de 2 dommere Claus Nielsen & Niels Erik Kryger der igen i år udførte deres job rigtigt godt. Vi håber på en gentagelse næste år.  

Lauge Larsen  

Kennel Vajslær

3 nye hunde i Eliteavlsregisteret.

Med flere flotte udstillingsresultater, har klubben fået 3 nye hunde i eliteavlsregisteret. Forat blive optaget i registeret, skal man have 1. præmie i åbenklasse på marken, og very good på udstilling.

Storåens Cash – Ny hund i Eliteavlsregistreret

Med sit udstillingsresultat fra FJD’s udstilling i Vissenbjerg d.14/6/09 er Storåens Cash v/ Poul Erik Dahl optaget i DGSK’s eliteavlsregister.Cash fik prædikatet Very  Good og fra markprøverne havde Cash i forvejen  1. Pr. i åben klasse. Storåens Cash er opdrættet af Kennel Storåens  v/Flemming Østergaard og er efter  DKJCH Troldmarkens Abelone og Entangen’s B-Boss. DGSK ønsker ejer og fører samt opdrætter hjertelig tillykke! 

 

 

Østjyllands RB Liv – Ny hund i Eliteavlsregistreret

Med sit udstillingsresultat fra FJD’s udstilling i Vissenbjerg d.14/6/09 er  Østjyllands RB Liv v/ Anton Dahl optaget i DGSK’s eliteavlsregister. Liv fik prædikatet Very  Good og fra markprøverne havde Liv i forvejen  1. Pr. i åben klasse.

 Østjyllands RB Liv er opdrættet af Kennel Østjylland  v/ Poul Erik Dahl, Søren Thygesen & Anton Dahl og er efter  DKJCH Ronja og Entangen’s B-Boss. DGSK ønsker ejer og fører samt opdrætter hjertelig tillykke!

Ny hund i eliteavlsregister Nymarken’s Knockando  

Med sit udstillingsresultat fra Vestsvenska Fågelhundsklubs udstilling d.30/5/09 er Nymarken´s Knockando v/Patrik Andersson optaget i DGSK’s eliteavlsregister.Knockando fik 1. præmie i brugskl. Knockando er opdrættet af Kennel Nymarken v/Frits Pedersen og er efter Troldmarkens Deluxe og Finnvolas Tsar. DGSK ønsker ejer og fører samt opdrætter hjertelig tillykke!  Foto følger.

(

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvalpeformidlingen.

Vores hvalpeformidler Frits Friberg har med omgående virkning ønsket at fratræde som hvalpeformidler og medlem af avlsudvalget i DGSK. Midlertidig hvalpeformidler er klubbens formand Anton Dahl, som træffes på tlf. 22 74 80 40 og email antondahl@tdcadsl.dk.   Bestyrelsen takker Frits mange gange for arbejdet han har udført som hvalpeformidler og i avlsudvalget. Uden frivillig arbejdskraft kommer vi ikke langt i en forening, som vores. Vi påregner at kunne præsentere en ny hvalpeformidler inden så længe.