Norsk Gordon Setter Klubs 100 års jubilæum – rapport, med lidt billeder.

Henning Rasmussen, Søren Thygesen og Anton Dahl drog, som repræsentanter for DGSK, i dagene fra den 21. til den 25. september, til Trysil området, for at være med til at fejre vor norske søsterklubs 100 års jubilæum.

Vi ankom onsdag aften til Ljørdalen, nærmere betegnet Gordon Castle, hvor landskampen mellem Finland, Sverige, Norge og Danmark skulle løbe af stablen torsdag.  Selvom resultatet ikke stambogsføres vil der altid være en stor prestige i at vinde sådan en 4 nationers kamp. Denne gang ikke mindst for Danmark, da vi jo udelukkende er kendt for vore lavlandshunde.

Aftenen forløb nøjagtig som sådan en skulle, men trods den sædvanlige mangel på søvn, var alle friske torsdag morgen.

aftenstemning-foer-landskampen

Vi var spændte på om det var lykkedes at eliminere et par af vore konkurrenter i nattens løb, denne taktik, kunne vi konstatere, havde ikke båret frugt.

De danske hunde gik solidt i fjeldet, et fjeld, som må siges at være ganske letgået, uden at få en masse minuspoint på diskvalificerende fejl, ligesom de ikke blev slået på fugl.

2-omgang-af-landskampen

Sørens Wayne arbejdede gennem dagen upåklageligt og i allersidste slip lykkedes det for den at opnå stand, for en lille rypeflok, hvilket sikrede Danmark sejren med 75 point, mod Sveriges 70 point. Norge kom på 3.pladsen og Finland på en ærefuld 4. plads.

Sejrsceremoni og præmieuddeling foretoges i storhytten på Gordon Castle. Vinderpræmien var et flot diplom og en håndlavet træ kop, udskåret af birketræsknuder og udsmykket  med en sølvrype, NGK’s jubilæumslogo samt messingenden af en kaliber 12 patron. En helt fantastisk flot præmie.

100-aars-jubilaeumskrusdiplom-vinder-landskam-ngk-201629092016         Det stolte danske landshold bestod af følgende ekvipager:

Åens Molly – Henning Rasmussen

Østjyllands Sandy – Søren Thygesen

Lilleskogens Wayne – Søren Thygesen

Troldmarkens Jill-Sif – Anton Dahl

landshold-1

Landskampens dommere var Erik Petersen og Nils B. Skaar

landskamp-dommere

Det lykkedes ikke de danske hunde at opnå yderligere præmier på det norske fjeld i løbet af de næste 2 dage, men en dansk opdrættet hund, Åens G Blackie ved Arild Dahl blev 1. vinder med Cacit og blev dermed NJCH. En bemærkelsesværdig præstation når man erindrer at Blackie er over 10 år. Blackie har i øvrigt tidligere tilhørt Ole Halberg, som sammen med den, opnåede at blive historiens første danske Gordon Setter vinder af Dansk Jagthunde Derby.

Nordmændene havde gjort en kæmpestor indsats i at alle deltagere skulle føle sig velkomne og ikke mindst den fantastisk lækre spegemad fra slagteren Marius og den gode “kaffe” i sekretariatet var et stort hit alle aftener. Standkvarteret i dagene efter landskampen var på det flotte hotel Trysil-Knut – et kendt skisportshotel i hjertet af Trysil.

trysil-knut-standkvarteret

I øvrigt så undertegnede i lørdagens kvalitetsklasse en ny norsk VK stjerne fødes. Bjørklitoppens Lycke, 2 år, ved Elin Andersen, var en absolut fantastisk hund at se i fjeldet, optimal udnyttelse af vind og terræn i 3. lange slip, flot stil og meget høj fart, 3-4 flotte fuglearbejder på både rypeflokke (og meget provokerende situationer) samt enkeltfugl, kanonrejsning og komplet ro i opfløj og skud. Den kommer, med garanti, til at vinde mange prøver i Norge. (Og hold et vågent øje med, når den engang skal have kuld).

Lørdag aften var festaften og aftenen blev nøjagtig lige så fornøjelig og talerig, som vi forventede. En særdeles veloplagt og sprudlende NGK formand Geir Søgaard sørgede for den bedst mulig afvikling.

Den officielle danske tale leveredes af formand Anton Dahl (kan læses ved at klikke her). tale-ved-ngk-100-aars-jubilaeum

Den fælles indkøbte gave fra Finsk, Svensk og Dansk Gordon setter Klub blev overrakt og taget imod på allerbedste vis. Proportionerne må NGK selv finde ud af, blot er fadet evigt vandrende og så skal det uddeles i forbindelse med jagtegenskaber. (Undskyld genspejlingen i fotoet)soelvfatet

En stor ære blev vist Erik Petersen, som blev tildeltNGK’s guldmærke, for, som Bjørnar Boneng påpegede, sin altid velvillige indsats for klubben, Erik siger aldrig nej til at påtage sig en opgave.

guldmaerke

De danske deltagere retter hermed en kæmpestor tak til arrangørerne, prøvelederne, sekretariatet, samt alle øvrige hjælpere for en flot indsats. Ligeledes en stor tak til alle de øvrige deltagere for hyggeligt, spændene og humørfyldt samvær. Vi glæder os allerede til næste gang.

På vegne af de danske repræsentanter,

Anton Dahl