Verdensudstillingen i Stockholm 2008

Vi, fra Kennel Æblevangen, har været på Verdensudstillingen i Stockholm d. 3.-6./7-08.

Sammen med Kennel Q-bic v/Liselotte & Jørgen Højer oplevede vi 63 Gordon Settere fra 12 forskellige lande.

Vi var spændte på om svenskerne kunne overskue en udstilling med så mange mennesker og hunde; i alt 20.661 hunde deltog, og vi var positivt overrasket over hvor meget service og plads der var!

Den helt store overraskelse var det dog ikke, at vores hunde ikke kunne begå sig i selskabet med Gordon Settere som klart går i kategorien: SHOWDOGS! Ikke mange jagthunde havde fundet frem til udstillingen, men 2 værdige jagthunde fra Danmark, nemlig Q-Bic’s Isi og Æblevangens Aqua, kunne begge køre hjem igen med præmien: Very Good.

Vinder og dermed Verdensvinder blev den russiske Gordon Setter-tæve "Be Pop A Lula", som er finsk opdrættet.

En stor oplevelse rigere fra John & Christina Bak