Svensk Gordon Setter Klubs 100 års Jubilæum

SGSK havde indbudt alle interesserede til 4 spændende dage langt oppe i Sverige, helt præcist i et meget smukt område der hedder Bruksvallerne  og ligger i Härjedalen.
 
Der er masser af aktiviteter både sommer og vinter, med fine mulighed for at leje hytter eller hotelværelser alt efter behov.

Området er lukket for normal jagt og udlagt som træningsområde hvor man for et mindre beløb, kan leje en eller flere dages træning, i et kæmpe område. Denne jagtbegrænsning bevirker at der er en ganske flot bestand af både Ryper og Storfugl

I umiddelbar tilknytning til området kan man i sæsonen købe jagtkort for SEK 250 pr. døgn. Vi var 8 personer fra Danmark med ca. 10 hunde, nogle på udstilling og andre på de forskellige jagt/markprøver som man kunne melde sig på.

Torsdag den 20. september afholdes der udstilling  som blev bedømt af Erik Petersen (DK). Der var tilmeldt  64 Gordons fordelt sådan: 2 hvalpe, 3 junior hanner, 6 unghunde hanner, 8 jagtklasse hanner, 5 åbenklasse hanner, 2 champion hanner 2 junior tæver, 11 unghunde tæver, 16 jagtklasse tæver, 7 åbenklasse tæver, 1 champion tæve, 1 veteran tæve. Herudover var der 2 avlsklasser og 4 opdrætsklasser, heraf én fra Danmark.

Der var tilmeldt hunde fra Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Bedst i rasen (BIR), blev hannen Hammarkleiva’s ZR-Tyr og bedst i modsat køn (BIM), blev tæven Glavaris B Zazza begge svenske.

Kennel Q-BIC’s var automatisk sat til i opdrætsklassen, da der var 4 hunde med på udstillingen. For hvis der findes 4 hunde fra én kennel på udstillingen, så anmeldes den automatisk i opdrætsklassen, man kan så selvfølgelig sige nej tak til at deltage. De 4 dansk opdrættede hunde var: Q-BIC’s ISI, HAMBUS og GINNIE, ejer Jørgen Højer, og fra Finland Q-BIC’s HILLA ejer Lena og Harri Heino. Resultaterne blev: ISI 1. Pr. 1.V, Bedste Unge hanhund, og Pokal for bedste Unghund HAMBUS 1. Pr. 1. V., CK, CERT i Jagthundeklassen hanner GINNIE 1. Pr. i Jagthundeklassen tæver HILLA 1. Pr. 3. V. CK, Åben klasse tæver.

Opdrætsklassen havde 4 deltagende grupper af 4 hunde. Kennel Zettertjärns, Kennel Åshøjdens, Kennel Mountainrer’s (alle svenske) og så Kennel Q-BIC’s fra DK. Alle fik 1. præmie med Hæderspris. I konkurrencen blev Q-BIC’s nr. 1, Mountainrer’s nr. 2, Åshøjdens nr. 3 og Zettertjärns Nr. 4.

Om fredagen startede de forskellige fjeld- og skovprøver. Poul Erik Dahl – Søren Thygesen – Anton Dahl og Lauge Larsen var tilmeldt vinderklasse fredag og åben klasse lørdag. Lørdag aften efter prøverne, skulle vi også afgøre, blandt alle deltagerne, hvilke VK hunde der skulle stille på landsholdet om søndagen. Denne udtagelse skulle primært baseres på dagsformen og ikke specielt på resultater opnået i det flade land. Men flere af hundene blev trukket, grundet manglende kondition eller simpel træthed, efter et par meget hårde prøvedage med rigtig mange og lange slip. Andre af hundene fik skader, så der var ikke mange at vælge imellem til søndagens landsholds prøve. Men følgende hunde deltog, Storåens Cash v. Poul Erik Dahl, Nymarkens Hopper v. Lauge Larsen, Ronja v. Søren Thygesen, Hammarkleivas Pil v. Anton Dahl. Kort fortalt så gik alle vore hunde ganske godt, vi kunne formatmæssigt sagtens følge alle Skandinaviens sorte hunde, men vi havde nok lidt problemer med at håndtere Ryperne. Vi havde flere gode situationer, men en hund havde stand i den tætte vegetation og kunne ikke findes, andre kunne ikke helt bevare roen i opfløj og skud og jeg selv havde kun en regulær situation 3 sek. efter dommeren havde sagt koble og så tæller det ikke, Hopper havde mulighed for flere situationer men magtede det bare ikke . Så på prøverne fredag og lørdag fik vi ingen præmieringer, men en masse erfaring og på søndagens Landskamp / prøve mod Sverige, Norge og Finland bølgede den åbne votering frem og tilbage og længe lå vi på en 2. plads, men et par slip hvor den manglende rutine igen gjorde sig gældende og trætheden begyndte at melde sig gled vi ned på en 4. plads dog lå Sverige Finland og Danmark meget tæt og vi kunne uden problemer været blevet nr. 2 kun 10 point skilte de tre lande. Norge havde allerede efter 4. slip haft en rigtig flot situation der gav rigtig mange point (se skema ved klik her) Så det samlede resultat for alle prøverne, var at det absolut kan anbefales at tage i fjeldet og få testet hunden og sig selv , og næste gang vil vi nok bruge et par dage før prøven, på at få Rypernes særegne fært og opførsel prentet bedre ind i næsen på vor hunde. Næste landskamp bliver i Danmark i oktober 08, så her gælder ingen undskyldninger. Lørdag aften var vi alle til den store festmiddag i hyggelige omgivelser på det hotel der dannede ramme om hele arrangementet. Aftenen startede allerede kl. 18,00 med en flot reception, hver flere prominente personer holdt taler og overrakte fine gaver, vi holdt os ikke tilbage og vor formand AD holdt en flot tale (vedlagt) og overrakte Knud P.s maleri der fik rigtig megen opmærksom, og i fremtiden skal uddeles til årets bedste vinderklasse hund.

Jørgen Højer og Lauge Larsen