DGSK's Sjællandske apporteringsprøve blev afviklet på banerne ved Hagested Gislinge Jagtforenings klubhus d. 28/06/2008. Vi har som bekendt samarbejdet i flere år med DPK v/Hans Kurt Kaas Hansen omkring apporteringstræning og prøver og DPK holdt også deres apporteringsprøve samme dag – blot med start over middag. I år har irsk setterne også trænet sammen med os og flere af dem deltog også på prøven. Sammenlagt havde dommerne Claus Nielsen og Niels Erik Krüger således 23 starter at gøre godt med – heraf fem gordons. Følgende fire bestod :
- Æblevangens Alaia v/ Ole Halberg, 30 point + pokal
- Åens XL Paw v/Knud Petersen, 29 point
- Åens Blackie v/Ole Halberg fører John Bak, 29 point
- Nymarkens Hopper v/Lauge Larsen, 29 point
De tre førstnævnte er udtaget til at repræsentere vores race ved Sjællandske racedyst i slutningen af juni.
På nær engelske settere var samtlige engelske racer repræsenteret ved prøven hvor også de irske settere havde deres udtagelse til sjællandske racedyst. Desværre var kun to pointere mødt op (begge bestod med bravour!) men der skal tre til et hold, og derfor bliver pointerklubben desværre ikke repræsenteret ved året racedyst på Sjælland.
Til frokost havde Hans Kurt tændt op i grillen og han stod for en fremragende grillfest, med bøffer, pølser og diverse tilbehør, og som altid var det sociale samvær i højsædet ved denne efterhånden traditonsrige fælles apporteringsprøve. I år har Irsksetterne trænet med DGSK og DPK og forhåbentlig kan vi fortsætte denne fælles træning og prøve på tværs af klubberne i de kommende år. Det så også ud til at de fremmødte bretons befandt sig godt i selskabet – flere af dem lod til at være særdeles glade for DPK's prøve over middag, og en enkelt var endda så glad at der var en øl til hele styrken efter prøven!