Dagsorden til generalforsamling jfr vedtægterne.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
Gorm Pedersen. foreslået og valgt. Gorm konstaterede at generalforsamlingen var varslet rettidigt og dermed var den lovlig Lovlig generalforsamling.
2. Valg af referent
Torben Schulz Jensen
3. Valg af 2 stemmetællere.
Christina Petersen, Anne Eliasen
4 .Formandens beretning til godkendelse
Beretningen er tilsendt. Og ønskes ikke oplæst af forsamlingen.
Spørgsmål. Ingen! Beretning godkendt!
Asgeir Pall Juliusson kommentere Anton Dahls fornemme håndtering af formandskabet og takkede den afgående formand for hans 11 årige virke for klubben og for hundesporten som helhed. På baggrund af denne store indsats tildeles Anton Dahl med stående applaus sølvfløjte nr. 5. Tillykke!
Hermed bestyrelsens motivering for uddeling af Sølvfløjten nr 5:
”Motivering for Sølvfløjten nr. 5
Anton. Dit engagement i Dansk Gordon Setter Klub og din ildhu hvormed du har forvaltet dine 11 år som formand for vores klub indgyder stor respekt. Intet er for stort og intet er for småt til at du lader det ligge når det har med klubbens ve og vel at gøre.
Sideløbende med opgaven som formand har du holdt fanen højt på prøver med Pil og Liv og senest med Jill-Sif opnået gode resultater på dem og andre hunde du har ført gennem årene. Med en kort pause har du faktisk profileret gordonsetteren på præstigefyldte prøver rundt om i landet siden starten af 90 erne hvor du førte den første Scott til VK .
Samtidig har du sammen med familie og venner startet egen opdræt i kennel Østjylland hvorfra der er kommet hunde som har øvet stor og positiv indflydelse på avlen af vor race. Herfra kan man forvente sig meget de kommende år.
Sportsmansship på prøver, fairness over for dine konkurrenter og imødekommenhed overfor klubbens medlemmer – gamle som nye – er kendetegnende for din ageren på prøver og klubarrangementer. Udadtil har du skabt stor respekt for Dansk Gordon Setter Klub, og indadtil stabilitet og fremgang. DGSK kunne ikke have fået en bedre mand til formand efter de turbulente år for nu 11 år siden.
Det er Dansk Gordon Setter Klub en stor fornøjelse at overrække dig vores fornemme livsvarige hæderspris – Sølvfløjten – sølvfløjte nummer 5.”
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Lauge. Fremlægger regnskabet. Regnskabet godkendes af forsamlingen.
Året kommer af overskuelige grunde ud med et mindre minus på 19.351
Kontingentet dække kun lige det nødvendige.
Kommentar. Ann man kunne godt nævne at der ligger et aktiv i tilkøbte præmier.
6. Fremlæggelse af budget
Det forsøges at ramme et mindre overskud på kr. 400.
7. Behandling af indkomne forslag. Ingen.
8. Valg til bestyrelse og suppleanter
Bestyrelse: Poul Erik Dahl. Kristian Frøkjær Lene Knuth genvalgt. Nyvalg til Ole Frank
Suppleanter: Peter Jensen, Morten Holm. Bjarne Kleis.
9.Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
Michael Olesen Anne Eliasen. Bent Simonsen.
10. Eventuelt.
Ulrik/Søren. Muntert indslag om dresscode for formanden og et ønske om en mere smilende dommerskare og bestyrelse.
Kort drøftelse omkring rundsendelse indkaldelse til generalforsamling.
Pt koster denne post kr 4000,- der spiser godt af økonomien for DGSK
Bestyrelsen fik prokura til at videretænke måder at minimere omkostninger på ved rundsending af indkaldelse/formandens beretning, samt at vurdere hvordan det giver mest mening at indkalde.
Udfordringen er at kasseren her ser en udfordring i at opfordring til kontingentbetaling muligvis bliver vanskeliggjort.
Dirigenten takkede for god ro og orden.