På opfordring fra klubben fortæller Lauge Larsen herunder om sin erfaring med Gordon Setter racen:

Hvorfor valgte jeg en GS?

Midt i de glade 60 ere løb jeg rundt og spillede fodbold, som hovedparten af byens drenge gjorde. Lige over for fodboldbanen lå et militær depot med et ca. 3 m. højt hegn omkring. Derinde bag hegnet løb mine drømmehunde rundt.

3 smukke sorte veltrænede skønheder, brune dybe øjne, elegante flagrende faner og et dejligt sind, som bevirkede at de altid var klar til den store kæle/klappe tur.

Det var den dengang kendte jæger og markprøvemand Jens ”TRUT ”Johansen der residerede bag hegnet og da der meget ofte i jagtsæsonen også hang et bundt fasaner, så er det klart at det fangede min interesse.

Der skulle gå mange år før vi fik vores første GS. Der måtte flere andre hunde ind i hjemmet før jeg sagde, nu er det tid. Det var i 1987.

 

Familien Plejdrup på Sydsjælland havde en tæve, som de mente kunne levere et godt kuld hvalpe, og da de havde valgt en hanhund som jeg havde fulgt og hørt meget godt om, valgte jeg en tæve fra det kuld, hun kom til at hedde Mitzie. Hanhunden de havde brugt i parringen var Fjellet`s Dannie og ejeren af denne hund var Tony Andersen. Det skulle senere vise sig, at Tony og jeg ved samme lejlighed startede et livslangt venskab med en masse spændende oplevelser, både på markprøver, på jagt og privat.

Han fik mig ind på markprøve vejen og lærte mig en masse.

 

6 GS er det blevet til gennem tiden, ikke alle lige gode markprøvehunde, men fælles for dem alle er, at de har været rigtig gode jagthunde. Vi har i dag 3 hunde med en passende aldersfordeling.  Ældste mand og førerhund, Nymarkens Hopper er godt 10 år og er for mange år siden overgået til jagthund. Hans jagtlige egenskaber er uovertrufne og han kan sagtens leve op til de bedste rene apporterende hunde. Jeg er med i et større jagtkonsortie, hvor der ofte ligger + 100 fasaner på paraden. Hans store apportlyst bevirker at når vi er færdige med en såt, kommer jeg ofte med en god håndfuld fasaner og folk tror jo det er mig der er godt skydende,  men de skulle bare vide!. Han er i dag en noget selvstændig hund der har sin egen mening om hvordan vi skal drive såterne, men kan sagtens stå i en stand i 15 min. og vente på at jeg kommer forbi og siger avance.

Nummer 2 hund i hierarkiet er Nørre Løgum`s  Daphne af 5. maj 07. Ubetinget det største talent jeg har haft mellem hænderne, hun har i hele sin opvækst kun haft et mål, at finde og nagle en fugl. Hun er konstant på jagt, uanset om det er på torvet i Roskilde eller i en roemark på Lolland. Hun havde en solid stand meget tidligt, og sekunderede Hopper helt naturligt 6 md. gammel, det var derfor ikke svært at beslutte, at jeg med hende, godt kunne tillade mig at lave et kuld hvalpe. Hun har en række fine placeringer i Vinderklasserne.

Nr. 3 i rækken er Åmosens Gilbert, en hvalp efter Daphne og Dott NO. Han har et dejligt temperament, er nu 16 md. Sekunderede allerede som 4 md. gammel og havde sin første stand som 6 md. gammel hvalp. Men min erfaring siger mig, at hanhunde er noget langsommere i opvæksten både mentalt og fysisk, han skal derfor gå og hygge sig så alt falder naturligt på plads. Men forventer dog at han kan klare sig på markprøverne her i foråret 2014.

 

Min erfaring med hvornår man kan starte træningen af en hvalp er meget forskellig fra hvalp til hvalp, nogle tævehvalpe kan sagtens klare både apport træning og markprøvetræning inden de er fyldt 10 -12 md. Og andre skal vente til de er 16 – 18 md gamle, men jeg har ”lege” trænet alle mine hunde næsten fra det øjeblik jeg fik dem inden for dørene. De er kun i mindre omfang kommet for fugl de første 12 md. Og helst i situationer hvor jeg havde kontrol over hunden, men helt at undgå prelleture det er næsten umuligt og jeg tror heller ikke det skader noget.

Grunddressur og apporteringstræning har altid været prioriteret meget højt på min liste og det er områder jeg bruger meget tid på. Vi har de bedste muligheder for træning her på Sjælland hvor der gennem årene er vokset et godt samarbejde op mellem alle de engelske racer på træningscentret Hagested-Gislinge.

Når jeg rigtig begynder på markprøvetræning så starter jeg altid op på marker med meget lidt vildt og gerne på områder, der er begrænset af gærde så hunden ikke starter alt for voldsomt op, men et er teori et andet er hvad der sker i praksis, derfor er en dæk fløjte eller kom hjem fløjte et must.

Når jeg bevidst finder fugle for min unghund, sker det helst i en lang snor, hvor jeg kan stimulere stand instinktet, rose hunden og undgå at den preller, det lyder simpelt men er forbandet svært!

 

En anden ting som kan være svært, er at vælge hvalpe i et kuld – eller er det? Har jeg først taget beslutningen om det skal være en han eller tæve, så er næste afgørelse efter min mening at vælge ud fra udseende, det skal selvfølgelig være i orden og derefter undgå fløjene, her mener jeg at hvis der er en hund der er super aktiv så kræver det også en ejer der magte den formentlige meget aktive hund og har erfaring til dette. Jeg vælger en aktiv hund der kan klare sig i kuldet og har både personlighed og selvstændighed. Jeg tror den største og meste afgørende faktor på en hvalps udvikling og slutresultat er den påvirkning den får gennem opvæksten.

Den voksne hund skal være harmonisk – dressurbar – have en stor jagtlyst og gå på jagt for mig. Mine hunde er alle inde hunde og om det er et kendetegn for GS’ern, så er de alle rolige og kan ligge i timer under bordet og bare slappe af.

Ingen af mine hunde kommer med på større jagter før de er min. 3 år, de skal helst have fået deres 1. præmie og har selvfølgelig bestået apportprøven. En sådan markprøvehund er en fornøjelse at gå på jagt med, de behersker de fleste facetter i jagten og kan ofte klare meget vanskelige apporteringsopgaver både på land og i vandet.

 

Skulle jeg kunne påvirke racens udvikling de næste 20 år, så ville jeg gå efter hunde med endnu større jagtlyst, uden at miste dressurbarheden og pleaser instinktet, en stærk og sund kropsbygning der elegant magter at afsøge markerne time efter time og lad mig slå fast VI ER MEGET LANGT I DEN RETNING.

 

DGSK takker Lauge fordi han ville dele sine erfaringer med os.