På jydske racedyst d. 27/7/08 var gordon setteren repræsenteret af Vibeke Olsen med Nr. Løgums Blitz og Karl Jensen med Åshøjdens Locky og Troldmarkens Dias.
Blitz blinkede (ikke den eneste) kaninen, Locky fik 26 p. men Dias opnåede 30 p. og med var til matchning om bedste hund individuelt. I denne matchning deltog 12 stående hunde og 8 retrivere.
Dias startede som nr. 5 i apportering af to udlagte duer på tid. Tiden 1 min. og 22 sek. holdt helt indtil 2 sidste hund – en labrador – kom til og der blev tiden slået. Dias endte så med at blive bedste hund individuelt for de stående hunde. Stort tillykke til Dias og Karl.
På Sjællandske racedyst, samme dag, missede alle tre ekvipager desværre kaninen, og diskvalificerede sig dermed fra yderligere deltagelse dysten.
Nedenunder lidt billeder fra Jydske racedyst:
Korrekt aflevering fra Åshøjdens Locky
Nr. Løgums Blitz og Vibeke Olsen gør klar til vandapportiering, hvor Blitz iøvrigt opnåede 9 point
Karl og- i særdeleshed – Troldmarkens Dias klar til matchning om prøvens bedste hund individuelt