Invitation til ”Nybegynderdag” lørdag d. 19. februar 2022 på Fyn

Optakt til vores 100-års jubilæums hovedprøve for uerfarne hundeførere.

Har du lyst til at vide mere om hvad en markprøve er for noget, hvordan du får din hund til at gå bedst på marken, om at ”læse terrænet” og meget mere, så har du muligheden her.
Denne dag er forbeholdt nye hundeførere eller andre der bare aldrig rigtig er kommet i gang med marktræningen, og har lyst til at lære mere eller finde ud af hvad det er for noget. Der er ingen alderskrav i forhold til hunden, men derimod en forventning om at du er ny eller relativ uerfaren hundefører, og at du har lyst til at lære mere om hvordan du fører din hund på marken og på en markprøve.
Der er ikke forventning om at hunden er 100% lydig, men du vil få fif til hvad og hvordan du kan arbejde med din hund.

Har du lyst til at deltage, eller ønsker du mere information om arrangementet, så skal du kontakte:

Jan Poulsen, Kærbygade 5C, 5320 Agedrup. Tlf. 26846948.
Det er også her der er mødested, og det er Jan, der står for dagens instruktion og hjælper jer når I skal på marken.

Der er max. plads til 8 hunde, og Gordon Settere har fortrinsret, resterende pladser gives til andre stående engelske hunde, så bare skriv jer op.

Pris 150kr inkl. et rundstykke m. kaffe om morgenen – madpakken tager du selv med.

 

Nybegynder træningsdagen er oplagt som forberedelse til vores Forderby den. 27. februar ved Lykkesholm Slot på Fyn. Læs mere om tid, sted og tilmelding her.

Der bliver også en særlig jubilæumsmarkprøve for uerfarne hundeførere fredag den 25. marts ved Ringsted på Sjælland. Læs mere om det her