DGSK Fordebyprøve 2014

DGSK’s Fordebyprøve 2014 blev afviklet i dag 22.2 på prima terrænner på Tuse Næs. Terrænleder og Prøveleder Michael Olsen sørgede for gode marker velbesat med fugle, harer, råvildt og lærker.  Herudover lagde Charlotte og  Michael hus til både morgenmad og frokost og den gæstfrihed takker vi også mange gange for. Søren Stærkær kom fra Fyn og dømte 13 fremmødte hunde på en god og positiv måde. 

Det var en rigtig hyggelig dag på Tuse Næs hvor konkurrenceånden og kammeratskabet gik hånd i hånd. Søren havde hjælp af sin kone Marit til kritkgivningen som ligeldes gjorde en rigtig stor indsat for god afviklng af vore prøve.  Efter ca godt 20 par agerhøns og en god sjat fasaner stod Åmosens Douglas v/ Martin Larsen som første vinder af årets Forderbyprøve. Herudover blev Østjyllands TT Tanni v/ Henrik Gejl Christensen placeret som anden vinder og Øens Agaton Verdi af 5 maj 07 v/Torben Schulz Jensen tredje vinder. DGSK ønsker de placerede  hunde og førere hjertelig tillykke og stort tak til Maren og Søren Stærkær og MIchael for en god og veltilrettelagt prøve.