Den Sjællandske apporteringsprøve 2007

Traditionen tro afholdt Dansk Pointerklub og Dansk Gordonsetterklub hver sin apporteringsprøve den sidste lørdag i juni, på banerne ved Hagested Gislinge Jagtforening.  I alt havde klubberne 24 starter på prøverne. Pointerklubben lagde ud med sin prøve kl. 10:00, hvor dommerne Claus Nielsen og Poul Vestervang, afprøvede 14 hunde – heraf 3 gordonsettere.

 

Af disse tre bestod to prøven; Æblevangens Aqua v/John Bak og Nymarkens Hopper v/Lauge Larsen. Hopper bestod med 30 point og da Pointerklubben kårer prøvens bedste ”ikke pointer” skulle han matche mod Irsk Setter Glenn. Nymarkens Hopper vandt matchningen knebent på tid med halvandet sekund.

Efter frokost, der bestod af grillede pølser og bøffer med tilhørende salat, kartofler og brød serveret af Hans Kurt nok engang, startede 10 hunde på DGSK’s apporteringsprøve.

Følgende Gordon Settere bestod prøven:

Røsnæs Flossie v/ Niels Erik Krüger – Udtaget til racedyst
Æblevangens Aqua v/John Bak – Udtaget til racedyst
Æblevangens Anya v/Claudi Voelk- Pokal – Udtaget til racedyst
Åens XL Paw v/Knud Petersen – Reserve til racedyst

De to kuldsøstre Æblevangens Aqua og Anya bestod begge med 28 point og efter endt matchning stod Anya med pokalen for Bedste Åben Klasse Hund på Sjælland 2007.

Æblevangens Anya v/Claudia Voelk – Bedste Åben Klasse Hund på Sjælland 2007.