Kategoriarkiv: Seneste nyt

Miniportræt#2; Kent Hvirring Jensen

1. Hvornår fik du din første Gordon Setter og hvilke hunde har du i dag?

Jeg fik min første Gordon Setter i 1997. Faktisk havde Ruhåret Hønsehund altid været min foretrukne race. Jeg købte den første hvalp af slagsen allerede i 1976 mens jeg gik på handelsskole og boede på skolehjem. Hvalpen blev skjult hos naboen, når der var eftersyn på værelserne.

 En betydelig sidegevinst ved at være hvalpeejer, var hvalpens tiltrækningskraft på pigerne, som lige skulle kigge til hvalpen og sige godnat J.

At jeg fik Gordon Setter mange år senere, var absolut en tilfældighed. – Vi (Mette og Jeg) havde skilt os af med Ruhåren, som var produktet af en bror/søster parring. – Vi traf valget da den aldrig blev renlig og virkede nervesvag.

Kort tid senere på Læsø-færgen så jeg en person gå over bildækket med to hunde. Hundene var noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set. Efter at have tjekket den store hundebog, blev jeg bekræftet i, at der var tale om Gordon Settere, og jeg fandt langt senere ud af, at ejeren hed Kristian Thomsen.

Efter at have vist Mette adskillige billeder af de smukke hunde, blev vi enige om, at der jo ikke kunne ske noget som helst ved at søge lidt information om racen hos en af opdrætterne.

Opdrætteren som jeg fik i røret, viste sig at have en viden om Gordon Setteren, (som måske aldrig bliver overgået), og da jeg lagde røret, tog det nogen tid at samle sig sammen og fremstamme til konen: ”Jeg tror jeg har købt Gordon Setter hvalp”. Manden i røret hed Erik Petersen og boede i Viborg. – (Det gør han stadig, og hans viden er absolut ikke blevet mindre) J

Vi tog til Viborg med status som andenvælgere på en hanhvalp. Hvalpene var ret ens, men alligevel var der et eller andet, der gjorde, at vi begge valgte Åens Zako.

Zako viste sig at være en hund af et godt format, og han fik 1uk og var med helt fremme ved Derby i 1998.

Desværre blev han ikke gammel, men begejstringen over Gordon Setteren som jagt/prøve/familiehund -sammenholdt med det smukke ydre, ville ingen ende tage, og der kommer nok aldrig andre racer her i huset.

Jeg har haft og har flere efterfølgere, som alle er blevet ført på prøve og præmieret, men jagten har altid haft førsteprioritet – ikke mindst sneppejagten. At Mette så også har fået basillen i sig og dresseret sin egen hund til flotte resultater, har jo også medført en større forståelse for hundenes opførsel i hjemmet, herunder i møblerne.

I dag har jeg Åens Gangster og Åens Shackleton, og Mette har Heimfjellets Lucky Boy og Åens Monty.

 

2. Hvad bruger du din Gordon Setter til?

Mine hunde bliver brugt rigtigt meget til jagt med hovedvægt på sneppejagt. De er komplet rolige, når de er med på aftentræk efter ænder (tror det ligger i racen), og de deltager gerne på drivjagter. Det skal lige siges, at når de er med på drivjagt, fører jeg dem på samme måde, som når jeg jagter alene. – Der slækkes ikke på kravet om kontakt i skoven! Alt andet kan være ødelæggende for en god fuglehund!

Markprøvesporten er spændende, og man får sat ord på sine hundes evner. Desværre deltager jeg nok ikke så meget på prøve, som jeg burde, og hunden og ejeren er ofte blevet for fed, når vi endelig kommer afsted.

 

3. Hvilken af dine hunde har, indtil nu, været den bedste?

Min bedste hund har uden tvivl været og er DJCH Åens Gangster. Jeg bruger ham til alle jagtformer, og hvor vi kommer frem, får han ros, – selv af inkarnerede ruhårsfolk J. Han har været nem at dressere og kontakt og lydighed er i top, både på jagt og på prøve (heldigvis kan en lille svipser dog forekomme). Jeg har skudt rigtigt mange fugle for ham, og jeg kan faktisk ikke mindes en dag, hvor han har skuffet mig på jagt. Han jagter usvækket hele dagen og er altid meget skuffet, når han kan se bilen. Han har flere gange i år stillet sig op i den smukkeste stand, når jeg åbner bagklappen – udelukkende for at få min opmærksomhed og for at trække tiden! De gange han ikke er nået helt der op på prøve, hvor jeg gerne ville have været, har det nok været min egen skyld: Manglende træning op til prøverne!

Desværre får vi ingen hvalpe efter ham. Dette trods ok sædprøve, så det må vel være et af naturens mysterier. En stor skuffelse for mig, men hvem ved? Avl er svær og ”de andre” har jo også gode Gordon Settere J

 

4. Hvilke egenskaber prioriterer du hos Gordon Setteren? (Udover at hunden er sund og rask)

Gordon Setteren skal have jagtlyst og være kontaktsøgende.  Det er jo en hund, der skal bruges på jagt! En hund, der konstant går af hånd, kan jeg ikke bruge – uanset hvor smuk en stil og hvor stort et format den har. Den skal have et godt temperament, og man skal kunne ”kommunikere” og faktisk have en fornemmelse af, at hunden elsker at lære og lytte.

Den skal have stor jagtlyst, en god stil, være en glæde at se på marken eller i skoven, og den skal have format til at kunne opnå 1åk. Jeg sætter stor pris på, at hunden også er smuk, men det ligger jo i racen, så den bekymring er ikke stor.

 

5. Hvad lægger du mærke til når du udvælger hvalp?

Jeg har ikke stor erfaring med at vælge hvalp, men enkelte ting har jeg en tro på: Hvalpen skal virke nysgerrig og må gerne være lidt frækkere end de andre. Den må gerne have middelstørrelse i kuldet og ”et glimt i øjet”.

Inden jeg kigger på hvalpen, har jeg naturligvis gennemgået stamtavler og historik for forældredyrene, og jeg tror på, at en ting som temperament er meget arvelig.

 

6. Hvornår starter du med at dressere på hvalpen, og hvad skal den kunne når den er et år gammel?

Det er forskelligt fra hvalp til hvalp, hvornår den egentlige dressur starter. Jeg har aldrig travlt, og jeg har den holdning, at hvalpen skal have lov til at være hvalp. Dog starter jeg altid med at øve indkald, så snart hvalpen er ankommet. ”Barske” discipliner som dæk lægger jeg meget stor vægt på, og hvalpen må gerne være nogenlunde dæklydig ved etårsalderen. Jeg starter træningen ved 8 måneders alderen, hvis jeg synes, at hvalpen er moden til det. Apportering trænes sideløbende, og jeg har lært at netop denne øvelse kan være en tidsrøver. Jeg træner tit tre-fire gange om dagen, men i ganske kort tid. Jeg vil i øvrigt ikke generalisere og sætte alder på en hunds forventede dressurfærdigheder. 

Marktræning kan ikke starte for tidligt. Hvalpen elsker at komme med, og jeg tror at kontakten styrkes en smule, hvis man ind imellem gemmer sig lidt i terrænnet. Jeg er ikke så bange for at overbelaste hvalpen. Den skal såmænd nok smide sig ned på siden, når den mener, at tiden er moden til en slapper. Så snart den begynder at søge nogenlunde kontinuerligt, indøves søget stille og roligt i modvind, ved selv at gå med og ved at vise vejen med armen. Det viser sig hurtigt om hvalpen allerede ved fødslen, var programmeret til krydssøg.

Uanset om hvalpen, ved mødet med hønsefugl, reagerer ved at tage stand, ved bevidst at støde fuglen, ved at se forbløffet ud eller ved at forfølge, er jeg overbevist om, at oplevelsen skal forblive positiv i hvalpens hukommelse.

Jeg har haft succes med at lade unghunden søge med langline, når den begynder at tage nogenlunde fast stand.

Selv om den ved, at den har linen på, lærer den alligevel at stoppe op, når man forsigtigt bremser den i prelningerne.  Jeg blander mig aldrig i hundens avance frem mod fuglen, da det hele gerne skal munde ud i en selvstændig smuk og stram stand. Jeg mener, at det er en meget stor fejl, at forsøge at lære unghunden at tage stand, da det jo netop er et instinkt, som racen er født med. Jeg roser meget i øjeblikket, hvor fuglen rejses på ordre/tilladelse.                                  

 

7. Hvad ville være dine største prioriteter for Gordon setter racen de næste 20 år, hvis du frit kunne bestemme?

Det vigtigste for mig er, at bevare Gordon Setteren som en fremragende jagthund. Selvfølgelig også som en stående fuglehund, der gnistrer af jagtlyst og søger i et smukt søg i smuk stil i god kontakt med sin fører. Samtidig skal dens smukke ydre og unikke særpræg/egenskaber bevares, og indavl og arvelige skavanker skal holdes på et minimum. Vi skal ikke være for restriktive, da racen er relativt lille. Skulle der opstå et behov for blodfornyelse ved kontrolleret/godkendt tilførsel af Engelsk/Irsk Setterblod, er det ok med mig.

Jeg mener ikke, at vi for enhver pris, skal kunne matche de andre Engelske racer, hvis det bliver på bekostning af racens anvendelighed på praktisk jagt.

Dog skal det lige indrømmes, at det for mig er en kolossal fornøjelse, når vi banker de andre, og man skal absolut ikke være blind for reklameværdien af racens seneste store sejre ved DM, Derby og VK.

Markprøverne kan ikke undværes, da det er det eneste sted, man globalt kan dokumentere hundenes kvaliteter for jægere, sportshundefolk og opdrættere. Jeg håber Gordon Setteren vil blive endnu større repræsenteret på prøverne i fremtiden.

Til slut vil jeg takke Dansk Gordon Setter klub for tilliden, spørgsmålene og opgaven. Jeg har prøvet at besvare spørgsmålene ud fra egne erfaringer og ideer – med hovedvægt på praktisk jagt.

 

Kent Hvirring Jensen

Skovchampion

På FJD’s skovprøve d. 25/3-2014 opnåede Åens Gangster 1. Præmie. Da Gangster i forvejen er Jagtchampion, kan han nu, som den første i Danmark, kalde sig SKOVCHAMPION. DGSK ønsker fører,ejer og opdrætter tillykke. 

2 x 1pr. ÅK på FJD’s Sjællandske prøve 16/3/14

 
To gordon settere opnåede 1. pr. i Åben klasse på FJD’s Sjællandske prøve den 16/03/2013
Åens Vilja v/Karin Krüger fik her 1. præmie for første gang og er dermed ny hund i Vinderklassen. Blacksetter Aldo v/Ole Halberg er som bekendt en noget mere rutineret herre og opnåede her 1. pr. i Åben klasse for anden gang. DGSK ønsker ejere, førere og opdrættere hjertelig tillykke med præmierne!

Støt op om Amerikansk Lotteri

Allerede nu er der flere flotte hovedgevinster til vort berømte hovedprøve lotteri.

 

Hans Henning Dellgreen har fremstillet en fantastisk flot jagtkniv i Amboine træ, med en slebet klinge fra Tony Karlsson i Sverige. Dertil en tilhørende skede i hårdtpresset læder. En helt specielt ting ved Dacapokniven er at den i skæftet har fået et billede indstøbt. Naturligvis af en flot Gordon Setter i stand, deraf navnet Dacapo (troldmarkens). Kennel Troldmarken ved Kristian Frøkjær er medsponsor af denne flotte kniv, som der kun findes en af i hele verden.

 

Preben Pedersen har skænket et par rigtig flotte særdeles dekorative vildtkroge i jern, også med en Gordon Setter profil.

Husk nu at give besked hvis I har lyst at give eller sponsorere gaver til lotteriet.

Resultatbog

Resultatbogen er frivillig, men vil du gerne have en sådan til indførelse af prøve- og udstillingsresultater samt vaccinationer, skal du sende kopier af DKK´s ejerforholdsattest (ikke stambog) og Dansk Hunderegisters registreringsattest (senest 14 dage før brug) til: 

Birte Johansen, Dengsøvej 11, Vester Velling, 8860 Ulstrup. Tlf 51 29 70 22. eller på mail: resultatbog@gmail.com 
Resultatbogen koster 100 kr., der overføres via netbank til konto: 7187 0001189453 

Kritikker fra DGSK’s Forderby 2014

Her følger Søren Stærkærs kritikker fra DGSK’s Forderby prøve 2014

1.    Nakkehages BZ SolveigDK06305/2013 Tæve Født: 24/04/2013 F: Glavaris Dv Ztorm M: Hunting Tianna’s Blæs Becca  Opdrætter Ejer og  Fører Anne Eliasen

Solveig slippes på olieræddikemark i god vind.  Søget er lidt tilfældigt anlagt. Fart og stil er fortrinlig. Højtbåret hoved og der ses halerørelse.  Samarbejdet mellem fører og hund er godt. Der ses ingen fugle i slippet. En rigtig dejlig unghund at se på.

Solveig slippes nu på vinterraps i god vind. Går som i første slip dog lidt selvstændigt. Der er råvildt i slippet. Senere ses fugle i luften i et område, hvor begge hunde er.

Solveig slippes på vintersæd. Går stadig stort og flot, men det bliver dog for voldsomt. Udgår

 

2.    Øens Apollo Af 5 Maj 07DK 13341/2012 Født 23.07.2012F: Storåens Cash M Nørre Løgum’s Dina Af 5 Maj 07 Opdrætter Ásgeir Páll Júlíusson Ejer og Fører Poul Erik Dahl.

Apollo slippes på olieræddikemark i god vind. Apollo går i en fortrinlig stil og godt anlagt søg. Farten er høj, Højtbåret hoved og der er halerørelse. Samarbejdet mellem fører og hund er i starten fin, men Apollo bliver lidt selvstændig og forsvinder frem i terrænet. En dejlig unghund at se på.

Andet slip i olieræddiker. Apollo går som i første slip stadig stort og flot. Han opnår stand

Og rejser præcist agerhøns, er rimelig rolig i opflugt og skud. Fortsætter.

 

3.    Åmosens Gilbert Af 5 Maj 07DK16892/2012 29.09.2012  Han Født  F: Børgsjitens Dått No Nørre Løgum’s Daphne Af 5 Maj 07 Opdrætter Ejer Fører Lauge Larsen

Gilbert slippes i god vind på en olieræddike mark og vinterraps. Han går i et tilpas anlagt søg og farten er tilpas. Stilen er tilpas dog med lidt lav hovedføring og halen lidt hængende.

Der ses hare i slippet, som forfølges. Har en kortvarig stand uden påvisning af vildt.

Der ses ingen fugle i slippet.

Andet slip på olieræddikemark. Gilbert spiller lidt andenviolin i slippet. Makkerhunden finder fugl.  Det bliver til for lidt og Gilbert udgår.

 

4.    Nørre Løgum’s Frække Frida DK09503/2013 Tæve Født: 06/05/2013 F: Nørre Løgum’s Carloo M: Nørre Løgum’s De Luca Af 5 Maj 07 Opdrætter Karl Jensen, Ejer og Fører: Kim Schmidt

Frida slippes i god vind på olieræddikemark og vinterraps i et godt anlagt søg. Farten er høj og stillen fremragende med højt båret hoved og spil i halen. Der ses hare i slippet, som forfølges. Har en kortvarig stand, men uden påvisning af vildt. Ingen fugle i slippet. En dejlig unghund at se på.

I andet slip også i olieræddiker går Frida hurtig lidt langt ud i højre side og opnår stand. Rejser præcist et par agerhøns. Frida preller langt og udgår.

5.    Øens Alfa Af 5 Maj 07DK 13347/2012 Født 23.07.2012 F: Storåens Cash M Nørre Løgum’s Dina Af 5 Maj 07 Opdrætter Ejer og  Fører Ásgeir Páll Júlíusson

Alfa slippes i god vind i olieræddiker.  Alfa anlægger et godt/fremragende søg. Farten er tilpas. Stilen er god med hoved og hale ført i ryglinie, der er ikke halerørelse. Samarbejdet mellem fører og hund er i orden. Makker finder fugl, og der ses hare i slippet.  Alfa er en dejlig unghund at se på..

Andet slip i olieræddiker – går som i første slip. Makker finder fugl.

Tredje slip Alfa går igen stort og i god kontakt til sin fører, makker finder fugl. Udgår

6.    Åmosens Douglas Af 5 Maj 07DK16889/2012 29.09.2012  Han Født  F: Børgsjitens Dått No Nørre Løgum’s Daphne Af 5 Maj 07 Opdrætter Ejer Fører Martin Larsen

Douglas slippes i god vind på olieræddikemark. Søget er godt dog med en del forkerte vendinger, men disse forbedres i løbet af slippet. Farten er god. Stilen er god med hoved og hale i ryglinie.  Slutter af med kortvarig stand. Fuglene står af inden fører når op. Douglas er rolig da fuglene går.  En rigtig dejlig unghund at se på.

Andet slip på olieræddikemark. Går som i første slip. Douglas passer sin mark slippet igennem. Makker finder fugl langt ude til højre.

Tredje slip på olieræddikemark. Douglas går stadig stort og flot. Opnår stand og rejser præcist agerhøne. Er rolig i opflugt og skud. Fortsætter.

7.    Øens Agaton Verdi Af 5 Maj 07DK13345/2012 Født 23.07.2012 F: Storåens Cash M Nørre Løgum’s Dina Af 5 Maj 07 Opdrætter Ásgeir Páll Júlíusson Ejer og Fører Torben Schulz Jensen

Verdi slippes i god vind på olieræddikemark. Søget er i orden og med godt samarbejde mellem fører og hund. Farten er fremragende, og stilen er i orden. Hoved og hale føres i rygline, Verdi har en kortvarig stand uden påvisning af vildt. Der ses hare i slippet. Senere trædes en fasan op bag hunden. I slutningen af marken stødes en fasan. Makker finder fugl.

Andet slip i olieræddikemark, Verdi går som i første slip – går lidt efter hare, men bliver kaldt til orden. Opnår stand og rejser præcist agerhøns.

Er ude i tredje slip på vintersæd – går stort og flot. Har en stand uden påvisning af vildt. Fortsætter.

8.    Østjyllands TT Tanni DK02891/2012 han født 09.01.2012  F: Evjegaardens Titus NO37455/09 M: Slåttbuas Tikka DK02700/2009 O:Anton Dahl E og Fører Henrik Gejl Christensen

Tanni slippes i god vind på olieræddikemark. Søget er fremragende. Stilen er fremragende. Hoved og hale på plads i ryglinie. Der er et godt samarbejde mellem fører og hund. Tannie opnår stand flere gange uden påvisning af vildt. Der flygter en hare og lidt senere letter en fasan ude til venstre for Tanni. Der trædes en fasan op efter Tanni.Slutter af med stand for fasan. Rejser præcist er lidt urolig i opfløj. En dejlig unghund at se på.

Andet slip går som i det første slip fremragende. Der ses ingen fugle i slippet. Forsætter.

9.    Åmosens Selma Af 5 Maj 07DK16885/2012 Tæve Født:  29.09.2012 F: Børgsjitens Dått No Nørre Løgum’s Daphne Af 5 Maj 07 Opdrætter Lauge Larsen Ejer og Fører Ole Darmann

Selma slippes på olieræddiker i god vind. Søget er i top.  Går i en flot stil med god fart. Hoved og hale i ryglinie. Der stødes en enkelt agerhøne i slippet ellers er alt ok.

Andet slip i olieræddiker. Selma går som i foregående slip.  Der var en enkelt agerhøne i slippet.

Selma er ude en tredje gang. Startes i god vind og går som i de første slip. Går i god kontakt med sin fører. Udgår

10.Nakkehages BZ Orkan, DK06304/2013 Han Født: 24/04/2013 F: Glavaris Dv Ztorm M: Hunting Tianna’s Blæs Becca Opdrætter ejer og Fører Peter Eliasen

Orkan slippes i olieræddiker i god vind. Søget er godt anlagt dog lidt langt ude. Farten er meget høj. Stilen er fremragende med højt båret hoved og halerørelse. Der ses en enkelt agerhøne i slippet. En unghund af meget stort format.

I andet slip på vinterraps. Går igen stort og flot som i første slip. Der ses en enkelt agerhøne i luften. 

Tredje slip på vinterraps. Stadig en stortgående unghund, der går som tidligere. Der ses en enkelt agerhøne i slippet. Udgår

11.Vajskær B-SasjaDK06843/2012 Født 05/04/2012 F: Nørre Løgums Beckham  M: Rana Opdrætter Lorenz Clemmesen Ejer og Fører Christian Bertelsen

Sasja slippes i god vind på vintersæd.  Søget er fremragende med korrekte vendinger og passende afstand mellem slagene. Sasja går i høj fart og i en god stil. Der er halerørelse. Hoved og hale i ryglinie. Der stødes et par agerhøns under fuld respekt  En unghund af stort format.

I andet slip går Sasja som i første slip, stadig stort og flot. Der ses ingen fugle i slippet.

Sasja slippes en tredje gang. Der ses inde fugle i slippet og nu bliver det til for lidt. Udgår.

12.Nakkehages BZ MiloDK06300/2013 Han Født: 24/04/2013 F: Glavaris Dv Ztorm M: Hunting Tianna’s Blæs Becca Opdrætter Anne og Peter Eliasen Ejer og Fører Henrik Lind

Slippes på vintersæd i god vind. Søget er stort og flot. Går i en god fart. Stilen er fremragende. Hoved og hale i ryglinie. Samarbejde mellem hund og fører i orden. Makker støder et par høns.  En dejlig unghund at se på.

Milo slippes i god vind på vintersæd. Går som i foregående slip. Der ses en enkelt høne i slippet.

Tredje slip på vinterraps Går stadig stort og flot. Der ses fugle i luften.

Fjerde slip i vinterraps. Milo fortsætter sit gode indtryk, god kondition. Der er to harer i slippet. Udgår.

13.Østjyllands TT SatchmoDK02891/2012 han født 09.01.2012  F: Evjegaardens Titus NO37455/09 M: Slåttbuas Tikka DK02700/2009 O:Anton Dahl E: L.Knuth & P.Thorup F: Peter Thorup

Satchmo slippes i god vind  på vinterraps.  Søget er godt anlagt og god kontakt til fører.  Farten er tilpas. Stilen er god.  Hoved og hale i ryglinie. Der er  momentvis halerørelse. Undertiden sænker Satchmo hovedet.  Kan holdes for hare, der er råvildt i slippet.  Der ses fugle i luften i det område hvor hundene er, men  under uoverskuelige forhold. 

Andet slip på vintersæd. Går som i foregående slip. Vi  ser en enkelt agerhøne i luften.

Sachmo prøves i et tredje slip på vintersæd . Går som i foregående. Er lydig og velført. Her er der to harer i slippet. Udgår

Matchning

Katalog nr. 2.  Øens Apollo ved Poul Erik Dahl

Katalog nr. 6-. Åmosens Douglas ved Martin Larsen

Katalog nr. 7. Øens Agaton Verdi  ved  Torben Schulz Jensen

Katalog nr.  8 Østjyllands TT Tanni ved Henrik G. Christensen.

Efter  lodtrækning
Katalog nr.  6 – katalog nr. 7 
Katalog nr. 8 – katolognr. 2

Afprøvningen foregik på vintersædsmarker.

Åmosens Douglas -Øens Agaton Verdi   går begge i en god stil og udnytter det anvist terræn godt.  
Åmosens Douglas over Øens Verdi pga format.

Østjyllands TT Tanni  – Øens Apollo. Begge hunde går i god stil og udnytter vind og terræn på bedste. Tanni opnår stand, men kan ikke påvise vildt.
Øens Apollo over Østjyllands TT  Tanni.

Åmosens Douglas og Øens Apollo Slippes i det der skal være et finaleslip.  Begge hunde starter godt.  Apollo får meget hurtig stand og der letter et par agerhøns.  Da situationen er jagtbar skydes der, men Apollo går langt efter, forsvinder bag en remise og kommer senere tilbage med en hare og forsvinder igen.  Udgår

Motivering og placering:

3.  vinder  Øens Agaton Verdi /Torben Schulz Jensen.
Verdi  en dejlig unghund hvor fart søg og stil er i top. Verdi har i første slip fire chancer til fugl og går lidt efter hare.  Har senere i andet slip en god fugletagning.  Verdi bliver 3. vinder.

2.  vinder Østjyllands TT Tanni/Henrik G. Christensen.
Tanni en dejlig og velført unghund.  Udnytter vind og terræn på bedste måde. Tanni har i første slip 3 chancer til fugl men slutter af med en god situation for enlig fasan.  Tanni bliver hermed 2. vinder.

1.  vinder  Åmosens Douglas/Martin Larsen.  
Douglas er en dejlig unghund  som dagen igennem har gået  sig op og I et godt samarbejde med sin fører.  Starter i første slip med stand for et par høns, hvor føreren ikke når op inden fuglene går. Douglas er komplet rolig.  Senere i tredje slip har Douglas en god fuglesituation og bliver i dag en værdig 1. vinder.

Til slut vil jeg sige tak fordi jeg måtte komme og dømme Forderby 2014. Tak til prøve- og terrænleder og ikke mindst tak til hundeførere for god sportsånd.

Søren Stærkær

Forderby 2014

Vi mødtes til et flot opdækket morgenbord hos Michael Olsen kl. 08.30 med frisk lavet te og kaffe. 13 hunde var mødt op og var klar til at finde fugle, og er var flot med fugle på Michaels fantastiske terræn, så det gav noget aktion på marken.

Da jeg er ny i denne hundeverden gjaldt det om at holde øjne og øre åbne, og suge al den viden til, som jeg kunne. Det fik jeg masser af, for jeg var iblandt utrolige hjælpsomme og imødekommende hundefolk. Så det var helt sikkert en stor del af grunden til at vores allerførste prøvedag gik langt bedre end jeg havde forventet.

Jeg havde slet ikke forestillet mig om morgenen at dagen ville ende med en førsteplads. Bedre dag kan man ikke ønske sig.

Tusinde tak til alle for en fantastisk dag.

Douglas og Martin

DGSK Fordebyprøve 2014

DGSK’s Fordebyprøve 2014 blev afviklet i dag 22.2 på prima terrænner på Tuse Næs. Terrænleder og Prøveleder Michael Olsen sørgede for gode marker velbesat med fugle, harer, råvildt og lærker.  Herudover lagde Charlotte og  Michael hus til både morgenmad og frokost og den gæstfrihed takker vi også mange gange for. Søren Stærkær kom fra Fyn og dømte 13 fremmødte hunde på en god og positiv måde. 

Det var en rigtig hyggelig dag på Tuse Næs hvor konkurrenceånden og kammeratskabet gik hånd i hånd. Søren havde hjælp af sin kone Marit til kritkgivningen som ligeldes gjorde en rigtig stor indsat for god afviklng af vore prøve.  Efter ca godt 20 par agerhøns og en god sjat fasaner stod Åmosens Douglas v/ Martin Larsen som første vinder af årets Forderbyprøve. Herudover blev Østjyllands TT Tanni v/ Henrik Gejl Christensen placeret som anden vinder og Øens Agaton Verdi af 5 maj 07 v/Torben Schulz Jensen tredje vinder. DGSK ønsker de placerede  hunde og førere hjertelig tillykke og stort tak til Maren og Søren Stærkær og MIchael for en god og veltilrettelagt prøve.