Kategoriarkiv: Seneste nyt

Sjællandske vintermøde starter kl 20:00

På grund af medlemmernes store interesse for VM i håndbold er DGSK’s Sjællandske vintermøde udskudt en ½ time og starter derfor kl . 20:00 i stedet for som tidligere annonceret kl 19:30. Mødet afholdes stadig d. 27 januar 2009 på og stedet er Øvej 17, 4100 Ringsted. Tilmelding (af hensyn til stoleopstilling og kaffebrygning) til Ásgeir Páll på tlf 57601912 eller pr. mail : apj@sterna.dk helst ikke senere end aftenen før…

DKK søger hjælpere til Verdenshundeudstillingen 2010

Verdenshundeudstillingen, som skal afholdes i Messecenter Herning i dagene 24.-27. juni 2010, nærmer sig hastigt – i hvert fald i planlægningsøjemed.
Vi forventer, at der vil deltage mindst 20.000 hunde fra ca. 60 forskellige lande, hvorfor vi har behov for dygtig og kvalificeret hjælp til afvikling af arrangementet i Herning i dagene 24.-27. juni 2010.

Opgaverne, der skal løses, vil være mangfoldige. Udover DKK’s faste personale og hjælperhold, har vi brug for yderligere hjælp fra udstillingskyndige og sprogkyndige personer. Vi retter derfor denne henvendelse til jer, med håb om, at I kan hjælpe os med at finde nogle kvalificerede personer, der har lyst til at hjælpe og være med til at gøre Verdenshundeudstillingen i 2010 (det hidtil største arrangement i Dansk Kennel Klubs historie) til en fantastisk oplevelse for alle.

Vi mangler d.d. hjælpere på følgende områder:

Informationspersonale

Ca. 20 udstillings- og sprogkyndige personer.

Heriblandt 4 personer der kan kommunikere på Russisk, 4 personer der kan kommunikere på Spansk og 4 personer, der kan kommunikere på Fransk. De sidste 8 personer, vi søger, skal gerne kunne kommunikere på engelsk- og eller tysk.

Hjælpere til parkering, indgange og katalogsalg

Ca. 20 servicemindede personer, hvoraf en del gerne må kunne kommunikere på engelsk eller tysk. En del af disse hjælpere skal bl.a. assistere de medarbejdere fra MCH (Messecenter Herning), som har ansvaret for parkeringen og billetsalget.

Hjælpere til mandskabsholdet 

Ca. 10 personer, der kan hjælpe DKK’s faste medhjælperstab med de praktiske opgaver under selve arrangementet.                                                                                                

DKK’s butik

Ca. 6 servicemindede og sprogkyndige personer.

Til alle ovennævnte opgaver, skal vi bruge personer der er fyldt 18 år, der må forvente, at vi ønsker deres hjælp hele dage (kl. 07.00 til ca. 18.00).

Vi vil udover ovennævnte voksne hjælpere også få behov for et større antal stafetter.  Det er imidlertid Dansk Kennel Klubs ungdomsudvalg, som skal stå for stafetterne på WDS. Personer der kunne tænke sig at komme med på "stafetholdet" kan derfor kontakte ungdomsudvalget med e-mail til udvalgets sekretær Hanne Madsen: hama@dansk-kennel-klub.dk

Der skal endvidere afvikles LP-VM samt HTM og Rally i forbindelse med WDS, hvorfor LP-udvalget ligeledes vil have behov for ekstra hjælpere. Kunne du eventuelt tænke dig at hjælpe med dette område, er det ligeledes Hanne Madsen du skal kontakte, da Hanne også er sekretær for LP-udvalget.

Tilbud om hjælp med afvikling af eventuelle AG-aktiviteter skal stiles til AG-udvalgets sekretær Charlotte Shanti Munch: csmu@dansk-kennel-klub.dk

Tilbud om hjælp som ringpersonale skal stiles til Karin Røhl: karo@dansk-kennel-klub.dk

Dette kan vi tilbyde for din hjælp på WDS:

      Betaling af rejseudgifter (billigste rejsemåde).

     Hotelovernatning fra dagen før til dagen efter du hjælper os.

  • Fuld forplejning i de dage du fungerer som hjælper.

  • Nogle travle og lange – men helt sikkert også spændende, sjove og hyggelige – dage sammen med DKK’s faste stab.

 

Vi har udarbejdet et tilbagemeldingsskema (vedhæftet), som vi beder de personer, der vil tilbyde deres hjælp om at udfylde og returnere til os hurtigst muligt og senest den 15. februar 2009.  Klubben er meget velkommen til at videreformidle brevet og skemaet til personer fra specialklubben, der eventuelt meddeler jer, at de gerne vil tilbyde deres hjælp.

I er naturligvis også velkomne til blot at meddele navn og e-mail adresse på personer der eventuelt vil hjælpe til Birthe Dinesen: bidi@dansk-kennel-klub.dk, hvorefter vi herindefra vil fremsende brev og skema til den pågældende.

I tilbagemeldingsskemaet har vi af hensyn til dem, der gerne vil udstille, anført, hvilke grupper der bedømmes hvilke dage, da man ikke kan fungere som hjælper den dag, man udstiller. Når vi har modtaget alle tilbagemeldinger, vil vi se på opgavefordelingerne og vende tilbage til hver enkelt person med oplysning om hvilke dage og til hvilke opgaver, vi kunne tænke at benytte deres hjælp. Skulle vi komme i den situation, at vi får så mange tilbud om hjælp til at løse de samme opgavetyper, at vi ikke vil kunne benytte os af dem alle, vil man naturligvis også høre fra os.                                                                                                             

Hvis I har spørgsmål omkring ovenstående, er I naturligvis velkomne til at kontakte undertegnede. 

Vi håber meget, at I kan hjælpe os med at løse opgaven og siger på forhånd tusind tak for hjælpen!

Tilbagemeldinger og eventuelle spørgsmål bedes stilet til undertegnede eller til Birthe Dinesen e-mail: bidi@dansk-kennel-klub.dk – tlf. 5618 8122

Med venlig hilsen

DANSK KENNEL KLUB

Jens Glavind

Direktør

jegl@dansk-kennel-klub.dk

tlf. 5618 8140

Klubweekend 2009

DGSK’s bestyrelse har på sit sidste møde truffet beslutning om ikke længere at have udstilling med på hovedprøve programmet.En ordentlig udstilling har efter vor mening alt for dårlige vilkår denne weekend. Om udstillingen er placeret tidligt eller senere på dagen, vil den hele tiden blive presset af markprøve aktiviteterne og både deltagere, hjælpere og dommere stresses unødigt meget.  Hovedprøvens udstilling flyttes derfor til klubweekenden hvor vi til gengæld sætter stærk fokus på udstilling og apportering

Hovedprøven den 27. til 29. marts 2009, i Nordjylland, vil derfor blive tilegnet kvalitetsprøver i UK og ÅK fredag og lørdag, samt UKK og VK søndag.

Generalforsamlingen vil naturligvis stadig blive afholdt fredag aften.

 

Vores klubweekend,  – med udstilling lørdag og apportering lørdag/søndag – flyttes til den 15. og 16. august 2009.

Alle udstillingspokaler der normalt uddeles på hovedprøven overflyttes til denne udstilling.

Målsætningen er at lave en "opgraderet" kvalitets udstilling, med rigtige gode vilkår, der kan tiltrække min. 20 hunde hvert år.

Vi opnår ligeledes vore udstillinger lagt på et tidspunkt hvor hundene egner sig til dette. På hovedprøven er mange af vore gode jagthunde toptrimmede til markprøver, ofte med klippet pels og lidt manglende "udstillings" volumen, grundet den hårde vinter og forårstræning.

Lørdag den 15. august starter klubweekenden derfor med udstilling om formiddagen, som uden at skele til klokken, først slutter hen på eftermiddagen.

Lørdag aften vil vi arrangere hyggelig fællesspisning, forhåbentlig er der vejr til grillen.

Lørdag eftermiddag, samt søndag, er planen at vi afholder autoriserede apporteringsprøver. Medio august er også et særdeles velegnet tidspunkt for dette, da mange hunde, erfaringsmæssigt, først er klare efter sommerferien. Vi dyster samtidig om klubmesterskabet i apportering.

Hvad vi ellers kan tilbyde af aktiviteter denne weekend annoncerer vi senere. Forhåbentlig bliver der rig lejlighed til avlsnak, samt lidt tips og tricks til nye Gordon Settere ejere og andre interesserede.

KLubweekende afholdes på UGE CAMPING og LYSTFISKERI, med mulighed for overnatning i dobbeltværelser, hytter, camping, med tilhørende høj kvalitet hvad angår de sanitære forhold.

Overnatning bestilles direkte hos Uge Camping og Lystfiskeri, så alle kan reservere pladser så tidligt som muligt.

Der vil stadig sidst i juni, som hidtil, blive afholdt autoriserede apporteringsprøver, både på Sjælland og i Jylland, med udtagelse til racedysterne i juli måned.

 

Med venlig hilsen

 

DGSK’s bestyrelse.

Valg til Dansk Kennel Klubs Bestyrelse

BRUG DIN STEMMERET !

I januar er der valg til DKK’s bestyrelse, og på valg er bl.a. Finn Møller Jørgensen, som repræsenterer de stående jagthunde, og Henrik Johansen, som repræsenterer de apporterende jagthunde, men de yder begge et stort arbejde til gavn for de stående jagthunde. Der er i visse kredse stærke kræfter i gang for at få indvalgt udstillingsfolk fra retrieverne og spaniels i stedet for Finn Møller Jørgensen og Henrik Johansen.

Hvis det lykkes, vil det begrænse jagthundenes indflydelse i DKK ganske alvorligt. Derfor vil jeg kraftigt opfordre jer alle til at udnytte jeres stemmeret og stemme på Finn Møller Jørgensen og Henrik Johansen og kun på de to. Kun ved at alle jagthundejere bakker op om disse to, kan vi sikre, at jagthundene også fremover er godt repræsenteret i DKK’s bestyrelse.  

Flemming Thune-Stephensen

Formand for FJD og DJU

 

Kandidaterne

Finn Møller Jørgensen er kendt som en meget aktiv og engageret person inden for arbejdet med de stående jagthunde. Han er autoriseret markprøvedommer og næstformand i Engelsk Setter Klubs bestyrelse.
Finn Møller Jørgensen har i de forløbne perioder gjort et stort stykke arbejde i DKK’s bestyrelse, hvor hans arbejdsindsats først og fremmest har været koncentreret om de stående jagthunde, og han har i samme perioder været et aktivt medlem af DJU.
Finn Møller Jørgensens interesse for markprøvesporten er blandt andet kommet til udtryk i hans engagement i DKK’s brugsprøver landet over, hans engagement i tilblivelsen af DKK’s Mesterskabsprøve, tilrettelæggelsen af VM i Danmark i 2005 samt afholdelse af anerkendte internationale FCI-prøver.

 

 

 

 

Henrik Johansen Henrik Johansen har i 8 år været medlem af DKK’s bestyrelse valgt på et jagthundemandat. Han har gennem de seneste 27 år arbejdet med labrador retrievere på jagt, prøver og udstilling.
Henrik Johansen er kendt som aktiv og engageret person. Han er formand for for DKK’s bestyrelses fagudvalg for drivende og apporterende jagthunde. Han er desuden været bestyrelsens kontaktperson til DKK’s kredse, medlem af DKK’s forretningsudvalg og kasserer i DKK.
Da DKK på opfordring fra jagthundeklubberne startede eget udvalg for Schweisshunde, blev Henrik Johansen valgt til formand for arbejdsudvalget, som i samarbejde med specialklubbernes repræsentanter fik sat tingene på plads, og som har været med til at præge den første periode omkring denne vigtige disciplin for vore jagthunde.

Henrik Johansen har i den nuværende DKK bestyrelse et tæt og godt samarbejde med Finn Møller Jørgensen og Søren Hecht Petersen, som begge repræsenterer de stående jagthunde

Ændring af pointberegning for årspokaler Udstilling

Da der fra 1.1.2008 er kommet nye udstillingspræmieringer, bl.a, Excellent ( som tidligere var lig med 1. præmie + CK), har vi i bestyrelsen ajourført pointgivningen for nedenstående 4 årspokaler – gældende for året 2008.

Ved at klikke på de enkelte pokaler kan du se hvilke udstillingspoint der gives fra og med i år.

Årets udstillingshund

Årets unge Gordon Setter

DGSK’s Opdrætterpris

Årets Gordon Setter

Bemærk kun point for udstilling er ændret, intet andet. Alle pokaler forefindes i sin helhed i årbogen. De medlemmer der ønsker at komme i betragtning til DGSK årspokaler skal indsende resultater og pointoversigt senest den 31.12.2008 til Poul Erik Dahl, Ingridsvej 85, 6000 Kolding, eller pr. email til dgsk-bestyrelse@groupcare.dk.

Vi offentliggør vinderne på hjemmesiden medio januar 2009. Pokalerne overrækkes i forbindelse med vores hovedprøve den 27. til 29. marts 2009 i Nordjylland.

 

Pointændringerne på udstillingssiden er her:

 Årets udstillingshund

Klasser:           Point:
               
Hvalpe            
  Særdeles lovende       2
  Lovende         1
  Bedste hvalp i racen       1
               
Unghunde, Mellem + Åben        
  Excellent         3
  Very Good         2
  Good           1
  1. vinder         1
               
Brugshunde + Champion        
  Excellent         4
  Very Good         2
  Good           1
  1. vinder         1
               
Veteran            
  Excellent         3
  Very Good         2
  Good           1
  1. vinder         1
               
Tillæg              
  Bedste han og bedste tæve     2
  Certifikat         2
  CACIB           3
  BIR           5
  BIM           3
  BIG1           4
  BIG2           3
  BIG3           2
  BIG4           1
  BIS/Dagens bedste hvalp/veteran   3

 

Årets unge Gordon Setter

 

              Point:
                 
  Excellent         5  
  Very Good         3  
  Good           2  
  Certifikat         1  
  CACIB           1  
  BIM           1  
  BIR           2  
  BIG 1-4         2  
  BIS 1-4           2  
                 
                 
                 
Der kan max. medtages det samme antal point fra udstillinger, som det samlede antal point for danske/nordiske markprøver.
Ved pointlighed er det yngste hund der vinder.
Ved forsat pointlighed er det den hund, med bedste markprøveresultat der vinder    
.        

 

 DGSK’s Opdrætter pris

 

              Point:
               
Certifikat           1
               
CACIB             1

 

 Årets Gordon Setter

 

              Point:
                 
  Excellent         8  
  Very Good         6  
  Good           4  
  Sufficient         2  
  Certifikat         1  
  CACIB           1  
                 
                 
                 
Der kan medregnes 28 point opnået på anerkendte udstillinger

 

 

 

Optælling af vilde agerhøns på Kalø Gods

"Kunst er menneske plus natur"

Udtalt af Vincent van Gogh, Hollandsk maler 1853- 1890.  Udsagnet er stadig gangbar, hvilket bevidnes af oplevelsen jeg havde under agerhønsetællingen foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)…. Og dog ??

 Vi taler om en skøn efterårsmorgen d. 17. september 2008. Vejret er fantastisk. Temperaturen er stadig mærket af sommerens bløde varme. Hundefører og ansatte på DMU er samlet for at foretage efterårstællingen af agerhøns på Kalø Gods.

Men hvad vigtigere er; operationens uundværlige deltager – 9 særlige udvalgte Gordon Setter – nogen af Danmarks bedste jagthunde med kvalifikationer, der gør dem utrolig velegnet til netop dette formål, ligger klar.

Efter en instruktion om optællingsmetode fra Jørn Pagh Bertelsen (DMU), fordeles de 300 hektar markarealer mellem 2 hold og vi drager af sted ud i det smukke landbrugsområde, klædt i efterårets første gyldne farver.

Med udsigt over Århus Bugten og Kalø Slotsruin som de smukkeste kulisser, bliver vi observatører udstyret  med håndkikkeret, kort og pen, placeret på høje punkter i terrænet med optimal udsyn, for at kunne observere og tælle agerhønseflokke, som rejses af hønsehundene.

Hundene er ivrige efter at komme i gang og for en første gangs deltager er det et fantastisk skue, at opleve de elegante hunde "feje" henover arealerne under stadig kommando af deres fører. De dækker i højt fart markerne fra kant til kant, mens de søger langs vinden for at opsnappe duft af en hønsefugl.

Pludselig står en af hundene fuldstændig stille med halen stikkende vandret bagud. Umiddelbart efter trækker en anden hund op og sekunderer. De ignorerer alt omkring sig og jeg – som aldrig har set en hund gøre stand – står på kort afstand fuld af beundring og betragter dette skue. Først da hundens fører når frem og giver en kommando – en såkaldt avanceordre, sker der noget: rykker hunden…. !!!

Øv øv….det var ikke agerhøns…. Det var en fasan. Men skidt – hunden har vist den kan og ved senere lejligheder får hundene flere "stand" for netop det, som vi er på udkig efter.

 

Kære læser – som højest sandsynligt er jæger – du har nok luret, at dette skriv ikke er skrevet af en  jæger- og jagthunde kyndig person. Og du har naturligvis fuldstændig retJ. Det nærmeste jeg kommer det at være jæger, må være passionen for naturen og glæden ved at møde dyrene derude.

Og det gjorde vi…..

Udover de mange skridt henover stub- eller nypløjede lermarker – i støvler der blev tungere og tungere –  var der flotte syn af rådyr. Nogle lå gemt i vildtstriber på få meters afstand. Andre sprang forskræmt af sted og andre optrådte i flokke, der kunne følges med kikkert.

Hundene derimod mistede ikke fokus. De havde kun "næse" og fuld opmærksomhed for fuglene og lod sig ikke distraherer af springende rådyr.

 

Med stor respekt og beundring vil jeg sige tak til hundeførerne Anton Dahl, Søren Thygesen, Poul Erik Dahl, Kristian Thomsen og Anton Linnet. Den allerstørste tak skal dog gå til hundene Zenta, Enya, Dodo, Edna, Ronja, Boss, Cash, Liv og Pil, der på fornemmeste vis viste deres kvalifikationer, deres dejlige væsen og gjorde det muligt at operationen lykkedes til UG.

 

Og jeg har lært et nyt udtryk: stå stand, og hvad bedre er; jeg har på bedste vis fået det demonstreret i praksis – en sand kunstnerisk performance. Og til dig … Vincent van Gogh. Dit udsagn kan derfor også  lyde således:  "Kunst er dyr og mennesker plus natur" .

 

FAKTA 

I forbindelse med agerhønseprojektet, som varetages af DMU på Kalø i samarbejde med Fussingø Statsskovsdistrikt og Vildtforvaltningsskolen (Danmarks Jægerforbund), er der siden 2004 gennemført biotopforbedringer på Kalø og udført systematiske optællinger vinter, forår, og tidligt efterår på landbrugsarealerne på Kalø Gods.

På denne tælling observerede vi 8 flokke med varierende antal fra 5 til 16 stk. I alt 77 agerhøns.

"Det mest egnede landbrugsområde på Kalø udgør i dag godt 100 ha og her blev der optalt 6 flokke med i alt 67 fugle. Vi havde nok forventet et større antal, idet vi har kendskab til flere flokke, der gennem de seneste uger er observeret fra bil på stubmarker.

Men alt i alt et godt resultat i betragtning af, at der foregår meget landbrugsaktivitet, som kan have forstyrret fuglene og dermed resultatet." citat Jørn Pagh Bertelsen, DMU.

Lidt om vildtstriber:

Som kompensation for de nøgne marker forår og efterår er der eksperimentelt udlagt såkaldte vildtstiber i mange af Kaløs store godsmarker, fortæller Jørn Pagh Bertelsen. Vildtstriberne er 9-12 m bredde og inddelt med tre vegetationsstrukturer:

a)      tuegræsbevokset ynglevold

b)      sommerføde/dækning

c)      vinterføde/dækningsstruktur.

I september, hvor markerne er afhøstede og opharvede yder vildtstriberne optimale tilflugtsmuligheder for agerhøns og andet markvildt.

Henni Fyhn, Danmarks Miljøundersøgelser – Kalø

 

 

Nordisk Landskamp i Sønderjylland

DGSK var i weekenden vært ved nordisk landkamp – eller snarerer nordeuropæisk landskamp – hvor dysten stod mellem Tyskland,  Sverige, Norge og Danmark. Finland var naturligvis også inviteret men vore finske venner havde beklagelig nok ikke mulighed for at stille et hold denne gang. Landskampen som fandt sted i Sønderjylland og blev dømt af Anton Dahl (ordf) og Kristian Thomsen.

De skal lige pointeres at de øvrige deltagende landes hold var enige om at der var ingen hjemmebanefordel til Danmark, og da pointene var talt op var facit således:

  • Danmark 187 point
  • Norge 152 point
    Sverige 139 point
    Tyskland 94 point

Det danske hold bestod af:
Åens Kalle Kluivert v/ Erik Petersen
Troldmarkens Chicko v/Lorenz Clemmesen
Åshøjdens Locky v/Karl Jensen
Åens Gangster v/Kent Hvirring Jensen

Åens Kalle Kluivert v/Erik Petersen blev individuelt klart bedste hund med 62 p. med 11 points margen til  nummer 2 Budalens Ragnarok v/Thomas Hlardik. Billeder og øjenvidneskildring imødeses!

DKJCH Ronja

Ronja, ved Søren Thygesen blev DK Jagtchampion fredag den 17.10.2008, med 1. pr. i brugsklasse ved Tinglev. I forvejen havde Ronja en placering som 2. Vinder på DGSK efterårsVK 2006 og 1. Vinder på DJ  efterårsvinderklasse 2007. Ronja fik sin 1. pr i Brugsklasse på FJD’s udstilling 2004. DGSK ønsker Ronja, Søren og opdrætter Anton Dahl hjertelig tillykke!

Bestillingform/Orderform landskamp

Orderform – Nationalmatch & FCI fieldtrial 25. – 26.10.2008.  

Name/Team Country Phonenumber
     

  

Cabins /Rooms Price dkr. Number Total amount dkr.
       
Type A (2 pers.) 250,00    
Type B (4 pers.) 400,00    
Type C (6 pers.) 625,00    
Doubleroom (2 pers.) 450,00    
Dinner Friday 24.10 100,00    
Breakfast Saturday 25.10 50,00    
Lunchpacket Saturday 25.10 50,00    
Dinner Saturday 25.10 130,00    
Breakfast Sunday 26.10 50,00    
Lunchpacket Sunday 26.10 50,00    
       
Number of dogs in International FCI  – CACITFieldtrial at the 26.10.2008  300,00    
       
Total amount  

 Venligst send den udfyldte bestillingsliste til: antondahl@tdcadsl.dksenest den 17.10.2008. Indsæt pengene – senest den 17.10.2008 – på følgende bankkonto:Reg.nr. 2470 – Konto nr. 6871314991.