Forfatterarkiv: Torben Striboldt

Invitation til ”Nybegynderdag” lørdag d. 19. februar 2022 på Fyn

Optakt til vores 100-års jubilæums hovedprøve for uerfarne hundeførere.

Har du lyst til at vide mere om hvad en markprøve er for noget, hvordan du får din hund til at gå bedst på marken, om at ”læse terrænet” og meget mere, så har du muligheden her.
Denne dag er forbeholdt nye hundeførere eller andre der bare aldrig rigtig er kommet i gang med marktræningen, og har lyst til at lære mere eller finde ud af hvad det er for noget. Der er ingen alderskrav i forhold til hunden, men derimod en forventning om at du er ny eller relativ uerfaren hundefører, og at du har lyst til at lære mere om hvordan du fører din hund på marken og på en markprøve.
Der er ikke forventning om at hunden er 100% lydig, men du vil få fif til hvad og hvordan du kan arbejde med din hund.

Har du lyst til at deltage, eller ønsker du mere information om arrangementet, så skal du kontakte:

Jan Poulsen, Kærbygade 5C, 5320 Agedrup. Tlf. 26846948.
Det er også her der er mødested, og det er Jan, der står for dagens instruktion og hjælper jer når I skal på marken.

Der er max. plads til 8 hunde, og Gordon Settere har fortrinsret, resterende pladser gives til andre stående engelske hunde, så bare skriv jer op.

Pris 150kr inkl. et rundstykke m. kaffe om morgenen – madpakken tager du selv med.

 

Nybegynder træningsdagen er oplagt som forberedelse til vores Forderby den. 27. februar ved Lykkesholm Slot på Fyn. Læs mere om tid, sted og tilmelding her.

Der bliver også en særlig jubilæumsmarkprøve for uerfarne hundeførere fredag den 25. marts ved Ringsted på Sjælland. Læs mere om det her

(Fuldt optaget) Jubilæumsprøve for uerfarne hundeførere fredag den 25. marts ved Ringsted

Vi ønsker at vores 100-års jubilæum er for alle, både de erfarne hundefolk og dem der lige har fået sin første Gordon setter eller som bare ikke rigtig er kommet i gang på markerne. Derfor har vi ud over træning midt i februar lavet denne ”Jubilæumsmarkprøve for begyndere”. Vi håber også at se jer til de mange andre aktiviteter der er i løbet af jubilæet f.eks. udstilling, reception og festmiddag, lige som I kan have glæde af at følge en markprøve i kvalitetsklasse (UK eller ÅK).

Fredag d. 25. marts afholdes der en særlig Jubilæumsmarkprøve for nybegyndere og uerfarne hundeførere ved Ringsted.

Her kan man deltage lige meget hvor gammel hunden er, det handler mere om at du og din hund får en god oplevelse af hvad en markprøve er for noget, og at du får en ide om hundens format. Der vil være indlagt ekstra tid til at give tilbagemeldinger og vejledning gennem dagen, lige som du vil få kritik fra dommeren nøjagtig som man får på markprøver.

Selv om prøven ikke er anerkendt, så vil der alligevel kunne opnås præmieringer.

 

Tilmelding til ”Jubilæumsprøve for uerfarne hundeførere” til Anne Eliasen, tlf. 21938824 – mail: anne.eliasen@privat.dk senest d. 14-3-2022.

Der er plads til 10 hunde på denne prøve, Gordon settere har fortrinsret til denne prøve. Pris 250kr. pr. hund.

Se Dansk Gordon Setter Klubs 100-års jubilæums program her: http://dgsk.dk/dansk-gordon-setter-klub-2022/

Tidsfrist for indbetaling af kontingent 2022 nærmer sig.

Kontingent 2022 – Sidste frist for rettidig indbetaling er den 1.marts 2022.

  • A medlemskab: Kr. 525,00.
    Gælder for op til 2 medlemmer af husstanden.
    Udenlandske medlemmer dækker selv omkostningerne i forbindelse med betaling fra
    udlandet.
    Alle A medlemmer modtager 6 numre årligt af bladet ”Jagthunden” samt DGSK’s Årbog; et
    uundværligt opslagsværk trykt i fire farver.
    Årbogen uddeles ved klubbens årlige hovedprøve og overdrages personligt i det omfang det er
    muligt. Forsendelse af årbog pr. post kan foregå efter nærmere aftale. Omkostninger hertil dækkes af
    fuldt ud af modtager.
    Ekstra husstandsmedlem: Kr. 100,00.
    Ekstra medlemmer af husstanden (hjemmeboende)
  • B medlemskab: Kr. 350,00.
    Gælder for 2 medlemmer af husstanden, hvoraf den ene af disse, forud for indmeldelse i DGSK
    er indmeldt og fuldgyldigt medlem en af de andre specialklubber under SJD.
    Husk at skrive navn på alle der betales medlemskab for på bankindbetalingen – alternativt
    kan navnene sendes på mail til klubbens kasserer på: dgsk@dgsk.dk

Indbetaling af kontingent:

  • Bankoverførsel.
    Nordea Bank
    Reg.nr. 2470
    Konto nr. 5499 663 368
    IBAN: DK4620005499663368
    Swiftadresse: NDEADKKK
    (Husk at angive navn og gerne tlf. nummer)
  • Mobilepay.:
    Kontingentet kan også betales Mobilepay nr.: 33237
    Husk at skrive navn på medlemmer