(Fuldt optaget) Jubilæumsprøve for uerfarne hundeførere fredag den 25. marts ved Ringsted

Vi ønsker at vores 100-års jubilæum er for alle, både de erfarne hundefolk og dem der lige har fået sin første Gordon setter eller som bare ikke rigtig er kommet i gang på markerne. Derfor har vi ud over træning midt i februar lavet denne ”Jubilæumsmarkprøve for begyndere”. Vi håber også at se jer til de mange andre aktiviteter der er i løbet af jubilæet f.eks. udstilling, reception og festmiddag, lige som I kan have glæde af at følge en markprøve i kvalitetsklasse (UK eller ÅK).

Fredag d. 25. marts afholdes der en særlig Jubilæumsmarkprøve for nybegyndere og uerfarne hundeførere ved Ringsted.

Her kan man deltage lige meget hvor gammel hunden er, det handler mere om at du og din hund får en god oplevelse af hvad en markprøve er for noget, og at du får en ide om hundens format. Der vil være indlagt ekstra tid til at give tilbagemeldinger og vejledning gennem dagen, lige som du vil få kritik fra dommeren nøjagtig som man får på markprøver.

Selv om prøven ikke er anerkendt, så vil der alligevel kunne opnås præmieringer.

 

Tilmelding til ”Jubilæumsprøve for uerfarne hundeførere” til Anne Eliasen, tlf. 21938824 – mail: anne.eliasen@privat.dk senest d. 14-3-2022.

Der er plads til 10 hunde på denne prøve, Gordon settere har fortrinsret til denne prøve. Pris 250kr. pr. hund.

Se Dansk Gordon Setter Klubs 100-års jubilæums program her: http://dgsk.dk/dansk-gordon-setter-klub-2022/