Velbesøgt vintermøde 19.januar på Sjælland

Et meget velbesøgt vintermøde blev afholdt i regi af DISK, ESK og DGSK i Ringsted den 19. januar. Godt og vel 50 medlemmer af de tre klubber var mødt op til en aften hvor der blev orienteret om aktiviteterne i de tre klubber hen over det forestående hundeår.

Fra DGSK’s side orienteredes om marktræning på Sjælland alle lørdage i februar (datoer mm andet steds her på hjemmesiden) vintermøde Jylland 5.februar, træningsdag i samarbejde med DISK 4. marts og Forderby 5.marts , træningsdag i Skagen 11 marts, hovedprøve, apporteringstræning og prøve i samarbejde med DISK klubdag efterårvinderklasse etc etc. ESK og DISK orienterede ligeledes om en masse aktiviteter både med marktræning, lokalprøver og apporteringstræning og prøver. ESK’s  Alle detaljer kommer løbende på klubbernes hjemmesider, facebooksider og mangler man info kan man altid kontakte klubberne for yderligere.

Efter denne orientering om de aktiviteter var turen kommet til en grundig gennemgang af forløbet omkring den uventede ændring i aldersgrænsen for deltagelse i unghundeklassen fra 24 måneder til de nu af DJU vedtagne 36 måneder. Hele forløbet fra afvisningen af “mellemklassen” til den ændrede aldersgrænse i UK blev belyst med citater i referater og referancer til et hav af dokumenter der florerer i dette noget specielle handlingsforløb. Efterfølgende udspandt sig en livlig debat hvor man især hæftede sig ved at nu hvor brugerne af FMR egentlig er FJD’s medlemmer var man overrasket over at disse brugere ikke var blevet hørt forud for DJU’s bestyrelses ændring FMR. FJD’s engelske gruppe har lagt stort press på DJU’s bestyrelse for at få omstødt beslutningen til efter en høring, men indtil videre uden større success.

Der tegnede sig en meget klar holdning blandt mødedeltagerne mod DJU’s bestyrelses beslutning om at udvide aldersgrænsen i unghundeklassen. Denne holdning var så klar at der blev direkte spurgt ud i lokalet om der var nogen tilstede som syntes denne ændring i aldersgrænsen var en god ide. Ud af de ca 50 tilstedeværende var der 2 der bakkede op om beslutningen, så bred opbakning blandt de sjællandske medlemmer af FJD’s specialklubber kan man ikke tale om.

Efter en kort kaffepause stillede Erling Clausen, Jan Marinussen og Niels Erik Krüger op i et panel der med stor generøsitet delte ud af deres erfaringer omkring udvælgelse af hvalp, dresssur på alle stadier, både mht. kontakt, reviering, format, fuglebehandling mv mv. Der var virkelig nogle guldkorn at hente for dem der kunne og ville samle dem op.

Derefter var ordet frit og ved 22 tiden sluttede et godt møde. Alle jeg har talt med var enige om det var en væsentlig styrke at klubberne gik sammen om sådan et vintermøde. Vi fik hilst på alle “de andre” som vi kommer til at se til de kommende træninger og prøver og fik startet sæsonen op på tværs af racer. Vi fra DGSK’s side ikke kan andet end ønske os at vi kan gentage seancen i godt samarbejde med DISK og ESK for dermed at udbygge et i forvejen fint samarbejde og andre engelske klubber vil blive hilst velkomne.

på DGSK’s vegne / Ásgeir Páll