Klub- og familiedag i Løgumkloster

Fredag hen på eftermiddagen og først på aftenen dukkede de fleste op til vores klub og familiedag, der blev afholdt i Løgumskloster hos Karls svigerfar, Harald. De fleste overnattede i telt eller campingvogn.

Karls hustru Tina diskede op med lækre ”ringriddere” og brød til, og tænk sig, til en pris af 15 kr. Snart flød snakken om avl, hunde, jagt og stort som småt.

 

For en del blev natten til morgen, godt hjulpet på vej af god skotsk whisky og øl.
Harald har en indendørs fornem jagtstue med plads til omkring 50 siddende gæster. Derudover var der opsat et stort partytelt i haven, så festforholdende og tørvejret var sikret.
Heldigvis blev det stort set først til regn om søndagen.
Der var ligeledes sørget for fine toilet og badeforhold.

Lørdag morgen startede med ”dauer” som er sønderjysk og betyder morgenmad. Til orientering er ”unnen” middagsmad og ”nae” aftensmad.
Tina vartede os op fra tidligt til sent.

Apporteringsprøven startede kl. 10,00 med, traditionen tro, Otto Brunhøj som kompetent og særdeles lun dommer.
Otto kender i øvrigt priserne på både Rød Ålborg og Famous Grouse i samtlige de nærliggende tyske supermarkeder.
Bedste hund med 30 point blev irsk setter Dina, ejer og fører John Bak. Bedste gordonsetter blev, efter matchning på tid, Hammarkleivas ZE-Pil, ejer og fører Anton Dahl. Æblevangens Aqua, ejer og fører John bak blev nr. 2 med 29 point og nr. 3 blev en unghund på kun 14 måneder Aaens Fenris 28 point, ejer og fører Preben Pedersen. Springset Lively Joy ved Søren Thygesen blev udover de ovenstående udtaget til den Jyske racedyst ved Viborg den 29. juli.

 

Åens Fenris v/ Preben Pedersen samt dommer Otto Brunhøj. Åens Fenris blev kun 14 mdr. gammel en flot nr. 3 ved apporteringsprøven i Sønderjylland  

Hammarkleivas Ze-Pil v/ Anton Dahl. Bedste gordonsetter ved klubbens apporteringsprøve i Sønderjylland.

Følgende hunde bestod derudover:
Nymarkens Hopper, v. Lauge Larsen
Nymarkens Jingo, v. Michael Strømberg
Nørre Løgums Blitz, v. Viv Olsen
Jensen, Labrador, v. Frederikke
Mikkel, Ruhår, v. Allan Hansen
Nymarkens Juno, v. Henrik Gejl Christensen.
 
Over middag kørte vi til Bredebro, hvor der blev afholdt jagtsti. En jagtsti der bød på store udfordringer. Flemming og Eken havde blandt andet trænet ihærdigt på at apportere Chinchilla, men måtte skuffet se Eken nægte at apportere en Skovmår. Flemming påpegede om aftenen det uheldige i situationen og insisterede på at Chinchilla kom med i jagtsti næste år.
Poul Eriks Boss spiste sig pænt mæt, naturligvis i de pølser den ikke måtte røre. Lorenz gik jagtsti med Troldmarkens Diaz, som rendte hjem til far midt i apporteringen og sådan kunne der blives ved.
Jagtstien blev vundet i suveræn stil af Nymarkens Juno, ejer Henrik Gejl Christensen, som startede med at ramme alle lerduer, perfekt apportering og så var han allerede i spidsen.

Herefter var vi på Sportingbanen, vældig interessant og sjovt, men bestemt ikke nemt, det kræver en hardcore skytte at ramme den største part af duerne. Her udviste specielt Robert Poulsen et godt talent.

Festmiddagen startede ca kl. 20,00 – lækre flødekartofler, flere slags stege, sund salat, samt is til dessert.
Karl takkede Harald for hans store gæstfrihed, der vil vi bestemt gerne have lov at komme igen. Anton takkede på vegne af DGSK Tina og Karl for den store indsats de laver for at få klub og familiedagen til at fungere.
Otto fortalte vitser, både sønderjyske og svenske, så folk var flade af grin.
HunneHans solgte kort til brug for amerikansk lotteri, hvor der var mange flotte præmier. Otto rendte med en af de mere spændende, 4 vildællinger i flot træbur.

Da tusmørket sneg sig ind på os, blev der tændt Sankt Hans bål med en meget livagtig heks, lavet af nogle af børnene.
Det viste sig faktisk af klubben kan mønstre et pigekor, måske vi skulle overveje at dyrke det lidt mere. De piger har mere end en tone i livet.

Sønderjyderne har skam også et mandekor, som på traditionelt vis sang godnat sang for alle de der var gået træt til ro lidt tidligere. Tænk sig, et mandligt Santa Lucia optog – en sjov tradition, som klart bør fortsætte, dog skal vi have dem lært mere end blot omkvædet. Undervejs var der dog lidt uro i optoget, men Bente Friberg sørgede for hurtigt at kalde de kåde til ro og orden i en fart.

Søndag morgen var der igen et veldækket bord med ”dauer”, og allerede klar fra 7,30!

Tak for nogle hyggelige og spændende dage i Løgumkloster.

En opfordring – til næste år – meld jer til – og husk I får en sidegevinst i form af billig øl, vand , snaps til en 50’er og Famous Grouse til en ”hunne” for en liter hos Storkøb (til venstre lige efter æ apotek).

Vi ses til næste år.

Anton Dahl