Åens Mads v/ Erik Petersen Bestået & Bedste hund
Kategoriarkiv: Seneste nyt
19/06/2011 DJ apport Ullerslev
Åens Rocco v/ Palle Jørgensen Bestået
DGSK’s Jyske Apporteringsprøve
DGSK jyske apporteringsprøve var præget af regn, men også flot apportering.
Morten Holm med Lady blev vinder af prøven med maks. point 30. Lady udviste særdeles flot apportering, præget af glæde og stor intensitet og er hermed udtaget til Jyske racedyst.
Åens Fenris ved Preben Pedersen udviste ligeledes solid apportering og opnåede 29 point og blev også udtaget til racedysten.
Den tredie deltager bliver Slättbuas Tikka ved Henrik G. Christensen og Åens Mads ved Erik Petersen er reserve (blev bedste hund på DPK familieweekend)
Bedste ikke Gordon setter på prøven blev Pointer Fugledes Oskar ved Flemming Sørensen med 29 point. En ekvipage vi med tiden nok skal høre mere om på landets ræveslæb prøver.
2 hunde bestod ikke på prøven.
Information til opdrættere
Her kan du skrive den tekst du vil vise i artiklen
Information til hvalpekøbere
Der synes en tendens blandt hvalpekøbere til man udtrykker størst interesse for tæver, måske fordi man tidligere har haft en tæve og været meget tilfreds med den, eller fordi man tror at tæverne er nemmere at dressere og ikke stikker så nemt af fra hjemmet?
Det kan også være en sandhed at hanhunde, indenfor enkelte racer, kan være ret så dominante af væsen. Indenfor Gordon Setter racen er dette dog absolut intet problem. Langt de fleste individer i vores race er udpræget harmoniske og venlige, ikke mindst overfor børn, uanset hvilket køn de er af.
Alle undersøgelser viser også at hanhunde absolut ikke stikker mere af end tæver!
Den største fordel ved en hanhund, er at den altid er pålidelig i det daglige, på jagt og ikke mindst indenfor markprøver er hanhunden ofte foretrukket af mange erfarne deltagere grundet stor stabilitet.
Tæver får løbetid en eller 2 gange om året. Der kan være en del hormonelle forstyrrelser i forbindelse med løbetiden, som normat strækker sig over 18-24 dage. Nogle tæver får også indbildt svangerskab, hvilket betyder at de ofte får mælk i patterne. I en sådan tid er tævens dressurbarhed og ydeevne vældigt reduceret.
Har man lyst til at bruge sin tæve til avl vil den være et naturligt valg – hvis ikke, bør mange overveje om ikke en hanhund vil være det rigtige valg.
Udtagelsesprøve til Hubertusmesterskab
DPK, DGK, DISK og ESK afholder 2 fælles udtagelsesprøver til årets Hubertusmesterskab.
Hubertusmesterskabet vil i år blive afholdt som en anderkendt FCI hubertusprøve, dvs. at man afprøver en ekvipage af gangen og derfor vil udtagelsesprøverne foregå på samme måde.
DPK, DGK, DISK og ESK afholder 2 fælles udtagelsesprøver til årets Hubertusmesterskab.
Hubertusmesterskabet vil i år blive afholdt som en anderkendt FCI hubertusprøve, dvs. at man afprøver en ekvipage af gangen og derfor vil udtagelsesprøverne foregå på samme måde.
Udtagelsesprøve Jylland afholdes onsdag d. 21. september kl. 9.00, mødested: Borupgård, Trudslevvej 58, Ingstrup, 9480 Lykken. Prøveleder: Annette Lorentzen, mail: borupgaard@mail.tele.dk, konto nr. 4940-4940108004.
Udtagelsesprøven Lolland / Falster afholdes torsdag d. 22. september kl. 9.00, mødested: Mødestedet er endnu ikke på plads, men vil blive offentliggjort på de respektive hjemmesider. Prøveleder: Søren Stenhøj Jørgensen, mail: ssj@gribskovens.dk, konto nr. 6300 1706316. Anmeldelsesgebyr 500,- kr. tilsendes sammen med anmeldelsen til prøvelederen.
Sidste tilmelding 15. september.
DGSK’s Sjællandske Apporteringsprøve
Prøven var igen henlagt til banerne ved Tuse. Prøveleder Lauge Larsen havde sørget for perfekt vejr, både for hunde og førere. Efter fælles spisning af pølser fra grillen, startede prøven kl. 13:00. Der stillede 11 hunde til start, heraf bestod 7, desværre var der 4 som dumpede. Igen i år blev Nymarken’s Hopper v/Lauge Larsen Bedste Gordon Setter med 30 point.
På prøven var der samtidig udtagelse til den Sjællandske Racedyst, her kvalificerede følgende ekvipager sig : Nymarken’s Hopper v/Lauge Larsen med 30 Point, Åens G. Blackie v/Ole Halberg med 29 point, Røsnæs Grandus v/Karin Krüger med 29 point og som reserve Åens XL Paw v/Knud Pedersen med 28 point.

Invitation til Racedyst “Jylland-Sjælland”
Racedystudvalget i Jylland og Hagested-Gislinge jagtforening Sjælland vil hermed indbyder til at deltagelse i den årlige racedyst, i Jylland og på Sjælland, søndag d. 31. Juli – 2011
Samtlige FJD – Retriever – samt Spanielracer under DKK, er indbudt til at stille med et hold bestående af 3 hunde og evt. en reserve.
Der dystes om ”bedste stående hold”, ” bedste ikke stående hold” og ”bedste individuelle hund”. Afgøres evt. ved matchning af duer på tid.
Der dystes efter DJU- apporteringsprøveregler, og resultatet bliver stambogsført. Gebyr pr. hund er: 225 kr. Reserven er gratis.
Dommere Jylland: Endnu ikke fastlagt
Sted Jylland: Ejstrupvej 7A, Egeris, 6920 Videbæk kl. 9.00
(Bemærk prøven er flyttet til ny adresse i Jylland)
Prøveleder: Annette Rasmussen. Mad/ drikke kan købes på dagen.
Dommere Sjælland: Endnu ikke fastlagt
Sted Sjælland: Tuse Enghave 5, 4300 Holbæk kl. 9.00
Prøveleder Sjælland: Jens Mølgaard, smørrebrød kan bestilles v. indskrivning.
Tilmeldinger sendes til:
Senest søndag d. 17. Juli, på godkendt anmeldelsesblanket. Pr. brev eller mail.
| Jylland | Sjælland |
| Annette Rasmussen | Bjørn Ovesen |
| Frederiksdalvej 71 | Holløsevej 9 |
| 8620 Kjellerup | 4420 Regstrup |
| tlf: 2781 2528 | tlf. 5918 3755 |
| kennel.snedkers@mail.tele.dk | autobamsen@mail.dk |
| Tilmelding er først godkendt ved retursvar |
Tilmelding er først godkendt ved retursvar |
| Reg.nr.6110 konto:0002103306 |
Reg.nr.3562 konto:3562068198 |
DGSK Avlsmøde den 14.5.2011. Kort rapport
21 deltagere havde en både spændende og lærerig dag til avls og opdrætsmødet på Fjelsted Skovkro. Nedenstående følger et kortfattet referat af dagen.
21 deltagere havde en både spændende og lærerig dag til avls og opdrætsmødet på Fjelsted Skovkro. Nedenstående følger et kortfattet referat af dagen.
Efter en kort indledning og information omkring DKK’s nyeste stambogsførings regler, gav vores egen Gordon Setter ”linje og stamtavle-professor” Erik Petersen et fyldigt og særdeles spændende historisk foredrag af både op og nedture indenfor avlen og præstationerne.
Midt på dagen blev deltagerne inddelt i 3 grupper for at bearbejde nogle spørgsmål fra bestyrelsen. Bl.a var en opgaverne at komme med bud på hvad man kunne gøre for at få lidt større efterspørgsel på hvalpe, i særdeleshed hanhvalpe, som købere af forskellige årsager, tror, er sværere at have med at gøre end tæver!
Alle mente her at hjemmesiden er et af vor største aktiver over for nye potentielle interesserede Gordon Setter købere.
Her var nogle af forslagene:
-
hvalpeliste lægges direkte på hjemmesiden fremover,
-
mere info. om hvalpe,
-
mere info om jagt med GS,
-
flere billeder,
-
nogle opdrættere, specielt formanden selv, burde være bedre til at informere om kommende kuld på hjemmesiden,
-
fotokonkurrence foresloges for at skabe nyhedsinteresse og flere klik,
-
filmklip og link til sådanne, evt. streaming af vores GS film, samt flere andre forslag til forbedringer.
Opdrætterne blev også opfordret til at opdatere deres egne hjemmesider og i øvrigt sørge for at tilbyde nye kommende ejere stor hjælp i forbindelse med opdragelsen af deres hunde. Kollektiv indmeldelse, forestået af opdrætterne, i klubben blev der også opfordret til, for at give nye ejere muligheder for at deltage i træning og andre samlinger. Derudover burde gode tæveejere opfordres til at opdrætte, gerne med hjælp fra erfarne opdrættere.
Efter en fortrinlig frokostbuffet, havde Carlo Nørtoft Thomsen, mangeårig og erfaren indehaver af pointerkennelen Spurvfugldalen, et enormt spændende indlæg, bl.a. om hvordan han prioriterede sin avl, samt ikke mindst hans syn på hvilke egenskaber der var mere eller mindre arvelige, og i hvilken grad de var det.
Webmaster Ásgeir Páll Juliusson havde sidst på dagen ordet, hvor han bl.a. viste hvor hurtigt man kunne ændre på opsætning og lay out på hjemmesiden.
DGSK vil gerne takke deltagerne for deres positive holdninger og gode humør, samt rette en speciel tak til foredragsholderne Erik og Carlo for deres arbejde.
Tilføjelse i FCI-Standard N° 6 / 28.10.2009
FCI har nu i 2011 tilføjet en yderst vigtig sætning til Gordon Setterens Standard. FCI-Standard N° 6 / 28.10.2009 / GB Først kom tilføjelsen i 2010 fra “The Kennel Club” i England – vor races hjemland – og denne tilføjelse nu optaget i FCI´s Standard for Gordon Setter. Tilføjelsen, som var afslutning på afsnittet om “Fejl”, lød således” and on its ability to perform its traditional work…” og nu er denne bemærkning også slutbemærkning i den nyeste FCI standard af 2011.
Endelig har vi fået et effektiv værktøj (som mange har ventet på at FCI ville adoptere fra hjemlandets standard) til at prioritere racetypiske Gordon settere UDEN SHOWDOG PRÆG. Læs mere her
