Formål
Formålet med Hubertusprøven for jægere med stående jagthunde (Gordon Settere) er at fremme interessen for jagten med den stående hønsehund. Prøven skal vise, hvorledes denne jagt kan udføres på et højt niveau hvad gælder hundens arbejde, jægerens adfærd og skydefærdighed samt samarbejdet mellem hund og jæger.
1. Dommer, terrænleder og prøveleder
1.1 Dommeren bedømmer de tilmeldte ekvipager, der består af en jæger og hans hund, udfra de givne bedømmelseskriterier. 1.2 Terrænlederen skal ledsage dommeren og før hvert slip anvise det prøveterræn, som de to deltagere får stillet til rådighed. De to prøvedeltagere aftaler så udnyttelsen af terrænet i dommerens påhør. Terrænlederen hjælper dommeren med tidtagning.
1.3 Prøvelederen er jf. Fælles Markprøve Regler (FMR) prøvens øverste myndighed med dertil hørende pligter og beføjelser. Prøvelederen skal inden prøvens start oplyse deltagerne om, hvilke vildtarter, der må nedlægges på prøven. Prøvelederen skal sørge for, at såret vildt, der ikke er fundet, bliver eftersøgt og apporteret.
2.0 Deltagere
Til prøven er inviteret et antal jægere med Gordon Settere efter udtagelseskriterier, som klubbens bestyrelse har vedtaget. PT kræves en bestået aut. apporteringsprøve samt minimum en 2.præmie i ÅK: Det er hundene, der udtages. Jæger og ejer skal være medlem af Dansk Gordon Setter Klub.
De tilmeldte hunde må ikke være løbske, bidske eller angrebet af en smitsom sygdom og skal i øvrigt være vaccinerede jf. FMR.
3. Slip
3.1 Jægeren får et til flere slip på tilsammen mindst 15 minutter (kontrolleret med stopur). En ekvipage, der ikke kan opnå flere point, standses efter 15 minutter. Andre fortsætter afprøvningen efter dommerens frie skøn.
3.2 Jægeren medbringer fire patroner og må kun benytte et gevær med to skud.
3.3 Jægeren kan maksimalt nedlægge 2 stykker vildt af de arter, som er meddelt autoriseret til prøven.
3.4 I det tilfælde, hvor jægeren har nedlagt et stykke vildt uden at kunne finde det igen, har han lov til at opgive afsøgningen, for at prøve at skyde og medtage de to krævede stykker vildt, men dommeren skal i høj grad tage dette tab af såret vildt med i bedømmelsen. Hvis jægeren efter det første tab af såret vildt sårer et andet stykke vildt, må han ikke nedlægge mere vildt, før han har fundet dette andet stykke vildt.
3.5 Hvis jægeren har opsamlet disse to stykker vildt, må der ikke skydes mere vildt, selvom han har flere patroner. Jægeren fortsætter jagten, for at give dommeren mulighed for at bedømme fortsættelsen af hans jægeraktivitet.
4. Afbrydelse af slip – Diskvalifikation
4.1 I det tilfælde, hvor deltageren skyder mod ikke godkendt vildt, skal han udelukkes fra konkurrencen.
4.2 Dommeren kan afbryde afviklingen af slippet og udelukke deltageren, hvis hans opførsel er farlig for ham selv og for andre, samt hvis han ikke overholder de jagtetiske regler.
4.3 Hvis jægeren skyder mod godkendt vildt, som hunden ikke i forvejen har taget stand for, kan jægeren maksimalt få 15 points for Vurdering af jægeren (afsnit 5.2). Hvis han iøvrigt nedskyder og opsamler et sådant stykke vildt, vil han ikke få tildelt point for skydning (afsnit 5.1)
5. Pointgivning
5.1 Skydning – jægerens skydefærdighed (Maksimum 20 points)
5.1.a På betingelse af, at hunden har taget stand først: For hvert stykke vildt nedskudt og opsamlet med et enkelt skud opnås der 10 point
5.1.b På betingelse af, at hunden har taget stand først: For hvert stykke vildt nedskudt og opsamlet med to skud opnås der 5 point
5.1 c For hvert stykke vildt, som der skydes forbi med et enkelt eller to skud, fratrækkes pr. skud 5 point
5.1 d For hvert stykke vildt, som nedskydes (faldet dødt eller såret til jorden) og som ikke er samlet op, fratrækkes 10 point
5.2 Vurdering af jægeren (Maksimum 40 point)
5.2 a Jægermæssig adfærd, maksimum 10 point
5.2.b Sikkerhed og dygtighed, maksimum 15 point
5.2 c Jagtetik og sportsånd, maksimum 15 point
5.3 Bedømmelse af hunden (Maksimum 40 point)
5.3 a Samarbejde jæger/hund, dressur, lydighed, søget, ro i opflugt & skud og apportering, maksimum 20 point
5.3 b Fart og stil, jagtlyst, vildtfinderevne, sekundering, stand, udpegning af vildtet og rejsning, Maksimum 20 point
6.0 Detailbeskrivelse af vurderingskriterier vedr. jægeren
6.1 Ved jægermæssig adfærd (5.2 a) forstår vi deltagerens adfærd m.h.t. overholdelse af jagtregler samt den måde, hvorpå han respekterer miljøet.
– Deltageren skal hele tiden være i stand til at vurdere afstande fra veje og bebyggelser for på normal måde at kunne gennemføre jagtudøvelsen og i særdeleshed sine prøveslip.
– Deltageren må være i besiddelse af en passende respektfølelse for andres ejendom, særligt i betragtning af, at jagtudøvelsen finder sted på tredjemands terræn. Deltagerens omhu for at undgå at forøve skader dels på andre, dels på sig selv, skal derfor tages med i bedømmelsen.
– Med i bedømmelsen skal være forholdet mellem jægeren og hans hund og hans måde at føre den på. Reaktionerne på egne fejl og på fejl fra hunden skal ligeledes bedømmes.
6.2 Ved sikkerhed og dygtighed (5.2 b) forstår vi deltagerens overholdelse af sikkerhedsregler under afviklingen af konkurrenceslippene, for at han ikke skal skade sig selv eller andre, samt hans samlede tekniske kundskaber med hensyn til slippets bedst mulige udfald. I særdeleshed skal følgende regler for optræden iagttages:
– Man skal bedømme jægerens våben behandling i alle jagtens situationer.
– Korrekt geværføring under afprøvningen må være knækket gevær, der først lades, når der er givet tilladelse til rejsning.
– Jægerens evne til at placere sig, så han får den bedst mulige skudchance i forhold til dommer, makker, publikum og veje vurderes.
– Det skal betragtes som en alvorlig fejl, hvis geværet holdes i skudstilling, og endnu alvorligere, hvis fingeren er sat på aftrækkeren, før der er givet tilladelse til afvikling af hundens stand.
– Under apportering skal makkerhunden ubetinget være i ro, fx. dækket af eller koblet.
6.3 Ved jagtetik og sportsånd (5.2.c) forstår vi jægerens opførsel til vildtet, sin hund og øvrige jagtdeltagere. I særdeleshed skal følgende regler for opførsel observeres:
– Det skal betragtes som en fejl, hvis deltageren efter at have såret et stykke vildt opgiver sin eftersøgning for at nedlægge og opsamle de to krævede stykker og derefter opsamler det første sårede stykke vildt.
– Man skal iagttage jægerens opførsel i forhold til dommeren, makkeren, organisatorerne og de øvrige deltagere.
– Det skal betragtes som en alvorlig fejl at skyde mod vildt uden for skudvidde, eller hvis der afgives skud mod/over dommer, makker, publikum, veje eller bebyggelser.
– Dommeren skal undersøge det opsamlede vildt for at sikre sig, at det ikke er skamskudt eller hunden har ødelagt det under apporteringen.
6.4 I tilfælde, hvor et stykke vildt, der er svageligt eller som er blevet såret af en anden deltager, apporteres af hunden, gælder bedømmelsen kun hundens adfærd, og vildtet tælles ikke med i det nødvendige antal stykker vildt. Nævnte stykke vildt må ikke opbevares af deltageren, men skal overgives til terrænlederen.
6.5 Dommeren skal have hele sin opmærksomhed henledt på det, som man kan definere som de tekniske normer, f.eks. samarbejdet mellem deltageren og hans hund, evnen til at vælge det bedste terræn for hurtigt at kunne lokalisere vildtet, opretholdelse af den største stilhed under slippet for at kunne nærme sig vildtet bedst muligt.
6.6 Ud over disse normer, som man principielt kan betragte som vigtige for slippets afvikling, skal dommeren vurdere den anvendte teknik m.h.t. udnyttelse af terrænet, vejrliget, terrænets beskaffenhed samt den type vildt, som man forventer at møde
7.0 Detailbeskrivelse af vurderingskriterier vedr. hunden
7.1 Samarbejde, dressur m.m. (5.3 a –Dressur aspekter)
Dommeren skal i henhold til et maksimum på 20 point bedømme det harmoniske forhold, som skal eksistere mellem jægeren og hans hund. Dommeren skal især bedømme hundens dressurkvaliteter; dens lydighed og effektivitet; søgets regelmæssighed; roen ved vildtets opflyvning og ved skuddet; hundens markering af skudt vildt; kvaliteten af dens apportering og bløde bid.
7.2 Vildtfinderevne, fart, stil, stand m.m. (5.3.b – Naturlige evner)
På samme måde skal dommeren – i henhold til maksimum på 20 point – bemærke sig hundens initiativ og dens instinktive evner til at finde vildtet; dens stil, som skal være typisk for racen, både hvad angår tempo, stand og galop, søget, samt hovedføring, hundens vildtfinderevner og fuglebehandling.
8. Placering
Når prøven er færdig, lægges deltagernes point sammen, og deltagerne rangeres efter antal point. Såfremt to eller flere ligger i spidsen med lige mange points, matcher dommeren disse mod hinanden to og to indtil han har fundet en vinder. Øvrige deltagere, der har pointslighed, deles om de respektive pladser.
Vinderen af prøven udnævnes til "Klubmester ved hubertusjagt".
De to højst placerede ekvipager udtages til de engelske klubbers fælles Hubertus Mesterskabsprøve. Er en eller begge ekvipager forhindret i at deltage i denne udtages den eller de dernæst placerede.
