Kategoriarkiv: Forsidehistorie

Vagtskifte ift. DKK og SJD udstillingen.

Efter i en lang årrække at have varetaget Dansk Gordon Setter Klub’s interesser i forhold til DKK samt SJD’s udstillingskomité, har Christina Bak nu givet stafetten videre. 

Bestyrelsen takker på vegne af hele klubben for det solide arbejde, som Christina villigt og uden at blinke med øjnene har påtaget sig. For at være helt ærlige, kunne vi ganske enkelt ikke have ønsket os dette placeret i mere sikre og kompetente hænder.

Fremover er disse 2 opgaver fordelt mellem Benny Lilleør Christensen som vores repræsentant ifm. SJD’s udstillingskomité og Torben Striboldt, som tager sig af DKK.

Resultater , efterårsvinderklasse 2023

Dansk Gordon Setter Klub’s Int. efterårsvinderklasse søndag den 24/9 på Ørnfeldt Gods.

Vinderne er fra venstre mod højre:
1. Vinder
Åens Q. UniQ ved e/f Preben Frederik Pedersen

2. Vinder
Åens Hr. Whitefoot ved ejer Erik Petersen, fører Laust Nørskov

3. Vinder
Sydåens Zigzag ved ejer Marie Mulvad Fransson, fører Søren Mulvad

4. Vinder
Østjylland’s PH Chili ved e/f Martin Larsen

Int. efterårsvinderklasse 2023 på Fyn

Dansk Gordon Setter Klub’s Int. efterårsvinderklasse afholdes søndag den 24/9.

Standkvarter er Ørnfeldt Gods, Ørnfeldtvej 102, 5300 Kerteminde.
Tilmelding på Hundeweb – Tilmeldingsfrist 19/9
Opråb og afgang til terræn kl 8:30
Som dommere er inviteret: Allan Bredsgaard (Ordf.) John Bak.
Prøveleder: John Bak, 2149 6551, formand@dgsk.dk

Kun for Gordon Settere

Se katalog over deltagende ekvipager her

Invitation til bekkasinprøve ved Ribe den 15. september

Læs herunder invitationen fra Dansk Breton Klub v/formand Poul Valdemar Nielsen

Hej Alle

Jeg håber at I vil være med til at markedsføre denne prøve evt. sende repræsentant – se nedenfor

Prøve på vilde fugle den 15. september ved Ribe

I samarbejde med SJD afholder bretonklubben en forsøgsprøve på bekkasiner.

I Danmark har vi de bedste terræner for at afholde prøve på bekkasiner. I mange lande er prøver på bekkasiner højt værdsat. Der holdes nationale og verdensmesterskaber på bekkasiner.
Vi kan gøre det samme hvis vi vil ! En ny mulighed for den stående jagthund.

Prøve foregår i solosøg og alle stående hunde er velkomne.

Den dømmes efter det internationale regelsæt. På prøven skal der vises flash rejsning, hvis det er muligt. Kvalifikationer skrives i stambogen, men de giver ikke adgang til vinderklasser.

Kun stand på bekkasin giver kvalifikation
De præmierede hunde rangeres ekempelvis:

1. excellent med CAC
2. excellent med R´CAC
4. excellent
5. very good
6. good

Gå ind på hundeweb og tilmeld dig – og hjælp med at teste denne prøve på bekkasiner.

Læs reglerne her

Sommertræning bliver til efterårstræning

Med afsæt i erfaringerne fra dette års sommertræning fortsætter vi også i efteråret indsatsen med at klæde enhver Gordon Setter ejer på til at være den bedste makker din hund kunne tænke sig, uanset hvad du skal bruge din hund til.

Vi fortsætter arbejdet med at forstå vores hunde, og hvorfor de agerer som de gør. Den viden er basis for hvordan vi efter moderne etiske retningslinjer for håndtering og træning af hunde uddanner dem til at begå sig inden for rammerne af vores hverdagsliv, og stadigvæk kan bevare deres jagtlyst, energi og glade sind.

OBS. Dette er for hunde i alderen 8 måneder og ældre.
Andre stående engelske hunderacer er velkommende.

  • Der trænes primært lørdage med start den 9. september. Afvigelser kan forekomme, så hold øje med vores aktivitetskalender
  • Starttidspunkt er kl. 9:00
  • Mødested er grusparkeringen lige efter Avnstrup Asylcenter i Bidstrupskovene.
  • Instruktør er Torben Striboldt
  • Prisen er 50,- kr./gang, som indbetales forud på Mobilepay 0340XN (Dansk Gordon Setter klub)
  • Tilmeldingsfristen er senest onsdag forud for hver lørdagstræning.
  • Eventuelle spørgsmål kan rettes til instruktør Torben Striboldt på telefon 23273288 eller email torben@striboldt.net
  • Tre aspiranter optaget på eksteriørdommeruddannelsen for Gordon Setter.

    Helt exceptionelt og meget glædeligt er hele tre aspiranter blevet optaget på eksteriørdommeruddannelsen for Gordon Setter. De starter op på uddannelsen februar 2024, og skal herefter igennem et par praktikperioder med hver sin tilhørende eksamen, før de selvstændigt kan bestride hvervet som eksteriørdommer for Gordon Setter.
    Læs mere om uddannelsen hos Dansk Kennel Klub her.

    De tre aspiranter vi kan ønske tillykke, er fra venstre mod højre på billedet:
    Anne Elmgreen Geisler
    Benny Lilleør Christensen
    Johanna Stachura

    Da vi meget gerne vil præsentere de 3 aspiranter mere indgående i et større format et af de kommende numre af Jagthunden, nøjes vi her med et par citater fra de tre’s motivation for at søge optagelse på uddannelsen:

  • “Jeg er som tiden er gået, blevet mere og mere bevidst om vigtigheden i avlsarbejdet og dets betydning for udvikling af egenskaber og udseende.”
  • “Jeg ønsker at bevare vores smukke race og forhåbentlig være med til, at de hunde der kommer i eliteavlsregistret, lever op til vores racestandard.”