Forfatterarkiv: Ásgeir Páll Júlíusson

Vintermøde DGSK 26/01/2013 kl.09:30

DGSK’s vintermøde – Fælles for hele landet – afholdes på adressen, Petersbjerggård 20, 6000 Kolding.

Jørgen Heegaard Nielsen, som har prøvet at vinde alt, der er værd at vinde, kommer og holder foredrag om hvordan han dresserer sine hunde fra hvalp til voksen jagthund. Specielt emnet omkring de første oplevelser i fugl behandles grundigt.

DGSK’s vintermøde – Fælles for hele landet – afholdes på adressen, Petersbjerggård 20, 6000 Kolding.

Jørgen Heegaard Nielsen, som har prøvet at vinde alt, der er værd at vinde, kommer og holder foredrag om hvordan han dresserer sine hunde fra hvalp til voksen jagthund. Specielt emnet omkring de første oplevelser i fugl behandles grundigt.

Der kan naturligvis stilles spørgsmål og diskuteres efterfølgende.

Der ud over har vi en mængde gode emner på programmet, bl.a. om nogle helt nye tiltag på hovedprøven 2013 og nyt fra avlsudvalget, herunder diskuteres også klubbens holdning til den stigende fokus på sygdomme, i vore nordiske nabolande.

Såfremt medlemmerne har noget på hjerte, skal de være hjertelig velkomne til at benytte lejligheden. Specielt hvis nogle har nye ideer, indenfor ”hvad som helst”.

Morgenkaffe og frokost kan købes til for i alt kr. 100,00.

Tilmelding senest den 14.1 til Anton på 22 74 80 40 – karlantondahl@gmail.com

BMK! Medlemmer fra Sjælland får refunderet broafgiften over Storebælt i henhold til følgende retningslinjer

4 mand i en bil – 100 % refundering.

3 mand i en bil – 75 % refundering

2 mand i en bil – 50 % refundering

1 mand i en bil – 25 % refundering

Delvis aflysning af vinterfestival 2013

Vinterfestivalen må desværre aflyse dele af det planlagte program 12. – 13. Jan.  – pga. manglende tilmeldinger. 
Lørdag:  Foredrag og festmiddagen med musik og dans er aflyst.

Udstillingen afvikles som planlagt – men med “nye” dommerændringer!

Vinterfestivalen må desværre aflyse dele af det planlagte program 12. – 13. Jan.  – pga. manglende tilmeldinger. 
Lørdag:  Foredrag og festmiddagen med musik og dans er aflyst.

Udstillingen afvikles som planlagt – men med “nye” dommerændringer!

Dette fører til, at den oprindelige dommer for Irsk setter Gunnar Jensen, igen indgår som dommer for IS.
HP Clausen dømmer, for uden Gordon setter og Pointer (uændret), nu også Engelsk setter.

Ny dommer for Breton bliver Winnie Larsen, som således får sin dommer debut.
Således har vi desværre har måtte afbestille vort norske dommer par P. & V. Nymark.
HUSK: ringtræning fra 8.30 ved Christina Bak

Efter udstillingen kan der – på dagen – bestilles fælles aftensmad (ca. kl. 18.00) og derefter er der hyggeligt socialt samvær for de der ønsker det. Tilmelding ikke nødvendig. De (få) der tidligere har bestilt festmiddag mm. bedes kontakte EP for eventuel ny aftale.
Indgåede overnatningsaftaler er uændrede.

Søndag er uændret. “Agerhøns – Nutid og fremtid” med indlæg fra FJD´s Markvildtudvalg / Flemming Østergård, DJ´s Jagt & Naturkonsulent Bent Ove Rasmussen samt Danmarks Jægerforbunds formand Claus Lind Christensen. HUSK tilmelding og frokostbestilling (65.00 kr.) på mail til EP:  ep1@pc.dk

Festivaludvalget beklager denne situation og håber på Jeres forståelse omkring disse ændringer.
Vi glæder os imidlertid stadig til det resterende program og hilser Jer alle velkommen.

VH
Poul Aa. S – Hans Henrik G – Laust N & Erik P

Dansk Jagthunde Derby 2013

Dansk Jagthunde Derby afholdes fredag den 15. og lørdag den 16. marts i Nordjylland.

Standkvarter: Luneborg Kro, Luneborgvej 310,  9382  Tylstrup. Tlf.: 98265100

Prøveledere: Ingerlise og Poul Rasmussen samt Asger Stein.

Følgende dommere er inviteret til indledende heat: Flemming Sørensen, H. P. Clausen, Bjarne Siig, Anton Dahl og Søren Stenhøj.

2. heat og matchning dømmes af Flemming Sørensen (Ordf.), H. P. Clausen og Bjarne Siig.

Se yderligere her

Deadline til Jagthunden

Deadline til FJD’s medlemsblad Jagthunden i 2013 er på følgende datoer: 04.01, 04.03, 06.05, 01.07, 06.09 og 04.11. Hvis I ligger inde med lidt materiale, billeder fra jagt, træning, beretninginger som kunne være af interesse for andre gordonsetterfolk eller andre jagthundefolk i det hele taget, kontakt venligst redaktøren af DGSK’s sider i Jagthunden: Ole Frank på mail: ole@fyrbakkens.dk eller telefon 61 46 10 69

Deadline for tilmelding til vinterfestival nærmer sig

Vi minder om… det er jo snart vi ses... Lørdag & Søndag den 12. & 13 Januar i Fredriks til NYTÅRS FESTIVAL
Udstilling – foredrag – festmiddag med underholdning – dans til levende musik / og agerhønse tema/foredrag mm. Tilmeldingsfristen udløber den 2.1 

Hele arrangementet – undtagen selve udstillingen er i fare for aflysning – altså foredrag, festmiddag og agerhønsedag om søndagen – 
fordi der MANGLER TILMELDINGER

Årets Hunde – 2012

Hermed offentliggøres årets hunde. Vi ønsker ejere, førere og opdrættere rigtig hjertelig tillykke de flotte resultater, bag hvilke vi ved der ligger stor flid og ihærdighed.

 

Hermed offentliggøres årets hunde. Vi ønsker ejere, førere og opdrættere rigtig hjertelig tillykke de flotte resultater, bag hvilke vi ved der ligger stor flid og ihærdighed.

 

Holmbompokalen (Bedste placering på højeste markprøve)

Vinterdalens Tillaaens – Tæve, ejer & fører Erik Petersen – Opdrætter Kennel Vinterdalens, Sverige – 1. vinder på DKK Mesterskabsprøve – april 2012.

DGSK Tallerken (Point optjent på markprøver) 2 vindere med samme point.

Vinterdalens Tillaaens – Tæve, ejer & fører Erik Petersen – Opdrætter Kennel Vinterdalens, Sverige – 32 point – samt Østjyllands PB Inez – Tæve, ejer & fører Lorenz Clemmesen – opdrætter Kennel Østjylland – 32 point.

Stenmarkens Pointpokal – (Point optjent på markprøver)

Vinterdalens Tillaaens – Tæve, ejer & fører Erik Petersen – Opdrætter Kennel Vinterdalens, Sverige – 71 point.

DGSK’s Opdrætterpris (Årets bedste resultater på alt opdrættet)

Kennel Østjylland – ved Poul Erik Dahl, Søren B. Thygesen og Anton Dahl – 107 point.

Årets Gordon Setter – Gorms Mindebillede

Vinterdalens Tillaaens – Tæve, ejer & fører Erik Petersen – Opdrætter Kennel Vinterdalens, Sverige – 102 point.

Årets Unge Gordon Setter – DGSK Pokal. (tidl. Honties Mindepokal)

Blacksetter Aldo – Han, ejer og fører Ole Halberg – Opdrætter Kennel Blacksetter –

67 point.

Årets Udstillingshund DGSK

Åens Mads – Han, ejer og fører Erik Petersen – Opdrætter Kennel Åens – 25 point.

Årets Vinderklassehund (Troldmarkens Vinder Pokal)

Vinterdalens Tillaaens – Tæve, ejer & fører Erik Petersen – Opdrætter Kennel Vinterdalens, Sverige – 49 point.

Bronzehunden (En helt enestående præstation – ingen uddelingspligt)

Vinterdalens Tillaaens – Tæve, ejer & fører Erik Petersen – Opdrætter Kennel Vinterdalens, Sverige – 1. Vinder på Dansk Kennel Klubs Mesterskabsprøve i april 2012.

Nyt omkring avl af Gordon Settere i Danmark.

DGSK har efter dialog med Dansk Kennel Klub, gennem efteråret 2012, fået mulighed for at honorere de opdrættere, som ved fremtidige parringer, vælger at benytte forældre dyr, som er præmieret på både markprøve og på udstilling.

Dette sker ved at man på hvalpenes stamtavler får påført:

”Denne hund er avlet efter Dansk Gordon Setter Klubs og DKK’s avlsanbefalinger”

 

DGSK har efter dialog med Dansk Kennel Klub, gennem efteråret 2012, fået mulighed for at honorere de opdrættere, som ved fremtidige parringer, vælger at benytte forældre dyr, som er præmieret på både markprøve og på udstilling.

Dette sker ved at man på hvalpenes stamtavler får påført:

”Denne hund er avlet efter Dansk Gordon Setter Klubs og DKK’s avlsanbefalinger”

Det skal dog bemærkes at racen stadig ikke er pålagt nogen avlsrestriktioner overhovedet, hvorfor man også fremover, uden problemer, kan få stambogsført hvalpe efter upræmierede forældre dyr, blot kommer den ekstra anbefaling ikke på hvalpenes stamtavler.

Det er således heller ikke nødvendigt at fotografere for HD eller DNA teste for øvrige sygdomme.

Gordon Setteren, i Danmark, er at betragte som en gennemgående sund og frisk race.

Nedenstående ses den nøjagtige ordlyd, skrevet af Dansk Kennel Klub, vedrørende den nye anbefaling:  

Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler 

Avlsanbefalinger

For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Gordon Setter Klubs og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:

  1. 1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good 

  1. Begge forældredyr skal før parring været præmieret med mindst 2. pr på en af DJU’s anerkendte markprøver i ungdomsklasse, åben klasse eller brugsklasse. For udenlandske markprøver, skal disse godkendes i Dansk Gordon Setter Klub og en godkendelse fra klubben skal vedlægges sammen med anmodning om stambogsføring. 

Vintertræning Sjælland

Indtil videre har DGSK mulighed for at tilbyde vintertræning på følgende datoer på Sjælland. Pladser skal reserveres direkte hos Ole Darmann i området omkring Kirke Hyllinge eller Mikael Olsen i området omkring Tuse Næs.
09-02-2013 – max 14 hunde, kontakt Ole tlf: 53355627
Mødested: Grovarecentret Kr. Hyllinge kl. 9:00

23-02-2013 – max 14 hunde, kontakt Ole tlf: 53355627
Mødested: Grovarecentret Kr. Hyllinge kl. 9:00

02-03-2013 – max 12 hunde, kontakt Michael tlf.: 25355868

Vinterfestival 12. – 13. Januar 2013

Det kan være kompliceret at arrangere en Nytårsfestival med udstilling, foredrag mm. Akkurat som i 2011, er vi i det nye år, ramt af afbud pga. sygdom. Såvel Elin Wittusen (foredrag) som Hilde Kvithyll (dommer) er ramt af sygdom og Johan B. Steen (foredrag) forlader ikke Oslo af samme grund.
Vi har som erstatning fået den kendte dommer og meget dygtige foredragsholder fra Trondheim, Per H. Nymark, til at fortælle om ”Form og funktion” på engelske fuglehunde – et foredrag der handler almen anatomi og bevægelser i relation til eksteriør. Dette er Lør. d. 12. Jan. – ca. kl. 15.30. Per H Nymark erstatter samtidigt Hilde Kvithyll som dommer for Breton og Engelsk setter.
Det er almindelig kendt at, Per H N´s hustru, Vigdis Nymark, er aktiv jagtprøve og udstillingsdommer i Norge. De dømmer i øvrigt begge hele Gruppe. 7. Vigdis Nymark erstatter Gunnar Jensen som dommer for Irsk setter, idet vi fra udvalgets side fandt det utroligt praktisk at dommerparret kunne rejse samme… og dømme sammen. En opfattelse vor allerede inviterede dommer Gunnar Jensen til fulde kunne støtte. ”Så kan jeg jo selv udstille”, konstaterede Gunnar J
Vi vil samtidigt gerne takke dommer Gunnar Jensen for den forståelse der her er udvist og Gunnar Jensen er hermed forhåndsinviteret til næste gang.
Der er ingen ændringer til søndagens planlagte program.
Vor lille bøn…
I skrivende stund går det lidt trægt medtilmeldingerne – vi tror og håber jo på ligeså mange hunde, som på de to foregående udstillinger i hhv. 2011 & 2012.
Vi glæder os til at se din tilmelding og minder om, at Lørdag aften er en festaften for vore Engelske racer og hvor du / I kan deltage, uanset om I har udstillet eller været til foredrag. HUSK tilmelding.
Kom og vær med til at skabe en herlig festmiddag med god mad, top underholdning, ”lidt lotteri”, dans til levende band og frem for alt – gode venner!
Nytårsfestival Udvalget
Poul Aa. S – Hans Henrik G – Laust N & Erik P

Undersøgelse

I forbindelse med forberedelse til klubbens vintermøde i januar, vil DGSK’s bestyrelse gerne bede om henvendelser fra DGSK’s medlemmer som de sidste 40 år har haft eller set en blind Gordon Setter. Skriv til dgskbestyrelse@gmail.com – og oplys om hundens navn, DKK registreringsnummer, samt om hvor gammel hunden var da den blev blind.